AndersSandøeØrsted

T I D E N 303 sendelse fra Udlandet af sine Manuskripter, „hvilke forsaavidt de indeholdt Arbejder, der var bestemt til Opførelse — Hakon Jarl, Palnatoke, Axel og Valborg, Corregio — ikke kunde trykkes, før­ end de først var givne paa Teatret og derfor blev i mit Hus fore­ læst for en Kreds af Venner, der blev dybt grebne af samme og for det meste fandt deres Forventning, saa højt den end var spændt, overtruffen. Ogsaa viste der sig en udbredt Attraa efter at faa Manuskriptet at læse, og der blev taget flere Afskrifter tildels af Damehænder og det med en Omhu, der vidnede om Kærlighed til Digtet. Begejstringen var maaske for stor til at kunne længe holde sig paa samme Højde.“ Han omtaler ogsaa Filosofiens T il­ stand og nævner her Nicolai Treschow, der i 1813 gik til Norge. Kort før hans Død i 1828, skriver han, „fik jeg Lejlighed til at tilbringe en Dags Tid hos ham i Nærheden af Christiania og fandt da sand Glæde ved at se den Aandskraft og den levende Interesse for alle aandelige Anliggender, som den gamle Mand havde ved­ ligeholdt, og derhos den Sindsro, der hvilede over ham uden at være forstyrret af adskilligt, som kunde have fremkaldt Utilfreds­ hed og Bitterhed hos den, der ikke havde haft et ret Tilhold i sit Indre.“ Dette lyder jo som en Selvkarakteristik. „Jeg ser mig nu omsider i Stand til for Alvor at lægge Haand paa Belysningen af vor Regerings Historie fra Udbruddet af Kri­ gen i 1807 og indtil dens Tilendebringelse ved Fredsslutningen af 14. Januar 1814“, skriver Forf. S. 335. Han skildrer Fastlands­ systemet, der søgtes indført, og Kapervæsenet dernæst forskellige Retssager om ulovligt Samkvem med Fjenden navnlig den ved Kommissionsdom, der stadfæstedes i Højesteret, paakendte Sag mod Grev Schulin til Frederiksdal, Etatsraad de Coninck og Sogne­ præst Rønne, der i Øvrighedens Fraværelse havde ordnet Fjen­ dens Proviantering. De blev herfor frifundne ifølge en negotiorum gestio-Betragtning, og Ørsted udvikler med Henblik paa den mod ham da henstaaende Rigsretssag, at lignende Betragtninger i denne Sag maatte føre til at anlægge et Skøn over Ministrenes Handle- maade, medens det formelle, at Rigsdagens Samtykke manglede, ikke ubetinget kunde være afgørende mod dem. Med stor Udfør­ lighed omhandles ogsaa Overkrigskommissionens haarde Domme over General Peyman m. fl., hvis Udfald skarpt kritiseres, idet det særlig paapeges, at Dommen krævede Bevis ført fra de Til E F T E R 1 8 4 8