S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934
Endnu i samme Aar 1795 fik Selskabets nye Love kongelig Konfirmation under 20. November, medens Lovene er dateret 25. September 1794. Disse nye Love giver meget detaillerede Anvisninger til Selskabets Administration og hele Virksomhed. Herefter skal de 4 Dommere og de 4 Inspektører i Forening med Aarets Fuglekonge udgøre Selskabets Administration eller hvad vi nu vilde kalde Forretningsudvalg. Der gives dernæst nøjagtige Regler for Optagelse i Selskabet, og der foreskrives Ballotation for de Aspiranters Vedkommende, »om hvis anmeldte gode Egenskaber Dommerne mangle fornøden og tilstrækkelig Kundskab.« Fuglekongen er nu anerkendt som Selskabets Formand og Ordfører. Han har »i alle Broderskabets Forsamlinger øverste Rang og Sæde, og unde r skriver først og i en Linie for sig alle de Selskabet vedkommende Breve og Documenter, som udstædes af Selskabets Administration, i hvis Raadslag- ninger han haver Stemme, endogsaa den afgørende, naar samme er lige.« Som et tydeligt Vidnesbyrd om den Anseelse, Fuglekongen nød i og udenfor Selskabet, kan anføres Lovenes sidste Paragraf (68), der foreskriver: »Naar nogen som har været Selskabets Fuglekonge, bliver begraven eller bisat i Kiøbenhavn skal, til disses Æresminde, imedens Liget føres fra Sørge huset, paa Skydebanen skydes 27 Kanonskud, eet for hvert Minut, og den Afdødes Skive skal imidlertid omhængt med sort Flor være opsat paa den sædvanlige Skivestang.« I Aaret 1797 blev det indskærpet, at enhver Broder skulde anskaffe sig en højrygget Armstol af en bestemt Type med Ruslæders Betræk og For gyldning og forsynet med hans Navn, og ved Aarhundredskiftet fandtes der 180 saadanne Stole, saa Medlemstallet har næppe været meget større paa den Tid. Imidlertid synes denne Skik ikke at have været overholdt i nogen længere Aarrække, og intet kan oplyses om, hvornaar den er blevet afskaffet. Heller ikke har man noget Eksemplar tilbage af en saadan Stol, men Professor H. P. Holst omtaler i en Tale i Aaret 1882, at der dengang eksisterede en Skydeskive, hvorpaa man saa et Billede af Brødrene siddende paa deres Armstole i Forsamlingssalen. De nye Love af 1795 fik Indflydelse paa Ceremoniellet ved Sammen komsterne og navnlig ved Fuglekongeskydningen. Den gamle Skik med Afhentning af Fuglekongen i hans Hjem og Procession gennem Byen til Skydebanen svarede ikke rigtig til den sørgelige Ramme, som den af Ilden hærgede By frembød i Slutningen af Aarhundredet, og de for Fuglekongen uundgaaelige Udgifter til Frokost og anden Bespisning af Brødrene var ikke altid overkommelige, navnlig naar, som Tilfældet var med Regimentskirurg Fenge r i 1799, Fugleskydningen varede i tre Dage. Det blev da ogsaa samme Aar vedtaget paa Generalforsamlingen, at Processionen kun skulde finde Sted paa den første Dag af Fugleskydningen. Alligevel synes Udgifterne selv for én Dag at have været saa store, at Lysten til at opnaa Æren som Aarets
2 9 8
Made with FlippingBook