S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

Fuglekonge kun kunde styres af de mere velhavende Brødre. Ved Fugleskyd­ ningen den 28. Juli 1809 skød mange forsætlig forbi, og Fuglekongen maatte da standse Skydningen og kalde Brødrene sammen under Fuglestangen, hvor det straks vedtoges, at Fuglekongen herefter kun skulde afhentes og følges hjem af den ældste Dommer. Alligevel ser man endnu i nogle Aar Processioner den første Dag, indtil de blev kategorisk forbudt i 1821. Af Fuglekongens Insignier, Fløjlsbaandene med Sølvskiltene fra de tid­ ligere Fuglekonger, bar den afgaaende Fuglekonge kun det grønne Baand, og naar Pladen var nedskudt, samledes Brødrene under Fuglestangen, hvor da den ældste Dommer overrakte det røde Baand til den nye Fuglekonge. Derefter begav begge Kongerne sig i Spidsen for Brødrene til Festsalen, hvor den gamle Fuglekonge præsiderede med den nye paa sin højre Side, medens Dommerne havde Plads ved Bordets modsatte Side. Formanden indledede med et Leve for Kongen, og derefter talte han for sin Eftermand og afførte sig det grønne Baand, som nu den ældste Dommer overrakte den nye Fuglekonge, der afleverede det lige modtagne røde Baand til Opbevaring i Selskabets Lade. Nu indtog den nye Fuglekonge Forsædet, talte for sin Forgænger og endte med et Leve for Fædrelandet. Fuglekongebaandet var oprindelig anbragt fra højre til venstre, men af Hensyn til Skydningen blev det senere baaret over venstre Skulder. Fra 1798 indførtes den Skik at afsynge en Sang til den nye Fuglekonges Ære. Det var den afgaaende Fuglekonge, den lærde Jurist, Professor, senere Gehejmekonferensraad Christian Magdalus Thestrup Cold (1754—1826), der havde skrevet denne Sang, der senere stadig har været i Brug, omend i noget ændret Form. De første Vers, der optoges i Sangbogen, lød saaledes: »Modtag det Baand, Som Venner bød mig bære, Fra Broderhaand; Det Smykke kiert D ig være! Frem dette Samfunds Held og Gavn, Frem dets uskyldige Glæder! Venskab, som gav Dig Konge-Navn, Lønner den Idræt med Hæder!« Gehejmekonferensraad Cold var en af Skydebrodrenes bedste Mænd, hvis høje sociale Stilling og Anseelse, han var Storkors af Dannebrog i 1815, paa mange Maader kom Selskabet tilgode. Han var i 1809 for anden Gang Fuglekonge, og vi har af ham en »Tale ved Ordenshøjtideligheden i Skyde­ selskabet«, som er udkommen i 1811. A t Selskabet ikke trods de sørgelige politiske og sociale Forhold førte en hensygnende Tilværelse, ses af, at det fortsatte sit Liv uden væsentlige Forstyrrelser gennem de tunge Aar, og man dyrkede Skydningen under det dobbelte Synspunkt, som Seglet udtrykte: Til Lyst og Forsvar.

38 *

2 9 9