S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

I December 1802 blev det besluttet at udvide Fugleskydningen ved en eller to Gange aarlig at afholde Lystfugleskydning til en saakaldet Græsfugl, en lille Træfugl, der blev anbragt hængende lodret paa Skydemuren. Disse Øvelser var dog kun et privat Arrangement, og først senere finder vi Regler for dem. Skydebanen bliver Selveje. I mere end 20 Aar havde Selskabet nu haft til Huse paa den store G rund paa Vesterbro, hvor Grundstenen den 29. Januar 1782 blev lagt til den samme Hovedbygning, der endnu er Selskabets smukke Ejendom. Men endnu i 1805 var Selskabet Fæster af Grunden, og der havde i mange Aa r været Ønsker om at erhverve denne som Ejendom, og ved Generalforsamlingen den 2. Maj 1805 bemyndigedes Bestyrelsen til at indlede Forhandlinger med rette Vedkommende om Erhvervelse af Grunden, og samtidig besluttedes det at danne et »stigende Fond«, og som en første Begyndelse besluttede man at benytte »de henlagte og aldeles ubrugelige Sølvskilte«, idet det bemærkes, at man »forlængst havde fundet det upassende at pryde sine Formænd med en saa upassende Pynt.« Der fandtes paa det Tidspunkt kun 53 Sølvskilte i Selskabets Eje, saa adskillige maa være bortkomne. A f disse 53 stammede imidlertid 5 fra endnu levende Fuglekonger, og disse mente man burde bevares. De øvrige 48 blev indsendt til den kongelige Mønt til Omsmeltning, og de indbragte den nette Sum af200 Rigsdaler, der saaledes blev Grundstammen til det »stigende Fond«. Da Fuglekongerne nu ikke længere skulde anskaffe Sølvskilte, skulde man synes, at de derved slap for en Udgift, men istedetfor blev det i 1811 besluttet, at Fuglekongen skulde betænke Selskabets Kasse med en Ind ­ betaling paa 50 Daler, hvilken Afgift senere blev nedsat til 25 Daler, indtil den helt afskaffedes. A t Selskabet i hine Tider nød stor Anseelse i Samfundet, ses bl. a. deraf, at man ved flere Lejligheder optog Mænd, der havde gjort sig særlig fortjente af Fædrelandet, som Æresmedlemmer. Som saadan blev i 1805 den tapre Søofficer Carl VilhelmJessen (1764—1823) foreslaaet til Optagelse. Han havde i 1801 haft flere hæderfulde Affærer med de engelske Krigsskibe i de vest­ indiske Farvande, hvor han var Chef for Briggen »Lougen«, og havde ved sin Hjemkomst modtaget en Guldæressabel af Kongen, og nu ønskede Skydebrødrene ogsaa at hædre ham. Det samme var Tilfældet med en anden udmærket Søofficer Lorentz Fjelderup Lassen (1756—1837), der efter Slaget paa Reden den 2. April 1801 blev fremhævet som den tapreste af alle Skibs­ officererne. Aaret 1807, da København atter hjemsøgtes af Krig og Ulykker, da Englænderne fra den 2. til den 5. September bombarderede Byen og røvede vor stolte Flaade, medførte svære Ofre fra Skydebrødrenes Side. Saasnart

3 0 0