S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

Beviiser paa den Hyldest og Naade, hvorved det sande ægte Brodersind og Fædrelandskærlighed, som stedse har besjælet Samfundets Medlemmer, erkjendes. Det har saaledes ofte seet Kongehuset her tilstede, ikke alene naar Begivenheder indtraf, der vakte Glæde og Deeltagelse for Kongen og Folket, men ogsaa ved Broderskabets aarlige Samlinger. —Det har fremdeles seet enkelte af Kongehusets Medlemmer i Spidsen for dets Anliggender saasom høisalig Kong Frederik den Sjette, hans nulevende Dronning Marie Sophie Frederikke, deres Datter, Hds. Kongl. Høihed HertugindeWilhelmine Marie, og den nærværende nærmeste Arving til Danmarks Kongethrone Hs. Kongl. Høihed Kronprinds Frederik Carl Christian. Af flere af Dan­ marks hedengangne Konger har Broderskabet modtaget Bekræftelse paa dets Institutioner og Indretninger, og af Kongerne Frederik den Anden, Christian den Fjerde, Frederik den Femte og Christian den Syvende er det blevet tilstaaet adskillige Friheder og Benaadninger. Kongerne Christian den Tredie, Frederik den Femte og Frederik den Sjette have ogsaa viist sig som Samfundets særdeles Velyndere og Beskyttere, da den første skjænkede Broderskabet den Kjæde, som skulde pryde Formanden ved Broderskabets høitidelige Sammenkomster, og da den i Tidens Løb gik tabt, fornyede Dronning Marie Sophie Frederikke Gaven ved at skjænke en ny, som hun selv indviede, da hun som Broderskabets høie Foresatte bar den i Aaret 1836. Af Kong Frederik den Femte modtog Broderskabet den Skydeplads, det nu er i Besiddelse af, og derhos Lettelse i de Byrder, der tidligere paahvilede Broderskabets Formand, og om Kong Frederik den Sjettes Gavmildhed bevarer Broderskabet endnu dyrebare Erindringer hos sig. Og nu mine Brødrel vor nærværende høit hædrede Monark, vort Lands kjærlige Konge og Fader, ogsaa han er indtraadt i Rækken af vore Velgjørere, thi han har udmærket vor 300-aarige Jubelfest ved en stor og kongelig Gave. Med den inderligste Taknemmelighed og Deeltagelse maa Broderskabet betragte denne; thi den afgiver ikke alene for os et hædrende Beviis paa, hvorledes vor Konge bedømmer os og vor Færd, men den vil ogsaa i Tidernes Løb være et Historiens Mindesmærke om den kongelige Bevaagenhed, der vistes vort Samfund. Det er saaledes et hæderligt Oldtidens Minde, opfostret i den dunkle Fortid og pleiet og fredet af de paafølgende Slægter, der fra Slægt til Slægt er gaaet over i vor Varetægt. Der paaligger os derfor og den hellige Forpligtelse efter yderste Evne at styrke og vedligeholde det, paa det at vi hædret, agtet og uplettet kan overlevere det til vor Efterslægt. — Det kan kun skee, naar sandt og ægte Borgersind og Enighed, varm Fædrelandskærlighed og trofast Hengivenhed mod Kongen og hans Slægt besjæler Samfundets Medlemmer, og hver Broder altsaa, der føler Kraft og Villie hos sig til at opfylde disse den retsindige Mands ikke svære Forpligtelser, han træde ind i Broderrækken, der nu vandrer hen til den Plads, hvor Dagens Arbejde skal udføres, og

3 1 8