S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

naar han da efter fuldendt Dagværk begiver sig derfra ud paa den Vej, som Forsynet har anviist ham her i Livet, da modtage han derfor det levende Billede af hine Fortidens dyrebare Minder, hvorved han vil føle sine borger- og fædrelandssindede Forsætter styrkede og befæstede. Naar da engang efter Naturens evig uforanderlige Love vor Slægt er bortvandret fra Jorden, da vil Historien give os det samme hæderlige Vidnesbyrd om Borgersind og Fædrelandskærlighed, som den allerede har tildelt vore Forfædre. Det evige Forsyn tage vort Broderskab under sin hellige Varetægt, det holde sin beskyttende Haand over vort kjære Fædreland, til hvis Vel vort Broderskabs Lykke og Tilværelse uadskillelig er knyttet, og det velsigne og bevare vor Konge og hans Slægt, i hvem vort Samfund ser sine kraftigste Støtter!« Denne Tale blev kendt i langt videre Kredse end Brødrene havde tænkt sig. Den nød nemlig den Ære at blive aftrykt in extenso i Datidens eneste litterære og politiske Oppositionsblad, det satiriske, altid udæskende og ofte vittige Ugeblad »Corsaren«, der var startet et Par Aar iforvejen af den unge frihedsbegejstrede MeirAron Goldschmidt( 1819-87). Han skriver i »Corsaren« No. 94, den 8. Juli 1842, bl. a.: »Hr. Politichef Kjerulff har paataget sig at bevise, at den politiske Frihed kan undværes ligesaa godt for Veltalenheden som for mange andre Ting, og dette Beviis har han leveret aldeles practisk, idet han selv er fremtraadt som en veltalende Mand. Det er imidlertid naturligt, at hans Veltalenhed maa være af en anden Ar t end de gamle græske og romerske Folketaleres: thi 1) talte hine til Folket imod Herskeren —forskellige Ting, 2) havde hine meget vigtige Sager at tale om, saasom hele Folkets Vel, Krig med mægtige Nationer o.desl., medens Hr. Overpræsident og Politichef Kjerulffs Emner, hvad Nationernes Vel angaar, har indskrænket sig til Kron- prindsessens Landstigning, og betræffende Krig eller Fred, til Krig mod — Fuglen ude paa Skydebanen. Derfor er ogsaa selve Talens Detail noget anderledes hos ham end hos hine. De saakaldte oratoriske Blomster, Lignelser, frembragte hine gamle Mønstre ved at sammenligne Stort med Smaat: Staten sammenlignede de med en Familie eller endog med et Menneske og hans Lemmer; Hr. Kjerulff maa for at naa et lignende Maal ligne Smaat med Stort og saaledes for Ex. tale om Fugleskydningsselskabet under Billedet af en særdeles mærkelig og vigtig Institution. Af hvilken Slags denne vigtige og mærkelige Institution skulde være, synes Taleren ikke at have tænkt sig aldeles klart, tvertimod har han ved at lade dette forblive ubestemt, ved at tale om Fugleskydningsselskabet som et mægtigt og herligt Samfund, kun svævende, dunkelt, ladet Plads aaben for Tilhørernes Phantasi til i Tankerne at construere et eller andet saadant Samfund, hvorpaa hans Tale kunde passe. Idet vi gjengive denne Tale, lade vi det derfor være os magtpaaliggende at tilføje ved Siderne smaae Havne, hvor Læserens Tanke efter at have fulgt

3 1 9