S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

Phantasien i dens Flugt, kan finde Hvile og Styrke til at holde ud igjennem det Hele.« Derefter følger Talen, hvori en Del Ud t ryk er fremhævet og forsynet med et Kors, der henviser til en Note i Marginen, der vel nok har forekommet Samtidens radikale Ungdom morsom og bidende, men næppe har skadet det gamle hæderkronede Selskabs Prestige og Renommée i nævneværdig Grad. Som Eksempel paa »Corsaren«’s Vid i denne Forbindelse kan anføres, at hvor Talen er om den »simple Borger« tilføjes i Margenen »der er rig nok til at kunne være Medlem og ikke er altfor »simpel« en Borger; thi i sidste Fald falder han igjennem ved Ballotteringen«. Eller naar der i Marginen udfor den sidste Passus i Talen staar: »Nu lyses Velsignelse over Forsam­ lingen«. Som et interessant Modstykke til »Corsaren«s harcelerende Betragtninger i Anledning af Selskabets Jubilæumsfest kan anføres en samtidig Sang til Selskabets uskrømtede Hyldest af den 22-aarige stud. theol. Frederik Ludvig Høedt (1820-85), der ikke var mindre begavet end Goldschmidt og senere blev en af den nationale Scenes mest fejrede Skuespillere. Sangen lyder saaledes:

»Fyld dit Glas til bredfuldt Maal Viin er Glædens Kilde, Drik med Glæde saa en Skaal For det gamle Gilde. For den danske Broderpagt, Som er end tilbage, Liig en gammel Vise, lagt Om de svundne Dage. Fordum stod vort Gilde-Huus I et snevert Stræde. Øllet fra de fulde Kruus Vinked da til Glæde. Men »det Danske Compagnie«

Som en gammel Kjæmpehøi, Der i Aftenstunden Kalder under Leg og Støi Glade Folk til Lunden, Mens den evigunge Vaar Breder ud sit Klæde: Saa vort gamle Samfund staaer, Vinker end til Glæde. I vort nye G ilde-Huus Riddersmand og Borger Glemmer end ved Fad og Kruus Hverdagslivets Sorger. Danmark favner huldt Enhver,

Huuset heed med xVre, For det Broderskab, deri Bosat monne være.

Som vor fælleds Moder, Og en ærlig Dansk er her Dannerkongens Broder.

Danmark favned huldt Enhver, Som en fælleds Moder, Og en ærlig Dansk var her Dannerkongens Broder.----- Huus og 01 og Skik og Dragt Svandt, som hine Dage, men den danske Broderpagt Er endnu tilbage.

Hæv da Glasset, hæv din Røst, Viin er Glædens Kilde, Drik saa Skaalen ud med Lyst For det gamle Gilde. Gildet staae! Og give Gud, Alle de, som vandre

Her i Lauget ind og ud, Elske maae hverandre.«

3 2 0