S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

Til Erindring om Jubilæmsfesten blev der straks affattet emkort Beretning i Broderbogen, og denne blev paa Kongens Opfordring underskrevet af samtlige tilstedeværende Brødre, ligesom det ogsaa var sket for 300 Aar siden, da Kong Christian III var tilstede. Den 10. Juli 1845 ved Kongefugleskydningen deltog Kongehusets Gæst, Storhertug Friedrich Franz af Mecklenborg-Schwerin (1823-64) i Festen og blev optaget som Broder. Generalmajor v. Müller har noteret følgende om denne Fest: »Natten imellem den 8de og 9de Juli blev Kongen syg, inaatte aarelades og paasættes Igler — et Slags Lungeslag mente man — og kunde derfor ei bivaane den 10. Juli paa Skydebanen, hvor Kronprinsen repræsen­ terede ham. Storhertugen af Mecklenborg-Schwerin var med og blev optaget i Selskabet som »Broder«, hvorved han holdt en smuk lille Tale omtrent saadan: »Jeg vilde gjerne tale til Dem paa Dansk, men da jeg ei kan det, bruger jeg mit Modersmaal —jeg takker for den Ære, De har viist mig, ved at optage mig i det hæderlige gamle Selskab. Blandt de mange behagelige Erindringer, jeg medbringer fra Deres smukke Land, vil ogsaa denne Dag foresvæve mig som en af de kjæreste.« Fuglekongen (Konferensraad F. L. Fog) var mindre heldig i sine mange studerede Taler.«1) A t Storhertugens Ord ikke var blot og bart Mundsvejr, ses deraf, at da han to Aar efter gav malet Skive og Sølv, nøjedes han ikke dermed, men sendte senere Selskabet en Skrivelse, hvori han ender med at sige: »Jeg regner mig det til en særlig Ære at være Medlem af Selskabet, og jeg tillader mig at oversende det en Sølvpokal med mit Vaaben og Billede og beder ved Brugen af den ogsaa gerne at mindes det fraværende Medlem.« Om Kongefugleskydningen den 2. Juli 1846 har vi atter en Beretning fra Generalmajor v. Müller, der skriver: »Den sædvanlige Skydebanefest, i hvilken Hs. Majestæt iaar kunde deltage. Medlemmernes Antal var usæd­ vanlig stort, og der herskede en meget god Stemning for Kongen. Sangene var de almindelige, — for Kongen, der blev meget levende optaget med mange stærke Hurraer, — for Dronningen, efterfulgt af tre meget svage Hurraer, og for Enkedronning Marie med tre meget stærke, og endelig for Kron- prindsen og Kronprindsessen med livlige Hurraer. Kongen takkede paa Kronprindsens Vegne og talte om det Savn, det var for denne ikke idag at være i sine Brødres Midte. Ligesom Kongen havde endt denne Taksigelse, modtog han Melding om, at »Gefion« med Kronprindsen ombord var ankret i Renden. Denne Efterretning meddelte Kongen strax Selskabet og udbragte endnu et Leve for Kronprindsen. — Skuespiller Nielsen blev Fuglekonge. Det forekom mig, at Stemningen eller Tonen i det gamle Selskab ikke er saa god, som den har været — ogsaa hvad Paaklædning angaar; thi naar undtages de Embedsmænd, der dels vare inviterede, saasom Ministre, Hof­ chefer og andre, og de, som ifølge deres Stilling skulde være der, saasom Se E. Bodenhoff: Hofliv under trende Konger, S. 222.

41

3 2 1