S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934
Kommandant, Politichef, Hofembedsmænd p. p., var der næppe 20 sorte Kjoler, og de allerfleste af de gamle Medlemmer savnedes. Og Grunden, tror jeg, er Misstemning mod de mange Trykkefriheds-Processer, der paa denne Viis bliver lagt for Dagen.«1) Denne Bemærkning, der maa staa for Generalmajorens egen Regning, er den første Antydning af, at der blandt Brødrene skulde have funden nogen A r t af politiske Demonstrationer Sted, der har givet sig Udslag i Kølighed eller Passivitet overfor Kongen og Hoffet. Hvis dette har været Tilfældet, har det ialtfald kun været af meget forbigaaende Art; thi i de følgende Aar ser vi Brødrene i fuld Harmoni med Kongen og hans Regering. Ogsaa om Festen paa Kongens Fødselsdag samme Aar har vi et Øjen- vidnes Beretning i Generalmajorens Optegnelser: »Den 24de September celebreredes den fraværende Konges Fødselsdag paa Skydebanen. Selskabet var talrigt, ca. 100 Personer. Stemningen fortræffelig, hvortil ogsaa Fugle kongen, Skuespiller Nielsen med sine fortrinlige Talegaver og sit ypperlige Organ bidrog meget. Enthusiasmen for Kongen var stor. I Talen før Kongens Skaal indflettedes meget vakkert Besøget af Kong Oscar med høie Familie. Nielsen kaldte begge Kongerne henholdsvis »Fødslens Ære« og »Fortjene sternes Ret«. Enkedronning Maries Skaal modtoges ogsaa med stor Jubel. En skjøn Sang af H. P. Holst indledede den, og i Nielsens superbe Tale udviklede han hendes Dyder, hendes Gavmildhed og dvælede ved, hvad hun havde lidt og baaret i 50 Aar som Dronning, Hus tru og Moder, hvor lunde hendes Gudsfrygt gav hende Styrke og Kraft, hvorlunde hun vel- signedes af Alle, og hvorledes hendes Minde vilde bevares, —»saaledes som vi havde lyttet til Fortællingerne om Dronning Dagmar og Thyra Danebod, saaledes skulde vore Børn lytte til vore Fortællinger om Dronning Marie Sophie Frederikke«. Den regerende Dronnings Skaal modtoges med Kulde og efterfulgtes af et kun meget svagt, 3 Gange gjentaget Hurra. Kronprindsens og Kongehusets Skaal optoges ogsaa med megen Jubel. Af Prindser vare kun tilstede Prinds Ferdinand og Prinds Frederik af H essen.«2) Atter her mærker man lidt til den Folkestemning, der i hine Dage vendte sig uvillig og aggressivt mod Dronning Caroline Amalie (1796—1881) der senere som Enkedronning ved sin fremragende Personlighed skulde erhverve sig saa stor Popularitet. Men hun var jo nu engang Søster til Hertug Christian August a f Augustenborg (1798—1869) og Frederik Emil August, Prinsen a f Noer (1800-65). »Sørgeligt at den gode Dronning ikke kan træffe det rette Valg mellem sin Husbond og sine Brødre. Her kan man atter sige, at Blodet er aldrig saa tyndt, saa er det tykkere end Vand«, skriver Generalmajor v. Muller den 12. Oktobor 1846.3) Den 20. Januar 1848 døde Christian VIII, og et Par Maaneder senere *) E. Bodenhoff: cit, Værk, S. 222. 2) s. V., S. 258. 3) s. y _ S 260. 322
Made with FlippingBook