S_KongeligeKjøbenhavnskeSkydeselskab_1334-1934

udbrød Oprøret i Hertugdømmerne. Den derved skabte Situation kom til at influere paa Skydeselskabets Forhold i flere Henseender. Den første Skydedag, den 3. Maj, blev der afholdt Generalforsamling, og tre vigtige Punkter blev enstemmig vedtaget, nemlig: I. De to Oprørere, Hertug Christian August og Prinsen af Noer eksklu­ deres af Selskabet paa Grund af deres højforræderske Forhold, og deres malede Skiver skal tilintetgøres ved at sønderhugges, II. saalænge Krigen varer, skal ved alle Sammenkomster, foruden Fattig­ bøssen, cirkulere en anden Bøsse, hvis Indtægt skal tilfalde de Saarede og Faldnes Efterladte, og III. saalænge Krigen varede, gav Selskabet Afkald paa de 300 Rdl., der aarlig udbetaltes det af Statskassen som Vederlag for den Toldfrihed paa Vin og Brændevin, som var Selskabet tilstaaetaf Kong FrederikV i Aaret 1761. Det sidste Punkt om de 300 Rdl., som Brødrene saa generøst ofrede paa Fædrelandets Alter »saalænge Krigen varede,« fik vidtrækkende Følger, idet Finansministeriet aldrig senere har villet udrede Beløbet. I Aaret 1848 fandt, som naturligt var, ingen Fugleskydning Sted. Derimod blev næste Aars Kongefugleskydning den 23. August talrig besøgt, og her var Kong Frederik VI I første Gang tilstede som Konge fulgt af Arveprins Ferdinand og samtlige Ministre. Kongen ankom præcis Kl. 12 og gjorde en Del Skud til Fuglen. Derpaa fandt den festlige Frokost Sted, under hvilken Hs. Majestæt Kongens Skaal modtoges med »tordnende Jubel« som Berlingske Tidende skriver. H. P. Holst havde skrevet en meget smuk Sang, der ganske svarede til Forsamlingens Stemning. Dens første Vers lyder saaledes: »De lægge sig, de stærke Uveirstorme, Der hærget har, o Drotl dit skjønne Land; I Ro begynder Livet sig at forme, Og Tab mod Vinding alt vi veie kan. Hvad har vi tabt? Med Taarer skal det mindes det Helteblod, der blev vor Æres Tolk! Hvad har vi vundet? alt hvad der kan vindes: En stolt Bevidsthed, at vi er et Folk!« Derefter tog en af Dommerne, Skuespiller N. P. Nielsen, Ordet paa Op­ fordring af Kongen og udbragte et Mindebæger for Heltene ved Fredericia, hvilken Skaal fandt det mest levende Bifald. Kongen befandt sig saa vel blandt Brødrene, at han efter Frokosten gik med ned paa Skydepladsen igen og først tog hjem Kl. 472. Berlingske Tidende undlader ikke at bemærke, at »det er første Gang, at en regjerende Konge har viist det danske Broderskab denne Ære. Men den folkevenlige Frederik den Syvende har som Kronprinds fleere Gange viist Selskabet denne Naade.« Mærkeligt er det, at vi intetsteds hører noget om, at Kong Frederik blev 323 41'

Made with