292632452

K0BENHAVNS RADHUSBIBLIOTEK

G amle C arl sberg VED PROFESSOR, DR. PHIL. KRISTOF GLAMANN

FA ANL£G FRA DEN DANSKE INDUSTRIS BARNDOM ER SA VELBEVAREDE som G amle C a r l s b e r g . O g s A internationalt fre mtr / eder b r y g g e - RIET SOM EN SEV/ERDIGHED SAMTIDIG MED, AT DET STAR SOM ET MO­ NUMENT OVER DETS SKABER, J. C. JACOBSEN, GRUNDUEGGEREN AF DEN MODERNE 0LINDUSTRI I DANMARK. D en 6. april 1867 h / ergede en brand hovedparten af C a r l s b e r g . M ed v / eldig energi og viljestyr ke m ob iliser ede brygger J a c o b ­ sen o m g A ende m u r e r m e s t r e , h A ndw erkere og BRYGGERIARBEJDERE I EN GENOPBYGNING. DEN GIK UTROLIG HURTIG. ALLEREDE SAMME AR 1. SEPTEMBER KUNNE HAN PRODUCERE PA NY. DEN KVALITET I DET BYGNINGSM£SS IGE OG ARKITEKTON ISKE, SOM HAVDE PR/EGET HANS F0RSTE BRYGGERI, VIDEREF0RTES I DET NYE. F lere forhold f o r k l a r e r , at G amle C arlsberg er bevaret s A INTAKT FREM TIL I DAG. JACOBSEN MENTE VED AFSLUTNINGEN AF DET STORE BYGGEPROGRAM EFTER BRANDEN, AT HANS BRYGGERI NU HAVDE FUNDET SIN ENDELIGE FORM OG IKKE BURDE UDVIDES YDER- LIGERE. PRODUKTIONEN BLEV GANSKE VIST I DE F0LGENDE AR SAT KRAFTIGT I VEJRET TAKKET V£RE DEN STORE SUCCES CARLSBERG- 0LLET HAVDE, MEN DETTE SKETE STORT SET INDEN FOR DE TEKNIS- KE RAMMER, SOM VAR GIVET VED ANL£GGETS F£RDIGG0RELSE I 1869. C arlsberg B ryg gerier ne u n d e r g A r i disse A r meget store fo r - ANDRINGER. PRODUKTIONSAPPARATET SKAL BRINGES PA LINIE MED DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING OG DER SKAL SKABES NYE OG FORBED- REDE FAC ILITETER FOR MEDARBEJDERE OG LEDELSE. DETTE KRyEVER UUNDGAELIG NEDRIVNING AF yELDRE BYGNINGER. INGEN VIRKSOMHED, DER 0NSKER AT BEVARE SIN VITALITET, KAN LASE SIG FAST INDEN FOR ENGANG GIVNE RAMMER. DERTIL KOMMER, AT MULIGHEDERNE FOR LOKAL AREALUDVIDELSE I VORE DAGE ER YDERST BEGRyENSEDE, VALBY LIGGER IKKE L£NGERE UDEN FOR K0BENHAVN.

- 2 -

SAMTIDIG MED AT NYE ANL/EG VIL SKYDE OP, HAR BRYGGERI ERNE BE- SLUTTET AT G0RE EN S/ERLIG INDSATS FOR AT BEVARE GAMLE CARLS- BERG, SOM HAR LIGGET I "M0LPOSE" SIDEN 1920'ERNE. GENNEMRES- TAURERINGEN AF ANL/EGGET HAR KR£VET BADE MEGEN SAGKUNDSKAB OG STORE MIDLER. BEGGE DELE HAR LYKKELIGVIS V/ERET TIL STEDE MED DET RESULTAT, AT EN VIGTIG DIMENSION AF VIRKSOMHEDEN NU ER BLEVET FASTHOLDT OG ANSKUELIGGJORT■ FORHABENTLIG TIL GL£DE FOR BRYGGERIERNES MEDARBEJDERE - SANSEN FOR KVALITET OG TRA- DITIONER HAR ALTID V/ERET ST/ERK PA CARLSBERG - OG FOR NOGLE AF DE MANGE G/ESTER, SOM ARET IGENNEM BES0GER BRYGGER IERNE. D a C arl J aco bsens oprindelige G lyptotek i 1916 blev til C a r l s - berg M u s e u m , havde man og s A den tekniske udvikling i t a n k e r - NE, MEN DET BLEV VED INDRETNINGEN AF EN ENKEL TEKNISK SAL. DET NU RESTAUREREDE ANL/EG AFHJ/ELPER DENNE MANGEL. PA EN HAND- GRIBELIG OG P/EDAGOGISK MADE ANSKUELIGG0RES HER ET TIDLIGT IN- DUSTRIELT ANL/EG. DET RUMMER STOF IKKE BLOT TIL ARBEJDETS OG TEKNIKKENSHISTORIE, MEN OGSA TIL KULTURHISTORIEN I VIDESTE FORSTAND. I DE SENERE AR HAR BRYGGER IERNE BLANDT SINE G/ESTER MODTAGET ET STIGENDE ANTAL UNGE UNDER UDDANNELSE, DER 0NSKER AT FA ET INDTRYK AF FORHOLDENE OG UDVIKLINGEN PA EN STOR AR- BEJDSPLADS. DENNE VIGTIGE SIDE AF INFORMATIONSTJENESTEN FAR NU FORBEDREDE VILKAR AT ARBEJDE UNDER.

- 3 -

V ejleder til G amle C arl sberg VED MUSEUMSINSPEKT0R, CAND.MAG. POUL STR0MSTAD

OVERALT I INDUSTRILANDENE ER DER EN STIGENDE INTERESSE FOR BEVARING AF INDUSTRIMONUMENTER. I NATIONALE OG INTERNATIO­ NALE ORGANISATIONER DISKUTERER MAN UDV/ELGELSEN AF, HVAD DER BOR BEVARES, OG MAN LOGGER PLANER FOR BEVARINGSARBEJDETS UD- F0RELSE, SlKRINGEN AF DE OFTE MEGET STORE ANL/EG OG MASKINER REJSER HIDTIL UKENDTE PROBLEMER AF 0KONOMISK, AREALM/ESSIG OG BEVARINGSM£SSIG ART, ARBEJDET SKRIDER DERFOR KUN LANGSOMT FREM, OG MAN MA SE I 0JNENE, AT MANGE INDUSTRIMONUMENTER AF H0J KULTURHISTORISK OG TEKNI KHISTORISK WERDI VIL BLIVE TIL- INTETGJORT, FORDI MAN IKKE HAR DE FORN0DNE MIDLER TIL AT SIK- RE DEM MED. I DEN BREDE OFFENTLIGHED ER FORSTAELSEN FOR V£RDIEN AF AT BEVARE DEN INDUSTRIELLE ARV ENDNU IKKE S£RLIG STOR, MEN DER ER TEGN PA, AT INTERESSEN FOR BEVARINGSARBEJDET OG VILJEN TIL AT YDE ST0TTE TIL DETS UDF0RELSE 0GES. UDEN DENNE FORSTAELSE VIL DET V£RE VANSKELIGT AT SIKRE DE ANL£G, SOM KAN GIVE DET MODERNE MENNESKE ET INDBLIK I DE TEKNISKE OG ARBEJDSM£SSIGE FORHOLD, HVORAF VORT H0JT INDUSTRIALISEREDE SAMFUND ER UDVIK- LET, I DENNE UAFKLAREDE SITUATION ER DET DERFOR AF STOR WERDI, AT C arl sberg B ryggerierne er g A et f o r a n , og som de forste h e r - HJEMME HAR LADET DERES /ELDSTE ANL£G, GAMLE CARLSBERG RETABLE- RE, I ERKENDELSE AF V£RDIEN AF AT VISE, HVAD DE ER FREMVOKSET AF, HAR BRYGGERIERNE GENNEM DE SIDSTE PAR AR VED EN STOR 0KO- NOMISK OG ARBEJDSMyESSIG INDSATS LADET J.C. JACOBSENS £LDSTE BRYGGERI I VALBY RESTAURERE, SA MAN VED EN RUNDGANG I BRYG- GERIET KAN FA ET INDTRYK AF, HVORDAN 0LBRYGNING FOREGIK I MIDTEN AF 1800-ARENE.

VED RETABLERINGEN HAR MAN OVERALT, HVOR DET HAR V£RET muligt S0GT AT LEVENDEG0RE ARBEJDET I DET GAMLE BRYGGERI VED AT I- STANDS£TTE MASKINER, MOTORER OG ANDET APPARATUR, SA ALT BE- V/EGER SIG OG FUNGERER, SOM DET HAR GJORT OPRINDELIGT, MAN KAN IKKE BRYGGE 0L I BRYGGERIET, OG DAMPMASKINEN K0RER IKKE VED DAMP, MEN VED AT F0LGE MASKINERIETS BEV£GELSER OG FORETAGE EN RUNDGANG I DE GAMLE LOKALER VIL MAN KUNNE FA ET INDTRYK AF FORTIDENS TEKNIK OG ARBEJDSBETINGELSER. TUREN BEGYNDER VED KORNMAGASI NET. DET BLEV OPF0RT I 1866, MEN BR£NDTE SOM N/EVNT ALLEREDE ARET EFTER. BRANDEN BR0D UD I BRYG GERIBYGNINGEN OG BREDTE SIG TIL SVALEHUSET, MALTERIET OG DET NYE KORNMAGASIN. DERIMOD BLEV LAGERBYGNINGEN OG J. C. JACOB­ SENS PRIVATBOLIG, DEN NUV£RENDE £RESBOLIG, IKKE BER0RT AF BRANDEN. BORTSET FRA KORNMAGASI NET BLEV BYGNINGERNE OPF0RT MED BJ/ELKER OG S0JLER AF JERN, V/EGGENE UDMUREDES MED STEN, OG DER OPF0RTES BRANDGAVLE, LIGESOM DER MELLEM DE FORSKELLIGE RUM INDSATTES JERND0RE. I BYGNINGER, DER BRUGES TIL PRODUKTION, MA DER HELE TIDEN FORETAGES £NDRINGER OG FORBEDRINGER I TAKT MED DEN TEKNISKE UDVIKLING, OG I MANGE TILF£LDE HAR CARLSBERG V£RET F0RST TIL AT INDF0RE NYE TEKNISKE FREMSKRIDT. DERFOR ER DE TEKNISKE INSTALLATIONER FRA 1847 IKKE BEVARET, MEN EN HEL DEL AF DEM STAMMER FRA SIDSTE HALVDEL AF 1800-ARENE. I DENNE KORTFATTEDE VEJLEDER VIL 0LBRYGNINGENS FORSKELLIGE PROCESSER BLIVE BESKREVET.

- 5 -

1. K ornmagasin

RAMATERIALERNE TIL FREMSTILLING AF 0L er b y g , v a n d , humle og G/ER, KORNMAGASINET KUNNE RUMME I ALT 450 TONS BYG PA SINE FI­ RE ETAGER, KORNET BLEV BRAGT TIL MAGASINET PA HESTEVOGNE I S£KKE, DER BLEV BARET IND I STUEETAGEN. HER BLEV KORNET H£LDT NED I DEN MINDSTE AF DE TO TRAGTE. RlSTENE OVER TRAGTENE SKAL FORHINDRE, AT STEN, GRENE OG ANDRE UVEDKOMMENDE TING FALDER NED I TRAGTENE OG FORARSAGER DRIFTSTOP, VED HJ/ELP AF EN SLAGS ELEVATOR, ET SAKALDT B/EGERV/ERK, BLEV KORNET FORT OP TIL KORNSILOEN. B£GERV/ERKET, SOM K0RER INDEN I DE LODRETTE TR/EKANALER, BESTAR AF BOMULDSBAND, SOM L0BER OVER TO REMSKIVER, EN I K/ELDEREN OG EN PA LOFTET. BYGGEN TRANSPORTERES I DE SMA JERNSKALE OP I DEN MINDSTE AF DE TO SILOER, SOM KORNMAGASINET ER OPDELT I. DENNE SILO BLEV KALDT FOR K0BENHAVNSSILOEN I MODS£TNING TIL DEN STORE, DER BLEV KALDT VALBYSILOEN, NAVNENE ER MALET PA BJ/ELKEN, TlDLIGERE KUNNE MAN IKKE TORRE KORNET MASKINELT, DET MATTE DERFOR LUFTES. DET FOREGIK VED, AT DER I SILOGULVET VAR BORET HULLER, DER KUNNE LUKKES NEDEFRA MED PROPPER, NAR KORNET SKUL- LE LUFTES, TOG MAN PROPPERNE UD, SA KORNET STROMMEDE GENNEM HULLERNE OG RAMTE PROPPERNE, DER HANG I SNORE LIGE UNDER HUL- LERNE. HERVED BLEV KORNET UDEN UN0DIGT SPILD AF ARBEJDSKRAFT SPREDT UD OVER GULVET I DEN UNDERLIGGENDE ETAGE. HER STOD SKODDERNE ABNE, SA DER BLEV GENNEMTR/EK. PA DENNE MADE LOB KORNET FRA ETAGE TIL ETAGE I KOBENHAVNSSILOEN INDTIL DET NA- EDE NED I STUEETAGEN, HVOR DET BLEV RENSET FOR AVNER, STOV OG SMA BYGKORN I EN RENSEMASKINE, DER BESTOD AF EN TROMLB MED HULLER I. BYGGEN LA I TROMLEN, SOM DREJEDES RUNDT, SA UREN- HEDERNE FALDT UD GENNEM HULLERNE. DA DER IKKE VAR NOGET STOV- FILTER PA MASKINEN, KUNNE DET V£RE UBEHAGELIGT AT ARBEJDE I DEN STOVFYLDTE LUFT. Vi VIL SENERE FA ET RENSERI MED STOV- FILTER AT SE.

EFTER RENSNINGEN FORTES BYGGEN AF B£GERV£RKET OP I VALBYSILO­ EN, HVOR DEN OPBEVAREDES TIL DEN SKULLE BRUGES I MALTERIET.

- 6 -

2, D a m p m a s k i n e . H er stod oprindeligt to ens d a m p m a s k i n e r , der trak v e n t i l a t o - REN TIL KASSEMALTERIET (SE SENERE) OG RIMELIGVIS OGSA B£GER- V/fRKET , RENSEMASKINEN OG VANDPUMPERNE, DER PUMPEDE VAND OP I DE FIRE BEHOLDERE I "VANDTARNET", D amp maskin en her star pa sin oprindelige p l a d s . D en er fre m - STILLET AF FIRMAET HELLERUNG OG HAUBERG I 1879, DET AR, DA MAN £NDREDE DET GAMLE GULVMALTERI TIL ET PNEUMATISK KASSE- MALTERI ; DAMPTRYKKET VAR 6 ATMOSF j ERER, OG DEN UDVIKLEDE 20 HESTEKRyEFTER VED 66 OMDREJNINGER I MINUTTET, CENTRIFUGALREGU- LATOREN 0VERST PA MASKINEN ABNEDE MED SINE TRyEKST/ENGER MERE ELLER MINDRE FOR DAMPTILSTR0MNINGEN OG SIKREDE DERVED, AT OM- DREJNINGSHASTIGHEDEN VEDBLEV AT V£RE KONSTANT. D en ANDEN DAMPMASKINE ER BLEVET FJERNET I BEGYNDELSEN AF DETTE ARHUNDREDE OG ERSTATTET AF EN ELEKTROMOTOR, DER TR£KKER VEN- TILATOREN I KyELDEREN.

3. TRAPPERUM OG VANDTANK.

DENNE BYGNING BLEV OPRINDELIGT BYGGET SOM ET TARN MED FIRE ST0BEKAR AF JERN, ET PA HVER ETAGE. I DEN UNDERSTE BEHOLDER KUNNE VANDET OPVARMES VED DAMP. I DET VARME VAND BLEV BYGGEN LAGT I BL0D. DETTE KALDES AT SyETTE BYGGEN I ST0B, HERAF NAVNET ST0BEKAR. ST0BET VARER CA. TRE DAGE. I 1879 BYGGEDE MAN FIRE NYE ST0BEKAR, OG DE GAMLE BLEV DEREFTER BRUGT SOM VANDBEHOLD- ERE.

- 7 -

L). ST0BEKAR.

H er st ar de fire " n y e " s t o b e k a r fra 1879, D et v a r kun de tre KAR, DER BLEV BRUGT, I DET ST0BEKAR, DER ER ABENT I SIDEN, KAN MAN SE, AT BUNDEN ER FORSYNET MED AFLANGE, PERFOREREDE FILTRE, SOM VANDET KAN L0BE UD AF, UDEN AT BYGGEN F0LGER MED. NAR BYGGEN SATTES I ST0B, BLEV DER H£LDT 12 TONS BYG I KARRE- NE, DEREFTER BLEV DER FYLDT OP MED VAND, IDET FORHOLDET MEL- LEM BYG OG VAND KONTROLLEREDES MED EN MALEPIND. EFTER NOGEN TID BLEV VANDET TAPPET AF, SA BYGGEN KUNNE "ANDE". HERVED BLEV SPIRINGEN SAT I GANG. DERPA FYLDTE MAN VAND PA IGEN, OG INDEN BYGGEN BLEV TAGET UD I BUNDEN AF KARRENE, FYLDTE MAN SA MEGET VAND PA, AT DET L0B OVER I DE FIRKANTEDE KASSER, DER SIDDER PA SIDEN AF KARRENE. HERVED FIK MAN SKUMMET ST0V, AV- NER OG ANDRE URENHEDER FRA, SOM IKKE ALLEREDE VAR FJERNET VED DEN F0RSTE RENSNING. EFTER ST0BS/ETNINGEN, DER SOM N/EVNT VAREDE TRE DAGE, LA BYGGEN ET D0GN I DEN SAKALDTE VANDST0BSSTUE I ETAGEN MELLEM ST0BE- KARETAGEN OG KASSEMALTERIET. I VANDST0BSSTUEN KUNNE MAN REGU- LERE BYGGENS VANDINDHOLD, INDEN DEN KOM NED I SPIREKASSERNE.

5. KORRIDOR OG MAGASIN.

H er I RUMMENE TIL H0JRE LA DEN F£RDIGE MALT, INDEN DEN BRAG- TES VIDERE TIL BRYGHUSET. MALTEN SKAL LAGRES MINDST'SEKS UGER, F0R DEN KAN ANVENDES TIL BRYGNINGEN. I_£G M£RKE TIL V£GGENE, DER ER BUEDE FOR AT KUNNE MODSTA PRESSET FRA DE STORE M£NGDER MALT.

- 8 -

6. M altrenseri .

V i springer nu frem til den fjerdige m a l t , V i star her ved et MALTRENSERI, DER STR/EKKER SIG GENNEM TO ETAGER. RENSERIET KAL- DES EN MALTPUDSEMASKINE, FORINDEN RENSNINGEN ER MALTEN BLEVET T0RRET I K0LLEN, SOM VI FAR AT SE SENERE, OG HER I RENSEMAS- KINEN FJERNES RODSPIRER, ST0V OG SKALLER. RODSPIRERNE INDE­ HOLDER BITTERSTOFFER, SOM IKKE MA KOMME I DET F£RDIGE 0L. RENSEMASKINEN BESTAR AF EN ROTERENDE, PERFORERET TROMLE SOM MALTEN F0RES IGENNEM FRA DEN ENE ENDE TIL DEN ANDEN FOR DER- EFTER GENNEM EN TRAGT AT FALDE NED I DEN UNDERLIGGENDE ETAGE, HVOR DEN BLIVER VEJET. SLAGARMENE INDE I TROMLEN SLAR SPIRERNE AF. DE FALDER UD GENNEM HULLERNE I TROMLEN OG OPSAMLES I S£K- KE I ETAGEN NEDEN UNDER. VENTILATOREN FOROVEN PA RENSEMASKINEN SUGER EN LUFTSTR0M GEN­ NEM TROMLEN OG FJERNER DERVED ST0VET, DER OPFANGES I DE LANGE UERREDSPOSER. RAMMEN, DER OMSLUTTER POSERNE, K0RER OP OG NED, SAMTIDIG MED AT DEN KLEMMER POSERNE SAMMEN. HERVED FRIG0RES ST0VET, SOM FALDER NED I BUNDEN, HVOR NOGLE SKRABERE OG EN SNEGL F0RER DET HEN TIL EN TRAGT, HVOR DET OPSAMLES I S£KKE. 7. VERTIKALK0LLE OG TRAPPE. I DENNE BYGNING VAR DER OPRINDELIGT EN ETAGEREK0LLE MED 14 FLAGER OVER HINANDEN. HER SPREDTES MALTEN UD PA DE VANDRETTE FLAGER OG T0RREDES VED VARM LUFT. DENNE K0LLE BLEV I 1938 ERSTATTET AF EN VERTIKALK0LLE, OG BYGNINGEN MATTE DERFOR FOR- H0JES, HVILKET KAN SES UDEN PA BYGNINGEN. VERTIKALK0LLEN VAR EN FORS0GSK0LLE, SOM BLEV AFPR0VET, INDEN MAN BYGGEDE K0LLEN PA MELLEMBRYGGERIET, DER BLEV OPF0RT I 1871 NORD FOR GAMLE C a r l s b e r g .

- 9 -

FI alt eriet blev ombygget i 1879. F or den tid var malterier a l - TID GULVMALTERIER, MEN J. C. JACOBSEN INDF0RTE ET HELT NYT SYSTEM, DET PNEUMATISKE MALTERI, ELLER KASSEMALTERIET. AT DETTE SYSTEM VAR GODT OG FORUD FOR SIN TID FREMGAR AF, AT DET UDEN ST0RRE /ENDRINGER VAR I DRIFT TIL MALTPRODUKTIONEN p A G l . C arlsberg blev indstillet I 1965. D et pneumatiske m a l ­ teri HAR SIT NAVN EFTER SPIREKASSERNE, HVIS BUNDE BESTAR AF GENNEMHULLEDE PLADER, HVOR IGENNEM LUFTEN SUGES GENNEM MALTEN, SA VARMEN OG KULSYREN, DER UDVIKLES VED SPIRINGEN, FJERNES. 8. S pirekasserne , pneumatisk m a l te ri . VENTILATOREN BLEV TRUKKET AF DEN ELEKTROMOTOR, DER STAR VED SIDEN AF DAMPMASKINEN, SOM VI SA TIDLIGERE PA VOR TUR. INDEN LUFTEN, SOM BLEV SUGET IND FRA DET FRI, KOM IND I SPIREKAS- SERNE, PASSEREDE DEN ET KAMMER MED VANDDYSER. HERVED KUNNE MAN REGULERE FUGTIGHEDSGRADEN I DEN LUFT, DER BLEV SENDT IND OVER GR0NMALTEN. FOR AT FA DEN RIGTIGE FORDELING AF LUFTEN VAR DER, DER HVOR DEN BLEV SUGET IND, OPHyENGT L£RREDSSTYKKER FORAN SPIREKASSERNE. OM VINTEREN KUNNE MAN H£VE LUFTENS TEMPE- RATUR VED AT SENDE VARMT VAND GENNEM NOGLE R0R. D en bedste mal t n i n g s t e m p e r a t u r er 10 - 13° C e l c i u s , og t e m p e - RATUREN MA VED SLUTNINGEN AF SPIRINGEN IKKE V£RE H0JERE END 18 - 22°. D e r f o r m a t t e m a n s t a n d s e m a l t n i n g e n o m s o m m e r e n , NAR MAN IKKE KUNNE HOLDE TEMPERATUREN LAVT NOK I SPIREKASSER­ NE. DE SMA VOGNE BLEV BRUGT, NAR LUFTKANALEN I MIDTEN SKULLE REN- SES. GULVET BESTAR ENDNU AF DE OPRINDELIGE FLISER FRA DET GAMLE GULVMALTERI . 9j_

BYGGEN KOM NED TIL MALTERIET FRA ST0BEKARRENE OG VANDST0BS- STUEN GENNEM NOGLE ABNINGER L£NGST TILBAGE I LOKALET.

- 10 -

9. (FORTSAT)

HVER DAG TOG MAN 12 TONS BYG (GR0NMALT) NED TIL DEN NORDLIGE OG SYDLIGE KASSE. HER BLEV GR0NMALTEN LAGT UD I ET LAG PA CA. 60 CM'S TYKKELSE, FOR AT FORHINDRE, AT SPIRERNE FILTREDE SIG IND I HINANDEN, BLEV GR0NMALTEN KASTET EN KASSE FREM HVER DAG. EN KASSE ER OMRADET MELLEM TO S0JLER, SA VED AT T£LLE S0JLER- NE KAN MAN SE, HVOR MANGE DAGE GR0NMALTEN LA HER I SPIREKAS- SERNE, NEMLIG OTTE DAGE. KASTNINGEN FOREGIK VED HANDKRAFT. DER VAR TRE MAND OM HVER KASSE, £G DER BLEV KASTET EN HALV KASSE OM FORMIDDAGEN OG EN HALV KASSE OM EFTERMIDDAGEN. GR0NMALTEN, SOM BLEV TAGET NED OM MANDAGEN, VAR F£RDIGSPIRET OM TIRSDAGEN I DEN F0LGENDE UGE. HVER DAG BLEV DER SALEDES FLYTTET 8 X 12 TONS BYG FORUDEN DET VAND, SOM BYGGEN HAVDE OPSUGET. GR0NMALTEN VAR VOKSET BETYDE- LIGT I RUMFANG PA DEN 8. DAG. . EFTER AT GR0NMALTEN VAR KASTET HEN I DEN SIDSTE KASSE, BLEV DEN SKOVLET OP I MALTVOGNENE OG TRANSPORTERET TIL LOFTET I ELEVATOREN, SOM HAR TO STOLE. ELEVATORSTOLENE HAR F/ELLES DR IV- AKSEL, SA NAR DEN ENE STOL ER OPPE, ER DEN ANDEN NEDE. PA DEN MADE SPAREDE MAN PA ENERGIEN. ELEVATOREN MATTE 120 GANGE TIL VEJRS, FOR EN KASSE VAR TOM. PA LOFTET BLEV GR0NMALTEN FORDELT TIL DE TRE K0LLER. 10

11. MALTV/EGT.

V i STAR NU UNDER MALTPUDSEMASKINEN OG DET TILH0RENDE ST0VFIL- TER, SOM VI FOR SA OPPE FRA.

H er BLEV DEN PUDSEDE MALT VEJET PA DEN AUTOMAT ISKE V£GT, DER VIRKER PA F0LGENDE MADE: FlALTEN FRA PUDSEMASKINEN L0BER GEN-

- 11 -

11. M altv / egt ( fortsat ).

NEM EN TRAGT NED I BEHOLDEREN, DER ER OPH/ENGT OG AFBALANCERET SALEDES AT DEN KIPPER, NAR DEN HAR MODTAGET EN BESTEMT M/ENGDE MALT. NAR BEHOLDEREN ER T0MT, GAR DEN TILBAGE TIL SIN UDGANGS- STILLING, OG NY M/ENGDE MALT L0BER NED I BEHOLDEREN. VED AT GANGE TALLET PA V/EGTENS T/ELLER MED X KG FAR MAN AT VIDE, HVOR MEGET MALT, DER ER GAET TIL MALTMAGASINERNE, SOM ER INDRETTET PA ETAGERNE OVEN OVER. LODDERNE, DER STAR SOM MODV/EGT TIL BE­ HOLDEREN, BESTEMMER, HVORNAR V/EGTEN SKAL KIPPE. FlALTEN TRANSPORTERES OPAD, LIGESOM I KORNMAGASINET, VED HJ/ELP AF ET B/EGERV£RK. PA ETAGEN, HVOR MALTEN SKAL OPBEVARES SKER TRANSPORTEN VED HJ/ELP AF ROTERENDE SNEGLE EFTER DET SAMME PRINCIP, SOM ANVENDES I EN K0DHAKKEMASKINE,

12, O p s / e k n i n g , G a n g ,

SPILDPRODUKTERNE, SOM VAR SPIRER, ST0V M.M. BLEV OPS/EKKET OG VEJET PA DECIMALV£GTEN.

TERMOMETRENE HER I GANGENS H0JRE SIDE ANGIVER TEMPERATUREN FORSKELLIGE STEDER I K0LLEN, SA BRYGMESTEREN KAN SE, HVAD TEMPERATUREN HAR V/ERET I K0LLEN I DET FORL0BNE D0GN,

15. B o r g e s t u e .

INDEN VI SER N/ERMERE PA K0LLEN, SKAL VI IND I FOLKERUMMET.

H er ER BORGESTUE, OMKL/EDNING OG VASKERUM FOR MALTG0RERNE, SOM VAR BETEGNELSEN FOR DE BRYGGERIARBEJDERE, DER ARBEJDEDE I MALTERI.

- 12 -

I n t e r p r e t er fra o m k r i n g 1920. I den l i lle g a n g , som forer HERIND, ER DER TR/ESTATIVER MED DAMPR0R UNDER. HER KUNNE AR- BEJDST0JET TORRES, FOR ARBEJDET I MALTERIET VAR HARDT, VARMT OG FUGTIGT. 15, B orgestue , G ang ( fortsat ).

14. 0LRUSER,

I DETTE SKAB HAVDE HVER BRYGGERIARBEJDER ET RUM, DER KUNNE AF- LASES. DlSSE RUM KALDTES FOR 0LRUSER. H er OPBEVAREDES m a d p a k - KEN OG DEN DAGLIGE 0LRATION. FRA 1847 TIL 1860 BLEV DER UDLE- VERET 0L AD LIBITUM. FRA 1860 TIL 1890 VAR RATIONEN FIRE POT­ TER 0L PR. MAND PR. DAG. DEREFTER BLEV DEN NEDSAT TIL TO POT­ TER , IMOD AT HVER ARBEJDER FIK EN YDELSE PA 10 KR. PR. MANED. M a n ge af de g a m l e u d t r y k og b e t e g n e l s e r b e n y t t e s s t ad i g p A C a r l s b e r g . M an k a ld e r de t i d s p u n k t e r , hv or o l l e t d r i k k e s for SVAMPETIDER OG 0LLET OPBEVARES SOM N£VNT I RUSEN. H er har vi et v a r m e k a m m e r , som k a ld e s " g r i s e n ". N e d e r s t har VI FYRET, HVOR MAN FYREDE MED KUL. DEN VARME R0G PASSEREDE GEN NEM NOGLE VANDRETTE JERNR0R OG GIK HERFRA VIDERE UD I SKOR- STENEN. PA SIN VEJ GENNEM R0RENE AFGAV R0GEN SIN VARME TIL LUF TEN UDEN OM, SOM SA STEG TIL VEJRS TIL VARMEKAMMERET LIGE UN­ DER OS. DEN VARME LUFT SIVEDE GENNEM FLAGERNE OG MALTEN TIL EMSKORSTENEN OG DERFRA UD I DET FRI. TEMPERATUREN OG LUFTM£NG- DEN BLEV REGULERET FRA FYRPLADSEN VED HJ£LP AF NOGLE SPJ£LD. 15, V a r m e k a m m e r .

16 ^ I K0LLEN TORRES SOM N£VNT GR0NMALTEN. DENNE K0LLE ER EN HORI- SONTANK0LLE MED TO ETAGER.

- 13 -

17. F1ALTM0LLEN ■

Vi STAR NU VED EN MALTM0LLE, SOM HAR TO VALSER. HER KNUSTES MALTEN, SA DE EKSTRAKTGIVENDE STOFFER KUNNE FRIG0RES I BRYG- HUSET. NAR MALTEN ER KNUST KALDES DEN FOR "SKRA".

18. B r y g h u s e t .

Vi ER NU I BRYGHUSET. DET F0RSTE BRYG BLEV BRYGGET HER DEN 10. NOVEMBER 1847, OG VI BETRAGTER DENNE DAG SOM CARLSBERGS F0DSELSDAG, BRYGV j ERKETS KAPACITET VAR DENGANG 40 HL PR. D0GN. I BRYGVyERKET OMDANNEDES OG OPL0STES MALTENS EKSTRAKTSTOFFER I VAND. DA BRYGVJERKET BLEV STANDSET I 1906, HAVDE DET EN KAPA­ CITET PA 320 HL PR. D0GN. KEDLERNE ER FRA 1873. FORAN OS ER VARMTVANDSBEHOLDEREN SOM INDEHOLDT VAND, DER VAR CA. 35° VARMT. D en FYLDTES MED KOLDT VAND FRA EN BEHOLDER 0VERST I BYGNINGEN, OG DEN ER ANBRAGT H0JERE END DE 0VRIGE KAR OG KEDLER, FOR AT VANDET KUNNE LOBE NED I DEM AF SIG SELV. BAG VED TIL VENSTRE HAR VI M/ESKEKARRET, SOM IKKE KAN VARMES OP. DET ER UDVENDIG ISOLERET MED TR/ESTAVE. I KARRET SIDDER EN M/ESKEMASKINE, DER HAR NOGLE RIVEFORMEDE ARME, DER DREJES RUNDT I KARRET. FlASKINEN BLEV TAGET I BRUG DEN 2. JANUAR 1856, OG MED DEN FORDOBLEDES KAPACITETEN TIL 80 HL PR. D0GN. FJ3R DEN TID MATTE MINDST FIRE BRYGGERIARBEJDERE R0RE RUNDT I KARRET MED NOGLE REDSKABER AF TR£, M/ESKEROER. FlED MASKINEN FIK MAN FRIGJORT MANDSKAB, SA DET BLEV MULIGT AT BRYGGE OGSA OM NAT- TEN. DET TOG PA DEN TID 12 TIMER AT LAVE ET BRYG PA CA. 40 HL. T il VENSTRE STAR M/ESKEKEDLEN MED ET INDBYGGET R0REAPPARAT. D en KUNNE VARMES OP MED DAMP, IDET DEN ER FORSYNET MED EN DAMPKAPPE. BAG VED TIL H0JRE HAR VI SIKARRET, DER CA. 12 CM. OVER DEN EGENTLIGE BUND HAR EN SI BESTAENDE AF EN BRONZEPLADE MED HULLER.

- m -

18, B ryghuset ( fortsat ).

KARRET HAR DESUDEN EN ROTERENDE OPHAKKER OG MASKAFR0MMER, NEDENFOR SIDDER KLARER0RENE, KLAREHANERNE OG KLAREHOVEN, SOM ER DET KAR, URTEN L0BER NED I, UNDER OS TIL H0JRE HAR VI URT- KEDLEN, SOM HAR ET INDBYGGET R0REAPPARAT. OPPE TIL H0JRE SES HUMLEFILTRET. NEDEN UNDER M/ESKEKARRET ER DER EN J/EVNSTR0MSMOTOR, SOM ERSTAT- TEDE DE TO DAMPMASKINER, SOM TIDLIGERE STOD I ET RUM HER VED SIDEN AF. DE MANGE DRIVAKSLER, SOM TRAK PUMPER, OMR0RERE, M£SKE- MASKINE, OPHAKKER OG AFR0MMER, VISER AT MASKININSTALLATIONER- NE HER ER FRA FOR DEN TID, HVOR MAN HAVDE ELMOTORER. URTEN BLEV NEDSVALET I STORE, FLADE, ABNE SVALEBAKKER AF TR/E. DE BLEV SENERE ERSTATTET AF BAKKER AF JERN. FOR AT 0GE K0- LINGEN ANBRAGTE MAN ROTERENDE VIFTER, SOM BL£STE LUFT HEN OVER DEN STORE OVERFLADE AF URT. UNDER K0LINGEN OPTOG URTEN ILT, SOM VAR N0DVENDIG FOR G/ERINGSPROCESSEN. AF HENSYN TIL INFEK- TIONSFAREN BRUGTE MAN SENERE LUKKEDE SVALE- OG LUFTNINGSSYS- TEMER. URTENS TEMPERATUR EFTER SVALEBAKKERNE VAR CA. 20°, OG EFTER SVALEAPPARATET SKULLE DEN HELST VyERE 6 - 1 0 ° , 19. G a m le C a r l s b e r g D r i f t s l a b o r a t o r i u m . H er ER DET F0RSTE BRYGGERILABORATORIUM, SOM J . C. JACOBSEN OPRETTEDE I 1871. HERFRA GAR DER EN LIGE LINIE TIL DET I VIDENSKABSKREDSE VER- DENSKENDTE CARLSBERG LABORATORIUM, SENERE CARLSBERG FORSK- NINGSCENTER.

- 15 -

19. G amle C arlsberg D riftslaboratorium .

J, C. J a c o b s e n va r klar o v e r , at v i d e n s k a b e l i g m e t o d e var N0DVENDIG, HVIS 0LBRYGNINGENS KVALITET SKULLE H0JNES. I BE- GYNDELSEN ARBEJDEDE HAN ALENE MED DE VIDENSKABELIGE FORS0G, i 1877 b l e v J o h an K j e l d a h l og E m i l C h r , H a n s e n a n s a t p A C a r l s b e r g L a b o r a t o r i e t . D e b l e v b e g g e v e r d e n s k e n d t e v e d d e r e s FORSKNINGSARBEJDE, KJELDAHL FOR SIN METODE TIL BESTEMMELSE AF KV/ELSTOF I ORGANISKE STOFFER, HANSEN FOR SIN RENDYRKNING AF G£R. PA CA r l s b e r g L a b o r a t o r i e t har m a n g e v i d e n s k a b s m / e n d , der s e n e - re BLEV VERDENSBER0MTE, ARBEJDET, ET AF J. C. JACOBSENS FOR- BILLEDER VAR LOUIS PASTEUR, SOM BES0GTE CARLSBERG I 1884, OG HVIS BILLEDE ER OPH/ENGT I LABORATORIET. DESUDEN SES EN DEL LABORATORIEUDSTYR, SOM BLEV BRUGT I DET VIDENSKABELIGE ARBEJ- DE.

I DET FRI■ KLOKKEN PA MUREN KALDTE BRYGGERIARBEJDERNE TIL OG FRA ARBEJ­ DET.

20. G£R- OG LAGERK£LDRE■ LAGERK£LDERBYGNINGEN ER FRA 1847, OG UNDER OS HAR VI C'ARLS- BERGS F0RSTE FIRE LAGERK/ELDRE, I DE TO AF DEM ER REKONSTRUERET EN G/ERK/ELDER OG EN LAGERK/ELDER. H er I DEN REKONSTRUEREDE G j ERK£LDER STAR G/ERFORMERINGSAPPARA- TER, PROPAGERINGSAPPARATER. G/EREN ER DET SIDSTE RASTOF, DER INDGAR I 0LPRODUKTIONEN. F0RST NAR GyEREN ER TILSAT URTEN TALER VI OM 0L.

- 16 -

20. G&R- OG LAGERK£LDRE ( fortsat ).

D en 12. NOVEMBER 1883 ER EN MyERKEDAG FOR G/ER- OG BRYGGERI IN- DUSTRIEN VERDEN OVER. PA DENNE DAG BLEV EN VIRKELIG RENDYRKET G/ERART FOR F0RSTE GANG NOGENSINDE BRUGT SOM PAS/ETNINGSGyER PA ET BRYGGER I, DET VAR CHEFEN FOR CARLSBERG LABORATORIETS FYSIO- LOGISKE AFDELING, DR. PHIL. EMIL CHR. HANSEN, DER SOM DEN F0R- STE UDVIKLEDE METODEN TIL RENDYRKNING AF G£R. G/ERKARRENE VAR OPRINDELIG AF TR/E. DE yELDSTE KUNNE RUMME 20 HL HVER, MEN DE BLEV SENERE ERSTATTET AF ANDRE, DER HVER KUNNE RUMME HL, HVILKET SVAREDE TIL ET BRYG. KARRENE BLEV BEHAND- LET INDVENDIG MED LAK ELLER PARAFIN FOR AT GORE DEM T/ETTE. TR/EKARRENE BLEV I 1880-82 UDSKIFTET MED SKIFERKAR AF SAMME ST0RRELSE. SKIFERKARRENE HAVDE EN GLAT OVERFLADE, SOM VAR LET AT RENG0RE, OG G£RINGSVARMEN KUNNE LEDES HURTIGERE V£K. SKIFEREN VAR DOG IKKE UDEN ULEMPER. FUGERNE VAR VANSKELIGE AT HOLDE T£TTE, OG FLAGER KUNNE SKALLE AF, SA DER DANNEDE SIG REVNER, SOM KUNNE BLIVE S£DE FOR INFEKTIONER. ARBEJDET I GyERKyELDEREN BEGYNDTE MED, AT MAN, EFTER AT DER VAR KOMMET LIDT URT I KARRET, TILSATTE DEN N0DVENDIGE M£NGDE G/ER, DERPA BLEV RESTEN AF URTEN HyELDT I KARRET. VED G£RINGEN, DER NU VAR SAT I GANG, OMDANNEDES MALTSUKKERET TIL ALKOHOL UNDER UDVIKLING AF KULSYRE. EFTER 10-12 DAGE ER GJERINGEN FORBI, OG G/EREN HAR SAMLET SIG PA BUNDEN AF G/ERKARRET. 0LLET BLEV DEREFTER SENDT OVER I LAGER- K/ELDEREN. I DENNE REKONSTRUEREDE LAGERK/ELDER HAR VI ANBRAGT LAGERFADE AF FORSKELLIG ST0RRELSE FOR AT ANSKUELIGG0RE DE FORSKELLIGE TIDS- AFSNIT.

- 17 -

TEMPERATUREN SKULLE HELST HOLDES PA 0 - 1° I K/ELDEREN. MAN BRUGTE NATURIS, SOM MAN HENTEDE I NyERLIGGENDE S0ER, OG AN- BRAGTE I SMA RUM I SELVE KyELDEREN, SOM BLEV HOLDT LUKKET, SA UENGE TEMPERATUREN UDENFOR VAR H0JERE END I KyELDEREN. OM VIN- TEREN, NAR TEMPERATUREN FALDT, TOG MAN DEN KOLDE YDERLUFT NED I KyELDEREN GENNEM DE MUREDE KANALER I SIDEVyEGGENE, SOM ENDER I DET FRI OVER TERRyEN. DENNE KyELDERTYPE BLEV KALDT VINTERKyEL- DRE. SA L£NGE DER KUN BLEV BRYGGET OM VINTEREN, KUNNE MAN KLARE K0LINGEN PA DENNE MADE, MEN DA MAN BEGYNDTE AT BRYGGE UD OVER DE EGENTLIGE VINTERMANEDER, BLEV LAGERKyELDRENE FORSYNET MED ISRUM OVER TERR£N, DlSSE KyELDRE BLEV KALDT VINTER- OG FORARS- K/ELDRE. F ra 1860 BYGGEDE MAN KyELDRE MED HVyELVINGER, HVORI ISEN BLEV ANBRAGT OVER SELVE LAGERKyELDEREN, SA DEN KOLDE LUFT KUN­ NE SYNKE NED I DE UNDERLIGGENDE LAGERK/ELDRE GENNEM MUREDE KA­ NALER, MENS DEN LIDT VARMERE LUFT VILLE STIGE OP I ISRUMMENE. DENNE KyELDERTYPE BLEV ANVENDT VED ALLE NYBYGNINGER AF LAGER- KyELDRE FREM TIL 1883-84. K0LINGEN VAR, INDTIL MAN FANDT FREMTIL DEN MASKINELLE K0LING, ET STORT PROBLEM. MAN K0LEDE FORS0GSVIS MED SMA BLIKBEHOLDE- RE, DER BLEV FYLDT MED IS, OG SOM SV0MMEDE RUNDT I 0LLET. PA G amle C arl sberg tog man i 1879, som de forste i D a n m a r k , et ANLyEG FOR MASKINEL K0LING I BRUG. KOLD LUFT BLEV SENDT IND OVER GyERKARRENE I KANALER AF TRyE OG FORDELT VED HJyELP AF LEM- m e . U nder loftet finger en rek onstru ktion af en s A dan k a n a l . NATURISEN BLEV ERSTATTET AF K0LEBATTERIER, GENNEM HVILKE DER STR0MMEDE SALTVAND MED EN TEMPERATUR PA -5 - -10° CELCIUS. 0LLET BLEV LAGRET FRA 3 - 1 2 MANEDER, HVOREFTER DET BLEV SENDT TIL 0LHANDLERNE OG AFTAPPERNE. PA GAMLE CARLSBERG TAPPEDE MAN IKKE 0L PA FLASKER, DET FOREGIK HOS 0LTAPPERNE UDE I BYEN.

- 18 -

BELYSNINGEN I KJELDRENE VAR MEGET SPARSOM. NAN BRUGTE OLIE- LAMPER OG TitLLELYS HELT FREM TIL 1882, DA CARLSBERG SOM EN AF DE F0RSTE VIRKSOMHEDER INDF0RTE ELEKTRISK BELYSNING. 20, G/ER- og lagerk & ldre ( fortsat ).

TEKNISKE OG HISTORISKE OPLYSNINGER ER INDSAMLET AF: M ask inmest er E. B urlund og B ryg geritekniker E. B r e t h v a d , CARLSBERG BRYGGERI ERNE.

EB/IM