Forskønnelsen_1917-18

en Vandvej, h v o rfra fast alle kend te S teder i V erden kunde besejles, gjor­ de sig a tte r gæ ldende. H en im od Slut­ ningen a f A a rhund red e t begynd te Sø­ fa rten igen a t tage til. D er blev a tte r Liv p aa C h ristianshavn . Og m ed Ost­ ind isk Kompagn is Overtagelse a f de nordlige P lad ser i S trandgade og m ed dets Fo rtsæ tte lse i Asiatisk K ompag­ ni b egynde r den sto re Tid. A tte r lyde r fra V ande t Søfolkenes Opsang, n a a r et Fartø j v a rpe s ind i H avn eller til Bolværk , a tte r gen lyder Væ rfterne a f tra v le H amm e rslag og rap p e Raab. Skibe bygges og kølhales, Span te r re j­ ses, Skrog og Dæk k a lfa tre s, store F artø jer, F regatsk ibe p a a 44 K anoner løbe r a f S tabelen, — d e r e r Liv og F riskhed herude , en sty rkende Lu ft a f T jæ re og Saltvand , et Pust ind fra den sto re V erden udenfor, som Kjø­ benhavn inden for sine s tram m e Vol­ de og m ed sit stive Regimente ellers ikke m æ rk e r meget til. Og e r det en K ina fa re r, d e r kom ­ m e r h jem m ed L a st ude fra Ev en ty r­ landene mod Øst, sa a er d er Fest p aa Christianshavn , og hele K jøbenhavn s trøm m e r de rud for a t se , beund re og købe. Det e r denne Periode, d e r h a r sa t Præg p aa C h ristianshavn , denne ro ­ lige F o rnem hed og Selvstændighed , d e r u dm æ rk e r de ch ris tianh avn sk e Bygninger fra 1710—1770. Og kigger vi indenfor finder vi skøn t udsty rede Rum, stilfulde Møbler, sto re K o stb a r­ h ed e r i kinesiske og and re Stoffer og Po rce læ ne r og i æ de lt Metal. Og vi m ød e r hyppig Mænd og Kvinder m ed aandelige In te res se r — en ua lm inde ­ lig ku ltive re t Velstand . Men Skæbneh ju let d re je r stadig rund t, — i Dag oppe, i Morgen nede! U lykke rne komm e r b ra t; og i 1807 s ty r te r a lt samm en . D er bliver stille — en Tid dødsstille p aa Christians­ havn . 71

b o r h e r i O vergade oven og neden V an d e t, m ed deres P akhuse ud til P ara lle lg ad e rn e bagved. Og fo r a t give P iandelslivet og Hav- nelivet et M id tpunkt og bringe den nye selvstændige K øbstad i næ rm e ste Forb indelse m ed K jøbenhavn , bygger Kongen nu sin skønne Børs og lægger Bro m ellem C h ristianshavn ogKøben- h av n . In te t M enneske h avd e tro e t det muligt a t bygge Bro i den stride S trøm , m en »Pis. M ajestæ ts Ska rpsin ­ dighed og Fo rnu ft b rød gennem det a ltsamm en , sa a h an tik sit Fo rsæ t lykkelig frem«. De re jste sig, de sto re K øbm ands- g aa rde , ude p a a C h ristianshavn , men langsom t gik det — sa a re langsom t san d t a t sige. Ti Tiderne, som h a v ­ de væ re t sa a sm ilende og lyse ved G rundlæggelsen a f Byen , slog om og blev onde og h aa rd e . Christiern I I ’s sto re og v id tskuende P laner om a t gøre K jøbenhavn til en sto r eu ro ­ pæ isk P lande lsstad og til M id tpunkt for et no rd isk P lande lsfo rbund , v a r g aae t til G runde i det stockho lm ske B lodbad og i Refo rm ationstidens K am pe, — Christian IV ’s D rømm e om en gylden Tid fo r Christians- h avn s Plandel og Sø fa rt b ra s t i 30-Aarskrigens M alstrøm . Og den K appestrid mellem de to Byer, h an h avd e regne t med som en Spore til stadig forøget Fo re tag som h ed , blev til en P læmsko fo r Udviklingen, ifølge det gam le Ord om Piestene, d e r bides ved den tomm e K rybbe. 1674 op­ h ø re r C h ristianshavn a t væ re en selv­ stænd ig K øbstad og b liver »indlivet« i K jøbenhavn. Det kunde en Tid se ud, som om alle Christian IV ’s F o rh aabn ing e r om den By, h an gav sit Navn, v a r tilintet- gjorte s trak s efter a t den v a r bleven grundlagt. Men Betydningen a f K jøbenhavns og C h ristianshavns Beliggenhed ved