KjøbenhavnskeBorgerOgAlmueSkolevæsen_1817-22

BERETNING

OM

DET KØBENHAVNSKE BORGER- OG ALMUESKOLEVÆSENS TILSTAND

FOR

SKOLEAARET 1917— 1918

KØBENHAVN F. E. BORDINGS BOGTRYKKERI 1918

O^.'b 73 Stø \b Indhold.

'

Side

Side 70 71 72 73 75 76 77 78 80 81 82 83 84 86 87 89 90 91 93 94 96 97 98 100 101 101 102 104 107 109 110 111 112 113 125 125 126 130

Kommuneskolen i Hillerødgade................................ — i Husumgade.................................... — ved Jagtvej ...................................... — i Hans Tavsens Gade................... — ved Hellig Kors K irke................ — ved Kapelvej................ ............... — i St. Hans G ade............................. — ved Nørre A llé ................................ — i Sjællandsgade................................ — i Charlottegade................................ — i Stevnsgade .................................... — i Raaamandsgade........................... — ved B isp eb jerg................................ — i R yesgade........................................ — i Østerfarimagsgade....................... — i Holsteinsgade............................... — i Randersgade.................................. — ved Vibensbus ................................ — ved Østre G asvæ rk ...................... — i Vognmandsmarken..................... Værneskolen paa Maria K irkeplads........................ Kommuneskolen paa Forchhammersvej................. Internatet paa Vesterfælledvej. .............................. Dagarbejdsskolen paa C hristianshavn................... Dagarbejdsskolen i Stevnsgade.................................. Skolen paa St. Johannes Stiftelse............................ Kurskolen ved Guldbergsgades Forlængelse......... j Svømmeundervisningen i Københavns Kommuneskoler. Gymnastikundervisningen i do. Skolebotaniske H av er..........................: .................................... i Skolekøkkenundervisningen i Københavns Kommune­ skoler............................................................................................. Skolelægernes Virksomhed ...................................................... Sygeplejerskernes Virksomhed. . . .'....................................... Eksamensopgaver.......................................................................... ; Børnebespisningen................................................................. Ferierejser....................................................................................... De kommunale Fortsæ ttelseskursus..................................... Skolevæsenets R egn sk ab .......................................................... Skoler, der bestaa ved egne Midler: De forenede K irkeskoler............................................. Det kgl. Opfostringshus................................................ Skematisk Oversigt over alle under Direktionen hørende private Skoler . . .......................................................... .. De forenede Kirkeskolers Status 31. Decbr. 1917...........

Skolevæsenets B estyrelse.................................................... 3 Børn i skolepligtig A lder.................................................... 4 Oversigt over KommuneskolernesV irksomhed........... 5—13 Lov af 20. Marts 1918 om Ordningen af det højere Skole­ væsen i Københavns, Frederiksberg og Gentofte Kom­ muner .......................................... 13 Bestemmelser om Vikarvæsenets Ordning ved Køben­ havns Kommuneskoler.................................................... 15 Personalia........................... 17 Staaende U d v a lg .................................................................... 20 Lærermøder ved Skolern e.................................................. 21 Kursus for V ikarer............................................................... 21 Tabeller over Klasser, Til- og Afgang, Udskrevne, Ar­ bejde udenfor Hjemmet, Forsømmelser, Omflytning, Skolebygninger..................................................................22—30 Lærerpersonalet ............................................................................ 31 Lærerpersonalets Fraværelser paaGrund afSygdom .. 32 Skolernes Bogsamlinger og Virksomheden iSparesagen 34 Specialia vedkommende de enkelte Skoler: Kommuneskolen i Hindegade..................................... 35 — i S ø lv g a d e........................................ 36 — i Suhm sgade.................................... 37 — i Larslejstræde................................ 39 — i Nansensgade.................................. 40 — i Vester voldgade............................. 41 — i Prinsessegade................................ 42 — i Dronningensgade......................... 43 — i Baadsmandsstræde .................... 45 — ved Øresundsvej............................. 46 — i Frankrigsgade . ......................... 47 — i Østerrigsgade................................ 49 — i Sundby Ø ster............................... 50 — ved Sundholm .................................. 52 — i Tietgensgade.................................. 54 — ved Gasværksvej ........................... 55 — i Oehlenschlågersgade.................. 56 — i Haderslevgade........................ 58 — i M atthæusgade............................. 59 — ved E n ghavevej............................. 60 — ved Enghaveplads......................... 62 — ved Ny Carlsbergvej..................... 63 — i V a lb y ............................................... 64 — i V igerslev......................... . . . . . . . . 66 — i B røn sh ø j........................................ 67 — ved F rederikssundsvej................ -68

134 134

136 144

Skolevæsenets Bestyrelse.

Sko led irektionen: Overpræsident, Kammerherre F. L. G. de J o n q u ié r e s , Formand.

Borgmester, Dr. phil. E. K a p e r . Sognepræst M. C. F. J. S te e n . Dr. phil. N ie ls B an g , Skoledirektør.

Skoledirektør:

Dr. phil. N ie ls B an g .

Vice-Skoledirektører: H. A. S v an e . A r ild S ø r e n s e n . Frk. M a th ild e J e n s e n .

I Henhold til Lov af 8. Maj 1917 om Forandring i og Tillæg til Lov om Bestyrelsen af Køben­ havns kommunale Anliggender af 4. Marts 1857 m. m., fratraadte Borgmester, E tatsraad Th. Dybdal sin Stilling som Borgmester og dermed sit Hverv som Medlem af Skoledirektionen. Den 7. Jun i 1917 valgte Borgerrepræsentationen Rektor ved Ordrup Gymnasium, Dr. phil. E rnst Kaper til Borgmester for Magistratens 1. Afdeling til April 1925.

I Følge de Skolelister, der ledsager Mandtalslisterne, fandtes der den 1. Maj 1918 ialt G1,392 Børn i skolepligtig Alder i Staden ; den 1ste Maj 1917 var Antallet 61,221. Af disse Børn undervistes:

d. V 5 1918: d. Vs 1917: 51,903

51,464 i Københavns Kommuneskoler.

440

445 i andre kommunale Skoler.

4899 4010

4584 i andre Skoler med Eksamensret. 4022 i andre Skoler uden Eksamensret.

140

164 i H jemmene.

130 var endnu ikke indm eldt til Skolegang og for 382 Børns Vedkommende forelaa ingen Opgivelser; d. Vs 1917 var disse Antal henholdsvis 194 og 348.

Desuden var 4244 Børn under 7 Aar, mod 4130 d. 1. Maj 1917, Genstand for Undervis­ ning, nemlig: d. Vs 1918: d. Vs 1917: 3758 3722 i Københavns Kommuneskoler. - ■ ' ” ' 16 16 i andre kommunale Skoler. 240 199 i andre Skoler med Eksamensret. 219 180 i andre Skoler uden Eksamensret. 11 13 i H jemmene.

2562 (d Vs 1917 2583) Børn under 7 Aar var ikke anm eldt til Skolegang

Kommuneskolerne.

Skolebygningerne . Den 31te Marts 1918 raadede Københavns kommunale Skolevæsen over 47 Hovedskoler, 2 F ilial­ skoler og 39 Skolepavilloner. Filialskolerne i Absalonsgade, i Sverrigsgade og paa Frederikssundsvej er over- gaaet til Magistratens 3die Afdeling. De enkelte Skolers sam t Pavillonernes Indhold af Klasseværelser, særlige Undervisningsrum m. v. findes opført Side 30; Opgørelsen er denne Gang foretaget med Værelsernes nuværende Montering som Grundlag. Desuden havde Skolevæsenet en Bygning paa Maria K irkeplads og en paa Fælledvej til Værne­ skolens Brug, 1 In tern at paa Vester Fælledvej, 1 Dagarbejdsskole paa K ristianshavn, 1 Dagarbejdsskole med 3 Pavilloner i Stevnsgade og 1 Skolepavillon, anvendt af Kurskolen for tuberkuløse Børn, i Guldbergsgade.

Eleverne. (Se Tabellen Side 24).

1917— 18:

1916— 17:

I Kommuneskolerne fandtes ved Skoleaarets Be-

Elever 56,800

Elever

gyndelse

56,726

Tilgang fra H je m m e n e ............................................................ 7,702

8,089

fra anden Undervisning her i S t a d e n

295

261

fra andre K om m u n e r

1,327

1,435

fra U d land et

178

168

------------- 9,502

9,953

Afgang

ved Skolegangens O p h ø r

7,321

7,123

633 *

619

til anden Undervisning her i S ta d e n .................

til andre K om m u n e r

1,340

1,666

til Opdragelsesanstalter o. 1

176

243

til U d la n d e t fo rs v u n d n e

58 12

99

5

døde

109

124

------------- 9,649

--- - - 9,879

T ilb ag eg ang ...................................................................................................... 147 T ilv æ k s t...................................................................................................................................................................... 74 Ved Skoleaarets S lu tn in g 56,653 56,800

• Heri indbefattet Afgang af 129 Kommuneskoleelever til Gymnasieundervisning, til Kirkeskoler og til Op­ fostringshuset.

7

Hvad Enkeltheder angaar henvises til Tabellen Side 24; dog henledes Opmærksomheden paa følgende; i Skoleaarene 1913— 14 1914— 15 1915— 16 1916— 17 1917 — 18 var T ilv æ k s te n i det samlede Børneantal 1246 996 937 74 4 - 1 4 7 fra anden Undervisning her i Staden -r- 251* -f- 255* 4 - 352* 4 - 358* 4 - 338* fra andre Kommuner 154 93 226 4 - 236 4- 13 fra Udlandet -4- 10 4- 15 26 69 120 blev fra H jemmene indskrevet 8058 8243 8176 8094 7702 flyttedes fra en Kommuneskole til en anden 9202 6812 6285 4859 4323 Undervisningen er foregaaet i Normalklasser, Hjælpeklasser, Værneklasser, Mellemskole- og Realklasser sam t i Klasser for svagt hørende Børn. Timeplan for Normalklasser.

Husgerning I Ialt

Sløjd

Naturlære Tysk

Bogføring Sang

Dansk

Haand-

arbejde

Religion

Geografi

Regning

Historie

Tegning

Skrivning

undervisning og Hjem­

stavnslære

Gymnastik

Iagttagelses­

Naturhistorie

f 1ste K la sse...............

) Tf

»

2 2

2 3

24

2 10 3 5 2 9 3 5 3 9 3 5 3 9 3 4 3 8 2 4 2 7 2 4 2 6 1 4 2 5 » 4

7) 2

Tf

»

y

)

1

)

y

»

»

» » 27

2den —

............... ............... ............... ............... ............... ...............

Tf

y

y

1

y

1

. 3die

2 2

2 2 1 2 2 2 2 2 2

30

y

y

y

y

y

y

>

1

—

» 30 » 3Î) » 30

2

SdD 4de

y

y

y

y

y

T>

1

2

—

1 2 4 (2) (2) 1 2 4 (2) (2) 1 2 4 (2) (2)

C ■ «

5te

y

y

y

y

1

—

2 2 2 2 2 1 1 2 4 y

— —

O 6te

y

y

Tf

30 30

7de

y

Tf

y

y

2 5 2

1

4 3

2 1

Afgangsklasse...........

y

y

y

y

y

14 10 8 6 9 2 6 14 23 (17) (6) y y

5

Sum. . . 19 63 17 35

231

» » 7>

2 3

4 4 4 4 4

24 27 30 30 30

1ste K la sse ...............

2 9 3 4 2 8 2 5 3 8 2 5 3 8 2 4 3 7 2 4 2 7 2 4 2 6 » 4

y

Tf

y

y

y

y

y

y

» »

2

i i

2den — 3die —

............... ............... ............... ............... ............... ...............

y

y

y

y

y

y

y

>

2 2 1 >

2 2 3 3 3 3

y

y

y

y

y

i i

2 2 2 2 2 2

4 » 30

C 4JSri 5te 4de

— — — —

y

y

y

y

y

y

y

y

y

y

y

y

2 2 2 i 2 1 1 2

6te 7de

y

y

T>

y

y

y

SU

i

4 4 30

y

y

y

y

2 6

2 1

6

30

2

2 5

Afgangsklasse...........

y

y

y

y

y

y

»

£

14 10 8 5 6

7

16

34 4 231

; 5

Sum . . .

19 58 13 32

y

y

y

Timeplan for Hjælpeklasser.

Piger.

Drenge.

Klasse

Husgerning Ialt

Ialt

Hist. Geogrf. Nath. Natl. Sang

Hist. Geogrf.1 Nath. Natl j Sang

Gymnastik Sløjd

Dansk

Dansk

Gymnastik Haand-

arbejde

Tegning

Religion

Regning

Religion

Regning

Skrivning

Skrivning

De mundti.

De mundti.

Fag: Hjemsti.

Fag: Hjemsti.

y 2 » 27 2 4 » 30 2 4 » 30 2 4 2 30 2 4 4 30 2 4 4 30

2 10 4 6 2 10 4 6 2 10 3 6 2 8 2 4 2 8 2 4 2 8 2 4 12 54 17 30

)> » 2 » 27 2 10 4 6

3 3 4 0 5 5

2. Hjkl.......... 3...................... 4...................... 5...................... 6...................... 7......................

3 3 4 5 5 5

y

i i i i i

y 30 2 9 3 6 30 2 9 2 6 4 30 2 8 2 4 y

1 2 2 1 2 2

2

1 2

1 2 2 4 30 2 7 1 4 1 o 2 4 30 2 7 1 4 5 10 12 12 177 12 50 13 30

25 5 10 22 10 177 * Heri indbefattet Afgang af 120—130 Kommuneskoleelever til Gymnasieundervisning, til Kirkeskoler og til Opfostringshuset. 25

8

Mellemskoleklasser for Drenge findes i Kommuneskolerne i Østre Gasværk, paa Øresundsvej (2 Rækker), paa Enghavevej, i Nørre Allé, i Sjællandsgade, sam t i Øster Farimagsgade, i Raadmandsgade og paa Forchhammers vej (8 Rækker); i de tre sidst nævnte Skoler findes tillige Realklasse; i Forchham ­ mersvej Skole findes 5 Realklasser. Mellemskoleklasser for Piger findes i Kommuneskolerne ved Vibenshus, i Randersgade, i Ryesgade, i Suhmsgade, ved Sundholm , paa Enghaveplads, paa Kapelvej, i Husumgade, i Charlottegade sam t i Larslej- stræde og paa Ny Carlsbergvej; i de 8 først nævnte findes tillige en Realklasse. Timeplan for Mellemskoleklasser og Realklasser.

Drengeklasser.

Pigeklasser.

Fag.

I

II III IV R1

I

II III IV R

Religion ................................. Dansk ..................................... T y s k ....................................... Engelsk................................... Fransk ................................... H isto r ie ................................ Geografi................................ Naturhistorie........................ F ysik....................................... Regning og Matematik. . . Skrivning.............................. T eg n in g ................................ Gymnastik............................ S a n g ....................................... Haandarbejde...................... Husgerning..........................

2 2 2 1

2

2 2

1

5 4 4 5 4 5 4 4 5 5 6 3 3 3 3 6 3 3 3 3

— 5 4 — — —

4 3 — 4 4 5 4

— — 4

4 —

—

—

2 2 3 2 2 2 2 3 2 3 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 4 2 2 2 2 2 4 5 6 7 6 4 5 6 2 1 1 — — 2 7 5 — — 1 2 — 2 2 1 — — 4 4 4 4 4 3 3 3 1 3 2 2 1 — — 2 2 1 1 1 2 2 2 1 1 2 2

2 2 2 — —

4 —

Ia lt. . .

35 36 35 34 34 36 36 36 35 34

Eleverne har (i Følge Tabellen Side 23) været fordelt i de forskellige Afdelinger saaledes: 1917—18 1916—17 1915—16 1914—15 1913—14 Klasser Børn °/o Klasser Børn % °/0 % % i Normalskolen 1665 48930 86,4 1654 „48916 86,i 85,9 84,3 OOOn i H jælpeskolen 290 5156 9,i 294 5405 9,5 9,8 11,4 10,3 i Værneskolen 23 341 0,6 28 384 0,7 0,7 0,8 0,7 i Skolen for svagt hørende Børn 4 46 0,0 2 30 0,o i Mellemskolen 82 1924 3,4 79 1789 3,2 3,1 3,o 3,2 i Realskolen 15 256 0,5 15 276 0,5 0,5 0,5 0,8 2079 56653 2072 56800 1917—18 1916—17 Normalskolen : Tilvækst 11 Klasser, 14 Børn. Tilvækst: 18 Klasser, 140 Børn H jæ lpeskolen: Tilbagegang 4 1 249 - Tilbagegang: 2 — , 143 — Værne sko len : Tilbagegang 5 . J 43 - T ilvækst: 2 - , 2 — Skolen for Børn med svag Hørelse: Tilvækst 2 7 16 - Aabnedes med 2 - , 30 — Mellemskolen: Tilvækst 3 > 35 - T ilvæ k st: 2 — , 46 — Realskolen: Tilbagegang 0 y 20 - T ilvækst: 1 Klasse, Tilbagegang: 1 Barn Det samlede Skolevæsen er saaledes vokset med 7 Klasser og det ugentlige Antal Undervisnings­ tim er med 431, hvorimod Børnetallet er aftaget med 147. K lassekvotienten i Normalklasserne var 2 9 ,4 mod 2 9 ,6 i 1917. Kvotienten trykkes en Del ned, ved a t forskellige Pigeklasser maa holdes paa et lavt E levantal af Hensyn til Undervisningen i Husgerning.

9

Omflytningen (Tabellen Side 29) ved Skoleaarets Slutning faldt saaledes ud:

N o rm a ls k o le n :

1,o % optoges i Mellemskolen. 88,5 %

forblev i Normalklasserne, de 82,8% som Oprykkere, og de 5,7 % som Oversiddere.

3.0 % overførtes til Hjælpeklasserne, paa 0,i °/o overførtes til Værneskolen. 7,4 % udskreves fra al Skolegang.

7 Børn nær til et højere Klassetrin.

H jæ lp e s k o le n : 13,o %

overførtes til Normalklasser, nemlig 2,2 % til et højere og 13,4 % til sammeKlassetrin. forblev i H jæ lpeklasserne, 69,5 % som Oprykkere, 6,3 % som Oversiddere.

73,8 %

1.1 % overførtes til Værneskolen. . 10,2 %

udskreves fra al Skolegang.

M e llem s k o le - og R e a l k l a s s e r n e :

i I— I I I Mellemskoleklasse fandt alm indelig Oprykning Sted. i IV Mellemskoleklasse underkastede 385 Elever sig Eksamen, hvorefter 68 som kommunale Gra­ tister overgik til Gymnasieundervisning, 254 overførtes til kommunale Realklasser (hvortil tillige 13 blev indskrevet fra Kirkeskolen), og 18 mandlige og 36 kvindelige gik i praktisk Virksomhed. I Realklassen underkastede 254 Elever sig Eksamen. Me llemskole- O g Rea leksamen blev bestaaet af henholdsvis 385 og 254 Elever med følgende Udfald: bestaaet med Gennemsnitskarakter 3, 50 — 3 , 99 : 1 ved Mellemskoleeksamen, 4 ved Realeksamen. » » » 4,oo— 4 , 49 : 16 » , 13 » » » » 4,50 — 4 , 99 : 97 » , 57 » » » » 5,oo— 5 , 49 : 157 » , 100 » » » » 5 , 50 — 6 , 00 : 114 » , 8 0 » I Sommeren 1917 underkastede 44 kommunale Gratister sig Studentereksamen fra private Gymna­ sier, som de havde gennemgaaet efter at have taget Mellemskoleeksamen ved Kommuneskolerne. Eksamen blev bestaaet med Gennem snitskarakter 3, 50 — 3,99 af 0 » 4,oo— 4,49 af 5 » 4,50—4,99 af 15 » 5,oo— 5,49 af 16 » 5,50 — 6,00 af 8 Sko lebesøge t (Tabellen Side 28) er gaaet noget tilbage i dette Skoleaar. Antallet af forsømte Skoledage har for hver Elev i Gennemsnit udgjort i 1913— 14 1914— 15 1915— 16 1916— 17 1917— 18 1 1 ,3 1 3 1 2 ,1 2 5 12 ,0 3 7 1 3 ,0 5 6 1 2 ,0 1 8 efter Fradrag af Sygedage 1,303 l , 3 6 i 1,426 1,735 1,535 I Gymnastikundervisningen har ifølge Tabellen Side 107 deltaget 28675 Drenge og 19163 Piger; 1087 Drenge (3,8% ) og 921 Piger (4,8% ) har ved Lægeattest været fritaget i 3 Maaneder eller længere. Svømmeunderv isn ingen har fundet Sted paa Kommunens Søbadeanstalter ved Vestre Gas­ værkshavn og ved Langebro sam t paa Helgoland ved Strandvejen og ved Sundby. 9880 Drenge og 10224 2

10

Piger har været Genstand for Undervisning. Af de deltagende Elever i 6— 8 Klasserne sam t i Mellemskolen naaede 29,7 °/o af Drengene og 8,9 % af Pigerne at blive Frisvømmere ved at kunne svømme 150 m uden Sele, at kunne dykke sam t at kunne bjerge over 20 m. Paa Skoledage har Anstalterne været aabne for Kommuneskolernes Elever fra Kl. 8 Morgen til Kl. 6 Efterm iddag og i Tiden 1. Ju li til 12. August Kl. 9— 11 og 3—5; i disse Tider har der været Lærerper­ sonale ved Bassinerne for at tilse og vejlede Eleverne. Summen af Bade ved den obligatoriske og den frivillige Svømning har udgjort 558,738, det højeste Tal i adskillige Aar. Sko lekøkkenunderv isn ing (Side 110) har fundet Sted i 146 Klasser og er meddelt 3148 Elever. Internatet (se Side 98):

1917-18 1916-17 1915-16 30 30 26 10,955 9,579 65 77 69 81 73 68 78 61 60 2 9 5 1 2 1 * 1 2 1917-18 1916-17 1915-16 86 70 . . 38 39 . . . 22 39 4 4

E levantallet har i Gennemsnit v æ r e t......................................... Antallet af F o rp lejn ing sdage ................................................................. 11,136 Antal af indgaaede B ø r n ........................................................................ Antal af udgaaede B ø rn ........................................................................... hvoraf til H jem m e t........................................................................

fjernet fra H jemm et af Væ rgeraadene........................ til »Kristelig Forening for vildfarne Børns Frelse« til »Foreningen af 1837 til forsømte Børns Frelse«

Dagarbejdsskolerne (se Side 100): E levantallet ved Skoleaarets S lu tn in g ........................................................ 84 Antal af indgaaede B ø r n ................................................................................ 28 Antal af udgaaede Børn . . ........................ 30 hvoraf Værgeraadene fjernede .............................................. 7

I Skolen paa St. Johanne s Stiftelse (Side 1 0 1 ) har været undervist 132 Børn (i 1916-17: 154, i 1915-16: 173). Aaret begyndte med 41 og sluttede med 46 efter en Afgang af 87 og en Tilgang af 91. Kurskolen for tuberkuløse Børn (Side 102) havde 1. April 28 Elever; Afgangen var 9, hvoraf 3 døde, Tilgangen 13; ved Aarets Slutning fandtes 32 Børn paa Skolen. Side 26 findes en Tabel over Sko lebørnenes Arbejde udenfor Hjemmet. Procenttallene for arbejdende Børn har været: 1917-18 1916-17 1915-16 Drenge i 4.— 7. K la s s e .............................. ,.................................................. 38,4 43,5 41,8 Piger i 5.— 7. K l a s s e ................................................................................... 22,o 23,9 24,o Drenge i alle K la s s e r ................................................................................... 20,o 22,e 21,6 Piger i alle K la s s e r........................................................................................ 9,o 9,9 9,9 Der er i Sko lesparekasser og ved Sko lernes S a lg af Sparemærker opsparet føl­ gende Beløb: 1917-18 1916-17 1915-16 56825,51 Kr. 55858,04 Kr. 42507,76 Kr.

11

Bespisning af Skolebørn. I Tiden 1. December 1916 — 30. April 1917 er til 17,100 Børn fo ren Bekostning af 165865,07 Kr. uddelt 636828 Portioner varm Mad (to Retter); hver Portion kostede ca. 26 Øre. I 1915— 16 uddeltes 619500 Portioner å ca. 25 Øre og i 1914— 15 407164 Portioner å ca. 19 Øre. Ligesom i Aaret 1915— 16 er der i 1916— 17 tillige givet Børn varm Mælk og Hvedebrød; hertil er anvendt 74594,85 Kr. mod 35451,55 Kr. i forrige Skoleaar. Børnene har faaet varm Mad hver anden Dag og Mælk med Hvedebrød de Dage, da de ikke har faaet Middagsmad. Fri Rejse frem og tilbage i Sommerferien har været ydet 20,900 Børn (i 1916— 17 18,700 Børn). De kommuna le Fortsættelseskursus (Side 126) har været stærkt begrænsede af Hensyn til Belysningsvanskelighederne; Dagundervisningen blev henlagt til at begynde Kl. 2 V 2 i Stedet for Kl. 3Vs, og ved Aftenundervisningen blev der kun modtaget Elever i nogle tekniske Fag. E levantallet paa Læsehold Husholdningshold Hold for Kjolesyning var den 1. Oktober 882 143 54 den 30. April 633 113 30 F rafald i °/o 28 ,12 20,98 44,44 Side 32 findes en Tabel over Læreres og Lærerinders Fraværelser paa Grund af Sygdom ; Lærerinders Fraværelser paa G rund af Barnefødsel sam t Fraværelser inden for Lærerpersonalet paa Grund af smitsom Sygdom i H jemm et er ikke medregnet; en Fodnote oplyser om disse to Forhold. Paa Tabellen findes med disse to Undtagelser al Fraværelse paa Grund af Sygdom medtaget uden Hensyn til, om Vikaren er bleven honoreret af Skolevæsenet eller af vedkommende Lærer; derved afviger Tabellen fra de tidligere Opgørelser af Lærerpersonalets Syge-Fraværelser, der kun har om fattet de Fravæ­ relser, for hvilke Skolevæsenet har afholdt Vikarudgifterne. Fraværelsernes Varighed findes angivet i h e le Skoledage sam t — saa vidt angaar Fraværelser, der kun har om fattet en Del af en Lærers Skoledag — i Timer med Tilføjelse af det Antal Skoledage, hvor­ over disse m indre om fattende Syge-Fraværelser har strakt sig; desuden findes Varigheden ud tryk t i h e le Skoledage, i hvilken Anledning de om talte Timer er omregnet til Skoledage. Tabellen udviser følgende Hovedtal: 1) beregnet af 1000 Personer i hver af Grupperne; Lærere og Lærerinder, har 456 Lærere og 320 Lærerinder ikke været sygemeldt, medens 544 » » 680 » har været sygemeldt. 2) Antallet af Sygemeldinger har gennemsnitlig udgjort l , i 8 for hver Lærer og 2, 07 for hver sygemeldt Lærer, 1,73 for hver Lærerinde og 2,54 for hver sygemeldt Lærerinde. 3) Fraværelserne har gennemsnitlig varet 10,8 Skoledag for hver Lærer og 19,9 Skoledag for hver sygemeldt Lærer, 18,2 Skoledag for hver Lærerinde og 26,7 Skoledag for hver sygemeldt Lærerinde. 10 Lærere og 11 Lærerinder har været sygemeldt det hele eller noget nær det hele Skoleaar. I Aaret 1915 foretog Skolelæge, Dr. C. Mailand, en Undersøgelse af Høreevnen hos Eleverne i Raadmandsgades Kommuneskole og konstaterede derved, at en Mængde af de undersøgte Børn var lidende af større eller m indre Nedsættelse af Høreevnen. Denne Undersøgelse dannede G rundlaget for en Opfordring fra Doktoren til Skoledirektionen om at træffe saadanne Forholdsregler, at de tunghøre Børn kunde faa en Undervisning afpasset efter deres Høreevne. E fter at en Undersøgelse ved de øvrigeKommuneskoler havde godtgjort, at der fandtes mange tunghøre Børn, bestemte Direktionen at oprette en

12

Sko le for Børn med svag Hørelse. Denne Tunghøreskole blev aabnet 1. September 1916 og bestod af 30 E lever fordelte i 3 Klasser. Den fik Lokaler i Værneskolen paa Marie Kirkeplads. Princippet fo r Undervisningen var det, at Børnene, der var anbragt i en Halvkreds om Lærerne, blev undervist med høj Talestemme. Fagene var Normalskolens sædvanlige med løsere Rammer for Omfanget af Stoffet. Desuden blev der lagt noget mere Vægt paa de manuelle Fag i Betragtning af, a t disse tunghøre Børn paa Grund af deres store Høremangel vilde være henviste til at søge deres Erhverv som Haandvær- kere. Børnene fik dernæst Undervisning i M u n d a f læ s n in g , og da c. 33 %> af dem var lidende af Talefejl desuden i A r t i k u l a t i o n . Lærerkræfterne blev udvalgt blandt de V ikarer, som ønskede at undervise de tunghøre. Da Under­ visningen stiller noget større Krav til Lærernes K raft og Udholdenhed blev det bestem t, a t T im eantallet skulde være 27 Timer ugentlig (— 36 Timer). Af Hensyn til den særlige Form for Undervisning blev det forlangt, a t Lærerpersonalet skulde gennemgaa forskellige Uddannelseskursus, hvortil Kommunen bevilligede de fornødne Pengemidler. Disse Kursus var følgende: 1. Kursus i Stemmelægning i Anledning af det stærke Slid paa Stemmen, som denne Undervisning giver Anledning til. 2. Kursus i Phonetik og Artikulation for at give Lærerpersonalet Betingelser for at kunne korrigere de tunghøre Børns Talefejl. 3. E t kortere Ophold paa en af Statens Døvstummeanstalter. Lægebehandling. Da den allerstørste Del af Skolens Elever lider af stinkende Mellemørebetændelse, var det alene af den Grund nødvendigt at træffe særlige Foranstaltninger for at tilvejebringe en Behandling af Børnenes forskellige Ørelidelser. Opholdet i Klasserne vilde være højst ubehageligt for Elever og Lærer, hvis der ikke blev sørget for, at der fandt en Soignering Sted af disse ildelugtende Lidelser. Dette Arbejde paatog en af Lærerinderne (Frk. Gunnersen) sig frivilligt; efter fornøden Instruktion af Dr. Mailand og en Maaneds T jeneste paa Kommunehospitalets Øreklinik overtog hun denne Behandling. Den bestod i, at hun udenfor Skoletiden udskyllede Børnenes Ører og inddryppede desodoriserende Draaber, desuden behandlede hun Eksemerne med Salveforbindinger og behandlede ligeledes forskellige Øjenlidelser. Denne Behandling krævede c. lV s Times dagligt Arbejde. I det første IV 2 Aar gjorde Frk. Gunnersen dette Arbejde gratis*), men fornylig .er der blevet bevilget hende Betaling herfor pr. Time. Desuden har Dr. Mailand hver Uge undersøgt alle de syge Børn og dels angivet Behandlingen og dels selv behandlet dem paa forskellig Maade. Hver Maaned er sam tlige Børns Hørelse blevet prøvet og Resultaterne opført paa særlige Skemaer. Udtagelsen a f Elever til Tunghøreskolen. Da det ved de af D irektionen foretagne Undersøgelser viste sig, at den paalideligste Fremgangsmaade til Udfindelsen af de tunghøre Børn bestod i at foretage en Høre- prøve, bestem te D irektionen at der h v e r t A a r ved sam tlige Kommuneskoler skulde afholdes en Høreprøve af alle Eleverne. Resultaterne af disse blev bearbejdede af Dr. Mailand, og han udtog de stæ rkest tung­ høre, som dernæst indgaaende blev undersøgt af ham . Paa G rundlag af denne Undersøgelse blev det be­ stemt, om de tunghøre Børn skulde overflyttes til Tunghøreskolen eller forblive i Normaiskolen. Direktionen udsender desuden hvert Aar til Skolerne et Skema, som paalægger Lærerpersonalet at tage visse Hensyn til de tunghøre Børn (Anbringelse paa første Bænk, etc.). Da en Del af Eleverne i Tunghøreskolen havde en ret lang Vej at gaa, bevilligede Kommunen gratis Kørekort til Sporvognen for disse Børn. Børneantallet var 1916 30 Elever, 1917 46 Elever.

*) I de 2 Aar Skolen har eksisteret har Frk. G. foretaget c. 15000 Øreudskyldninger.

13

Ved Overgangen fra forrige til dette Skoleaar var følgende Skoler overladt Forsørgelsesvæsenet som Bolig for husvilde Fam ilier: Prinsessegades Skole. Oehlenschlågersgades Skole. Skolen ved Hellig Kors Kirke. Skolen paa St. Hans Torv. Absalonsgades Skole. Frederikssundsvejens gamle Skole. Sverrigsgades Skole. De fire førstnævnte blev tilbagegivet Skolevæsenet efter Sommerferien, hvorimod de 3 sidste forblev under Forsørgelsesvæsenet hele dette Skoleaar, hvorefter Bygningerne afhændedes til Magistratens tredie Afdeling. Den 16. April evakueredes Skolen i St. Hansgade og Haderslevgades Skole for at anvendes til Bolig for husvilde. Allerede 5 Dage senere blev den første af disse to Skoler tilbagegivet Skolevæsenet uden at have været anvendt efter Hensigten. Haderslevgades Skole var derimod evakueret Maaneden ud og det halve af Skolen yderligere til d. 12. Juni. Denne Skoles Klasser blev under Evakueringen undervist hver anden Dag i Enghavevejs Skole, hvis Børn m aatte fritages for Skolegang hver anden Dag. Ved Uddeling af E rnæ ringskort d. 2 7 .—29. Jun i anvendtes 20 Skoler; af den Grund fik alle Sko­ lerne Sommerferie fra d. 27. Jun i; d. 26.— 29. September uddeltes Ernæ ringskort i 20 Skoler, i hvilken Anledning 8 Skoler var helt lukkede for Undervisning, og i 12 Skoler kunde der ikke øves Gymnastik i Salene; ved Uddelingen d. 25.— 27. F ebruar var 5 hele Skoler og 16 Gymnastiksale lukkede for Undervisning. Skolernes Lukning i det nævnte Øjemed varede hver Gang de 3 Uddelingsdage sam t ofte tillige en halv Dag før og efter Uddelingen af Hensyn til Opstilling og Fjernelse af Inventar til Uddelingerne. F ra den 8 . Marts er Gymnastiksalene i 7 Skoler bleven anvendt til Uddeling af Mad fra Folke- køkkenerne; der blev i den Anledning opstillet Borde til Brug ved selve Udleveringen sam t Skranker til Afværgelse af Trængsel, og disse Anbringelser hindrede Lokalets Anvendelse til Gymnastikundervisning. Sommerferien, hvis Afslutning var fastsat til d. 11. August, m aatte forlænges en Uge paa Grund af en stæ rkt udbredt Skarlagensfeberepidemi i Staden. Da der i mange H jem kun har været Adgang til ganske ringe Betysning, blev der fra den 1. No­ vember ind rettet L e k t i e læ s n i n g i en Række Skoler. Fra Kl. 6— 8 var en Lærer eller Lærerinde tilstede hvert Sted for at paase god Orden og Ro under Arbejdet sam t for at yde H jæ lp. Børnene skulde være indmeldte til Lektielæsningen, og de havde den Pligt at møde hver Aften og at være tilstede i begge Timer, for at deres H jem let kunde paase, at de ikke benyttede Lejligheden til at streife om i de lidet op­ lyste Gader. Lektielæsning indrettedes i 21 Skoler for 26 Hold med 655 Børn. Af Hensyn til de omfattende, forskelligartede Forstyrrelser i Skolernes Arbejde, der har gjort sig gældende i Skoleaaret, afholdtes der ingen mundtlig Eksamen i de almindelige K lasser; der blev saaledes givet Lærerpersonalet Lejlighed til med Forbigaaelse af nogle Enkeltheder at naa gennem Aarets Pensum. I Henhold til Undervisningsm inisteriets Skrivelser af 19. Jun i og 4. August 1917 valgte Magistraten Borgmester, Dr. phil. E. Kaper og Borgerrepræsentationen blandt sine Medlemmer Minister Th. Stauning, Viceinspektrice, Frøken Anna Hoffmann og Fru, cand. mag. E lna Munch til i Forening med Repræsentanter for Staten sam t for Frederiksberg og Gentofte Kommune at deltage i en Forhandling angaaende de p r i v a t e S k o le r s f r e m tid ig e F o r h o ld . Paa Grundlag af det saaledes nedsatte Udvalgs Betænkning frem satte Ministeriet et Forslag til Lov angaaende Ordningen af den højere Undervisning i København, Frederiksberg og Gen-

14

tofte Kommuner, og det Forslag blev efter at være ændret noget under Behandlingen paa Rigsdagen ophøjet til Lov den 20. Marts 1918 med følgende Ordlyd:

§ 1. Undervisningsm inisteren bemyndiges til paa Statens Vegne at overtage nu bestaaende eksamens­ berettigede Gymnasieskoler, derunder de fornødne Skolebygninger, med dertil hørende Real-, Pigeskole- og Mellemskoleklasser i Københavns, Frederiksberg og Gentofte Kommuner under Forudsæ tning af, a t Køben­ havns Kommune overtager m indst 2 og Frederiksberg og Gentofte Kommuner hver 1 Gymnasieskole, a t disse 3 Kommuner overtager de nu bestaaende eksamensberettigede Mellem- og Realskoler, alt for saa vidt de paagældende Skoler maatte være villige til at gaa ind under det offentlige Skolevæsen, og a t der m el­ lem Staten og de nævnte Kommuner træffes Overenskomst om Fordeling og Ordning af de paagældende Skoler i Overensstemmelse med de i nærværende Lovs §§ 2— 4 angivne Regler. § 2. Udgiften til Overtagelsen af de i § 1 omtale Skoler sam t til Undervisningen i de i de 3 nævnte Kommuner offentlig drevne højere Almenskolers Gymnasie-, Real-, Pigeskole- og Mellemskoleklasser deles mellem Staten og den paagældende Kommune saaledes, at Staten bærer 2/s og Kommunen Vs deraf, alt efter nærmere Regler, som ved Overenskomst mellem Staten og Kommunerne m aatte blive truffet. § 3. Rektorerne ved Statens og Kommunernes ovenfornævnte Gymnasieskoler lønnes efter de i Lov Nr. 132 af 22. April 1916 for Rektorer ved Statens højere Almenskoler fastsatte Regler. Lærere og Lærerinder ved Gymnasieskolerne, der udfører et Arbejde ved Skolerne, der i A rt og Omfang svarer til de nuværende Statsskolers Adjunkters, lønnes efter de for disse i nævnte Lov givne Be­ stemmelser, dog med en ugentlig Undervisningspligt paa 27 Timer. Denne forøgede Undervisningspligt skal ogsaa gælde med Hensyn til de Lærere og Lærerinder, der frem tidig ansættes ved Metropolitanskolen. De øvrige faste Lærere og Lærerinder ved de af Staten overtagne Skoler oppebærer den Løn, hvor­ med et tilsvarende Arbejde lønnes i vedkommende K omm une; forsaavidt nogen af de paagældende um id­ delbart før Lovens Ikrafttræ den med Undervisningsm inisteriets Anerkendelse som Rektor, Overlærer eller Adjunkt m aatte have virket som saadan, lønnes den paagældende efter de for Statens tilsvarende Embeds- mænd til enhver Tid gældende Regler. Timelærere og T imelærerinder i Statens Skoler lønnes efter de for Statens øvrige Skoler gæl­ dende Regler. Beregningen af de ved Gymnasieskolerne frem tidig ansatte faste Læreres og Lærerinders T jeneste­ alder sker efter Reglerne i ovennævnte Lov af 22. April 1916. § 4. Undervisningen i Statens og Kommunernes Gymnasie-, Real-, Pigeskole- og Mellemskoleklasser ervederlagsfri for Elever, hvis Forældre er ansatte til en Skatteindtægt af ikke over 4,000 Kr. (efter Børne­ tallet 5,000 Kr.). For Elever, hvis Foræ ldre er ansatte til en højere Skatteindtægt, erlægges en efter In d ­ tægten stigende Skoleafgift, der opkræves af Opholdskommunen gennem Skattemyndighederne. Afgiften skal paa øverste Trin udgøre i Gymnasieklasserne og Realklassen 48 Kr. og i Mellemskoleklasserne 42 Kr. Kvar­ talet og kan ikke for nogen Elev sættes højere end dette Beløb. Ved Fastsæ ttelsen af Skoleafgiften vil der være at beregne Nedsættelse under Hensyn til Børnetallet. De nærmere Regler for Afgiften fastsættes efter Forhandling mellem Staten og Kommunerne paa Finansloven. Af Skoleafgiften tilfalder 2/s Staten og 3/s den paagældende Kommune. § 5. Principperne for T jenestealderens Beregning for saadanne Lærere og Lærerinder, der ved Sta­ tens Overtagelse af en privat Gymnasieskole overgaar fra denne til den offentlige Gymnasieskole, fastsættes ved Lov. Ligeledes fastsættes ved Lov Bestemmelser for de samme Læreres Pensionsforhold og i øvrigt alle Forhold vedrørende de af Staten overtagne Skoler, forsaavidt Bestemmelse ikke er truffet ved de i de fore- gaaende Paragraffer indeholdte Regler. § 6 . De private Skoler eller Skolesammenslutninger, der er villige til at indgaa under Statens og

15

Kommunernes Skolevæsen, erholder, indtil Overgangen kan tilbydes dem, Tilskud fra Stat og Kommune efter samme Regler som i Finansaaret 1917— 18, dog saaledes, at Statens Tilskud til Lærerlønningerne kan forøges med indtil 200,000 Kr. aarlig. § 7. I de Tilfælde, hvor Overtagelse af Skoler ikke finder Sted, yder Staten og Kommunerne T il­ skud til Opretholdelse af Fripladser og til Nedsættelse i Betalingen for de Elever, som indtil Tilbud om Overtagelse har fundet Sted, har nydt saadanne Begunstigelser, indtil de forlader Skolen. § 8 . Til private eksamensberettigede Skolers Gymnasie-, Real-, Pigeskole- og Mellemskoleklasser kan der ydes Statstilskud, hvis de i deres Undervisning og hele Organisationsform staar Maal med den offentlige Skole, underkaster sig pædagogisk Tilsyn og økonomisk Kontrol fra Statens Side sam t ikke ved særlige Adgangsbetingelser ud over Kundskabsprøver har Præg af at værebestemte for særlige Samfundslag. Ogsaa Skoler, der tilhører Religionssamfund udenfor Folkekirken, kan faa Del i de i dennePara­ graf omhandlede Tilskud, naar de fyldestgør ovennævnte Betingelser. Til de ved denne Lovs Ikrafttræden bestaaende eksamensberettigede Privatskoler, der ønsker ved­ blivende at bestaa som private, og som hidtil har nydt Tilskud af Stat og Kommune, ydes der, saa længe de opfylder de i denne Paragrafs 1ste Stykke nævnte Vilkaar, et Statstilskud, svarende til Halvdelen af, hvad H jemstavnskommunens B ruttoudgift — derunder Forrentning og Afskrivning — til Driften af til­ svarende Skoler med lignende Elevantal vilde være, dog at Tilskuddet ikke maa overstige den paagældende Skoles virkelige Nettoudgift. Tilskuddet bortfalder dog, hvis den paagældende Skole i de sidste 3 Aar før Tilskudsfordelingen har haft et Elevantal, der hvert af de nævnte Aar var ringere end gennemsnitlig 16 i Mellemskoleklasserne og 8 i Real- og Gymnasieklasserne. Desuden yder Staten Tilskud til Lærernes Pen­ sionering efter de hidtil gældende Regler. Lederen af en Privatskole, der modtager Statstilskud, skal væse fastlønnet, og Lønnens Størrelse skal godkendes af Undervisningsministeren. Ligeledes skal Størrelsen af alle Afskrivninger og Henlæggelser godkendes af Ministeren. § 9. Saafrem t en Lærer eller Lærerinde vil gaa ned i Timeløn ved sin Overgang fra Privatskolen til Statsskolen skal Forskellen ydes den paagældende som personligt Løntillæg. Staten kan medvirke ved Ordningen af Underskole-Læreres og Lærerinders Lønforhold, forsaa- vidt de ved Lovens Ikrafttræden er fast ansatte ved Skoler, Staten iøvrigt overtager, har Del i det af Stats­ kassen ydede Løntilskud til Skolerne og er Medlemmer af en statsanerkendt Pensionskasse. Om Formen for og Omfanget af denne Medvirkning træffes der Bestemmelse paa Finansloven. Lærere og Lærerinder, der ved Lovens Ikrafttræden er fast ansatte ved private Underskoler, har, forsaavidt disse forbliver private, Ret til vedvarende at være Medlemmer af statsanerkendte Pensionskasser paa de til enhver Tid for disse gældende Vilkaar. I Skrivelse af 25. Marts meddelte Magistraten Borgerrepræsentationen, at den var villig til at slutte Overenskomst med Undervisningsm inisteriet om Skolevæsenets Ordning i Henhold til de i Loven indeholdte Bestemmelser, og Borgerrepræsentationen vedtog Overenskomsten den 26. Marts. Til at forhandle med Ministeriet om den nærmere Overenskomst og dermed i Forbindelse staaende Forhold valgtes de fire Medlemmer af Kommunalbestyrelsen, som havde Sæde i ovennævnte Kommission. 1 Skrivelse af 23. Februar til Magistraten foreslog Skoledirektionen paa Skoledirektørens Indstilling en ny Ordning af Vikarvæsenet. Forslagets Punkt 7 blev ændret noget af Magistraten og P unkt 8 af Bor­ gerrepræsentationen; efter at Kommunalbestyrelsens to Afdelinger har tiltraad t det ændrede Forslag, lyder Vedtægten saaledes: Bestemmelser angaaende den fra 1. April 1918 gældende Ordning af Vikarinstitutionen som vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 8. April 1918. 1. Til at overtage Undervisningen under Læreres og Lærerinders Sygdom eller Fraværelse af andre Grunde antager Skoledirektøren et passende Antal Vikarer, som ansættes med en gensidig Opsigelsesfrist paa en Maaned.

16

2. Skolerne deles i Vikarkredse, idet hver Kreds som Regel om fatter 5 Skoler. Antallet af de til hver Kreds hørende V ikarer bestemmes efter Antallet af Undervisningstimer indenfor Kredsen, og de for­ deles paa Kredsens enkelte Skoler efter samme Princip. 3. H ar en Skole Brug for en Vikar, skal den benytte en af Skolens egne Vikarer, hvis nogen er ledig. E r alle optagne, henvender Inspektøren sig til en af Kredsens andre Skoler. Kun i paatrængende Nødstilfælde maa Inspektøren søge V ikarer fra Skoler, som ikke hører til Kredsen. 4. Alle Vikarer, som er ledige, eller som har V ikariater paa under 24 Timer og ikke er beskæftigede i 1ste Time, maa møde paa Skolen hver Morgen Kl. 8 for at overtage eller modtage Besked om eventuelle V ikariater paa deres egen eller paa andre Skoler. De der i Timen 8 — 9 ikke bliver optaget af V ikararbejde, men maa vente paa nærmere Besked, skal som Regel overvære Undervisningen eller være behjælpelig ved Undervisningen i en eller anden Klasse efter Inspektørens Anvisning. Saadanne Ventetimer tæller som alm in­ delige Vikartimer. 5. Hver Gang en V ikar indtræder i eller udtræder af et V ikariat,sendes uopholdelig skriftlig Med­ delelse derom til samtlige Inspektører i Kredsen. 6 . V ikartiden skal tillige være en U d d a n n e ls e s og P r ø v e t i d for Vikarerne, særligt det første V ikaraar. I de 3 første Maaneder af dette skal V ikaren ca. 4 T imer dagligt overvære eller deltage i Under­ visningen hos Lærere, der er udvalgte af Skoledirektøren til at vejlede Vikarerne paa dette Stadium . Disse vejledende Lærere erholder et Honorar for deres Arbejde. I disse 3 Maaneder maa V ikarerne ikke anvendes til egentlig V ikararbejde. Disse Uddannelsestimer tæ ller som almindelige V ikartimer. 7. E fter ca. 3 Maaneders Forløb gaar V ikaren over til egentlig V ikararbejde. Dette kan det første Aar kun falde indenfor den Skole, hvor han er ansat. Han vejledes og støttes i sit Arbejde af Inspektøren og ved Besøg af og hos de tidligere vejledende Lærere, ligesom ogsaa hans Undervisning er Genstand for særlig Opmærksomhed fra Vicedirektørens Side. E fter om trent et Aars Forløb aflægger Vikaren en Prøve i Undervisningsfærdighed, som Regel i flere Fag. R esultatet af Prøven i Forbindelse med Inspektørens og de vejledende Læreres Dom over Vika­ rens daglige Arbejde i den forløbne Tid, er bestemmende for, om han skal opnaa Tilladelse til at fortsætte sin Vikar virksomhed. Vikaren er ogsaa forpligtet til at møde til I n s t r u k t i o n s k u r s u s , naar Skolestyrelsen forlanger det. 8 . L ø n n in g e r . Hver V ikar modtager en aarlig Mindsteløn, svarende det første Aar til 4 Timers, de to følgende Aar til 5 Timers og derefter til' 6 Timers daglig Undervisning paa Timelærerlønvilkaar. V i­ kartim er, der læses ud over gennemsnitlig 4, 5 eller 6 Timer daglig — henholdsvis 960, 1200 eller 1440 T imer aarlig — lønnes med 90 Øre pr. Time. For det vejledende Arbejde med hver V ikar udbetales der 250 Kr. aarlig til de vejledende; de fordeles af Skolestyrelsen efter A rbejdets Omfang. Lederne af In struktionskursus modtager ligeledes Honorar for deres Arbejde. 9. Mere detaillerede Regler for Vikarernes og V ikararbejdets Fordeling, Ordningen af Uddannelses­ arbejdet og Vikarprøven, Lønudbetaling m. m. fastsættes af Skoledirektionen.

17

Personalia. F rk . A n n a E l i s a b e t h B e c h er født den 22. Feb ruar 1846 i København. Hun tog Lærerinde­ eksamen 1879 fra N. Zahles Sem inarium og blev den 6 . Janu ar 1881 ansat ved Østre Betalingsskole (Sølv­ gades Kommuneskole), hvor hun virkede ind til den 1. April 1917, da hun efter Ansøgning modtog sin Afsked. F ru L o u is e F r e d e r i k k e B ie r r e g a a r d , f. Schmitto, er født den 9. November 1837 i Vor F rue Sogn i København. H un tog Lærerindeeksamen 1863 fra Femmers Seminarium, var fra Marts 1864 til 1. August 1866 Lærerinde ved Løgstør Borgerskole og blev den 13. August 1866 ansat ved Hindegades Skole. Hun fik efter Ansøgning sin Afsked af Skolevæsenets Tjeneste den 1. Oktober 1917. F ru I v a r d i n e J a k o b i n e B o h r, f. Hvalsøe, er født den 7. Jun i 1852 i Nykøbing paa Falster. H untog Lærerindeeksamen 1875 i København, blev Timelærerinde ved Københavns Skolevæsen den 15. August 1876 og fik fast Ansættelse den 1. Januar 1881. H un fik efter Ansøgning sin Afsked af Skole­ væsenets Tjeneste den 1. Janu ar 1918. F rk . A g n e te B u h i, født den 4. Jun i 1875 i Odense. H un tog Privatlærerindeeksamen fra N. Zahles Skole 1. Maj 1895 og Lærerindeeksamen fra samme Skole i 1897. H un foretog adskillige Rejser til Eng­ land og deltog i Kursus i Exeter og York. Fra 1897— 1901 var hun Lærerinde og Inspektrice ved Kolding Latin- og Realskole, blev i September 1901 optaget paa Vikarlisten, i November 1902 Timelærerinde og 1. Janu ar 1907 fast ansat. Hun døde den 10. Oktober 1917. Frk. A d o lp h e V ilh e lm in e M a rie C a lr e it blev født den 28. Janu ar 1859 i St. Peders Sogn ved Næstved. Privatlærerindeuddannelse fra 1876— 77 og Lærerindeeksamen fra Femmers Sem inarium 1883. H un var fra August 1877 til Juli 1898 Lærerinde ved Mariboes Latin- og Realskole i København, blev Timelærerinde ved Københavns Kommuneskoler den 1 . Marts 1887 og fast ansat den 1. Janu ar 1893. Hun afgik ved Døden den 2. September. 1917. Frk. I n g e b o r g E l i s a b e t h C h r is tia n s e n , født 1890 i Randers. Hun tog Læ rerindeeksamen 1913 fra N. Zahles Seminarium, blev optaget paa Vikarlisten August 1913 og fik faste Timer den 1. Januar 1916. Den 1. August 1917 tog hun sin Afsked paa Grund af Giftermaal. Frk. A n n a M a r g r e th e C o n r a d t E b e r lin , født i København den 11. Ju li 1869. E t Par Aar var hun Sanglærerinde ved Valby private Pigeskole og blev i E fteraaret 1901 V ikar ved Københavns Kommune­ skoler, 1. Maj 1902 Timelærerinde og 1. Januar 1907 fast ansat. H un fik efter Ansøgning sin Afsked af Skolevæsenets T jeneste den 31. Marts 1918. Frk. A n n a M a g d a le n e B ir g in e F r e d e r i k s e n , født den 16. April 1882 i Ringkøbing, tog Lærer­ indeeksamen 1903 fra Femmers Kvindesem inarium i København. F ra 1. August 1903 var Frk. Frederiksen ansat ved Frk. K. Seligmanns Forberedelses- og Realskole, Vejle, til hun i August 1906 blev Vikar ved Københavns Kommuneskoler, hvor hun virkede, til hun den 1. August 1917 efter Ansøgning fik sin Afsked i Henhold til Tuberkuloseloven. F rk. N a t h a l i e A g n e s H a n s e n , født den 8 . Ju li 1861 i København. H un tog Lærerindeeksamen fra N. Zahles Seminarium i 1884, var fra 1877— 84 Privatlærerinde i Ruds Vedby, blev Vikar ved Køben­ havns Kommuneskoler i 1885, Timelærerinde den 1. Marts 1887 og fast ansat den 1. Januar 1893. Hun fik efter Ansøgning sin Afsked af Skolevæsenets Tjeneste den 1. April 1917. Frk. E m m a C a th r in e H e r d in g , født 3. September 1857, blev ansat 1886 ved Københavns Skole­ væsen, fik fast Ansættelse 1. Janu ar 1900, og fik Afsked med Pension af Skolevæsenets Tjeneste 1. April 1917. F ru T h o r a R e g in e C h r i s t i a n e H ø r d in g , f. Lindgreen, født i Hobro den 5. Jun i 1863. 1878— 79 Elev paa N. Zahles Højskoleafdeling, modtog samtidig Undervisning i Engelsk paa Privatlærerindeafde­ lingen. Huslærerinde i Jy lland 1880— 85. Lærerindeeksamen fra N. Zahles Sem inarium 1887, atter Privat­ lærerinde. V ikar ved Københavns Kommuneskoler 1889. Timelærerinde 1892. F a st Ansættelse 1898. Hun fik efter Ansøgning sin Afsked af Skolevæsenets Tjeneste den 1. September 1917. F rk. J u l i e J e n s e n , var født i Lyderslev den 10. November 1853. H un tog Eksamen 1885, blev derefter ansat ved F rk. Camilla Petersens Pigeskole paa Vesterbro og ved Frøknerne Bay og Carlsens Skole i Store Kongensgade og fik den 1. Marts 1888 Ansættelse ved Nørre Alles Skole, hvor hun saa virkede til sin Død den 1 . Ju n i 1917. F ru I n g e b o r g C h r i s t i n e E l i s a b e t h J e n s e n , f. Møller, født i København den 18. Januar 1878. Hun var Lærerinde 1 Aar ved Skelskør private Skole og i 2 Aar ved Nyborg kommunale Realskole. H un ansattes ved Frederikssundsvejens Skole den 1. April 1906 og afgik ved Døden den 8 . Maj 1917. F ru I d a S o f ia F r e d e r i k k e M ø lle r, f. Rasmussen, født i København den 2. Februar 1854, fre­ kventerede Femmers Sem inarium fra 1877— 79, dim itteredes derfra i Maj 1879, var Lærerinde ved Frk. Carlsens Borgerskole i St. Kongensgade fra 1879— 81, V ikar ved Københavns Skolevæsen fra 1881— 82, fik 3