ChristianWinther_III

— 275 — da baade Ju lie og Ida paa Grund af Sygelighed maatte gaa tidligt til Ro. Han kunde da spørge: „Mon det er tilladt, at jeg tør gaa ind til min Hustru og sige hende Godnat?“ Naar der var gaaet Bud til hende og han havde faaet denne Tilladelse, følte han sig glad og indfandt sig ved hendes Seng. Saa trak han sig atter tilbage „som en Snegl i sit Hus“, og først over Midnat søgte han Sengen. Kom der om Aftenen Fremmede, tog han venligt imod disse og syntes altid tilfreds ved at se d em 1). Inden han rigtig kjendte Folk, var han fornem ; kunde han lide dem, var han ofte hjærtelig og blev let rørt. De Eneste, han slet ikke vilde indlade sig med, vare de Storpralende, Fremtrædende og Ego­ istiske. En ganske enkelt Gang kunde han lide, at en musikalsk Gjæst sang for ham, og han akkompagnerede da selv ved Klaveret; saaledes glædede det ham at høre Ju liu s Steenberg synge „Müllerlieder“’ne af „den tyske Chr. W inther“ o: Wilhelm Müller*). 'S in e egne Sange vilde han i Regelen ikke høre. Han var endogsaa helst fri for, at der blev sat Melodi til dem, og vidste kun lidet Besked om, hvilke Komponister der havde benyttet hans Texter. Morten Bredsdorff siger: „Det var slet ikke hans ønske, naar Heise havde sat Musik til „Ver­ ner og Malin“. Derimod har han en anden Gang for­ talt mig, hvorledes han fik Taarer i øjnene, naar Heise spillede og nynnede Kjærlighedssangene for ham .“ E n ­ gang sang Frøken Benny Spang i hans Nærværelse Heises Melodi til „Højt over Bøgens T op “, som han ikke tidligere havde kjendt; men efter hendes Mening x) Se Fortalen til „Breve fra og til C. W .“. >) Se: J u l Steen - bergs „Muser og Sirener“, S. 27. 18*