ChristianWinther_III

— 276 — var det ham en kjendelig Lidelse at høre derpaa, og han sagde ikke et Ord, da det var færdigt. Sangeren Ju lius Steenberg siger1): „Jeg kan saa godt forstaa den Uvillie, som Chr. W inther nærede ligeover for visse musikalske Gjengivelser af Digte, idet han — i Mod­ sætning til mange Andre — var for meget Digter og Aandsaristokrat til at føle sig særlig hædret ved at blive sat i Musik. „Erlkönig“ f. Ex., fandt han, burde slet ikke have været komponeret af Nogen, ikke engang af Schubert. Goethes „Erlkönig“ var ham Nok, og, skulde han absolut tvinges til at høre Musik dertil, vilde han blive mindst forstyrret af Weyses eller Reichardts . Goethe følte, som bekjendt, paa samme Maade.“ Lige saa lidt som Winther vilde høre sine Sange sungne, kunde han som oftest lide, at hans Digte de­ klameredes. E n , som meente ham det godt og med Fornøjelse havde hørt Fru Gj&rlmg fremsige et af hans Træsnit, fortalte ham det; han brummede vredt og gik sin Vej. Han vilde overhovedet helst tale om alt Andet end Literatur og Kunst. At der blev gjort Tegninger til hans Digte var ham almindeligviis heller ikke behage­ ligt; han syntes f. Ex. slet ikke om den illustrerede Ud­ gave af „Træsnittene“. Var saaledes W inther helst fri for at drages frem som Digter, kunde der dog være Tilfælde, hvor en op­ rigtig og skjøn Hyldest glædede ham; dette var saaledes i høj Grad Tilfældet, da Carl Ploug tilegnede ham sine „Samlede Digte“ med det bekjendte prægtige, friske og fuldbaarne Digt, i hvilket det hedder: J) „Muser og Sirener“ S. 17.