Forskønnelsen_1921

LIDT OM NEDLØBSRØR

S k ø n t N edløbsrørene — ligesom Skorstenene — indtager en saa inferiør S tilling i B yg­ n in gen s O rganism e — som U dførselskanal for overflødige eller Affaldsprodukter, har de dog deres egen H istorie, der baade er gamm el og rig paa kunstneriske Værdier. D en æ ldste og prim itiveste N edløbsrende, vi kender, stammer fra ca. 4000 f. K. og findes paa en ægyptisk Grav i Næ rheden af Gizeh, de store Pyram iders Land. Paa Denderah-Temp- lerne fra 600—100 f. K. har de allerede antaget en mere udformet Skikkelse af Løver i Sfinx- stilling. I den græske og romerske Arkitekturs a n ti- f ix e s optræder de ogsaa — paa Æ ginatemplet i Form af L øvehoveder langs G esim slisten. O gsaa eg en tlige N edløbsrør findes hos Ro­ m erne i Form af vertikale Gennemboringer, anbragt paa deres M onum enter og Amfiteatre for at aflede Regnvandet. D e romanske Bygm estre brugte dem af Træ eller Sten, f. Eks. ved Klostre eller Slotte i van d ­ fattige Egne til Opsam ling af Drikkevand. Paa Kirkerne var ofte en D el af Rørene dækket af frem springende, taarnprydede Sm aakonsoller, ja, undertiden var de fuldkomm en maskeret som Søjler og Buer, som f. Eks. paa Koret af Domkirken i Am iens. D isse enkelte Eksempler forsvinder dog næ ­ sten i den romanske B ygn in gsep ok es overvæ l­ dende Mængde af skulpterede Stenrender, der gav Vandet Afløb fra T aglin ien s ofte m eget b etyd elige H øjde. F ø lg elig maatte de gøres stærkt frem springende, altsaa ogsaa m eget iøjnefaldende, hvorfor de da ogsaa blev G en­ stand for en særlig, ofte m eget fantasifuld Be­ handling. Skønt ogsaa andre Landes Arkitektur fra denne Periode kan frem vise ejend omm elige Eksempler —T yskland f. Eks. m angen en »W as­ serspeier«, hvoraf de paa Domkirken i M agde­ burg sikkert er de interessanteste — er det de franske g a rg o u illes, der staar som T ypen paa denne arkitektoniske Skulpturform. D e æ ldste fra det 13. Aarhundrede er m eget sobre i Dekorationen; dog finder man allerede paa Domkirken i Laon et fremstrakt v an d sp y­ ende Uhyre, hvis langstrakte Legem e ved U d­ springet bæres oppe af et Dyrehoved. Og senere gennem T iden myldrer det frem paa de gotiske Kirkers Tage m ed allehaande M enneskefigurer, Engle, Dæm oner og Dyr, mere og mere bisarre og ofte fulde af en egen u h y g g elig Mystik. F O R S KØ NN E L S EN . XI. AARG. 1921. Nr. 5.

Efterhaanden fjerner disse Figurer sig mere og mere fra den konstruktive Form; ofte syn es de m ed Baglemm erne at klamre sig til et gan­ ske lille Frem spring og styrte sig med Over­ kroppen vandret ud i Rummet eller syn es at at stige skraat til Vejrs op i Luften. Særlig berømte af d isse Figurer er dem paa Katedralen i Am iens m ed de mærkelige N o n n e­ skikkelser, de naive og robuste Øgler og de lan ge slanke Ravne paa Notre D am e i Paris og paa Saint Eustache-K irken, hvor den aabne A fløbsrende bæres af vandret liggend e Karya­ tider. Atter andre Steder finder vi Uhyrer, der bortfører M ennesker, Kvinder, der øser Vand ud af en Kande o. s. v., o. s. v. med uendelig, m iddelalderlig Opfindsomhed. Hvor vigtigt et Led i B ygn in g en s sam lede Skulptering disse V andspyere kunde være, ser man bedst af de 32 paa Saint Denis-K loster- kirkens fire ottekantede Taarne, hvor de viser en B enediktinermunks Liv fra tidlig Ungdom til sen Alderdom . Ogsaa i B ly kendes flere m iddelalderlige Eksemplarer — i Form af Figurer, der syn es at springe frit ud i Luften, som den vinged e H und paa H ôtel Hardy i Vitré. Desværre har N u ti­ den ofte hand let ilde med disse Afløbsfigurer. Paa R eim skatedralen har en moderne og prak­ tisk Eftertid forsynet de hulryggede Uhyrer m ed en beskæmm ende tragtformet Mundkurv, der fortsættes i et lig e saa tamt og uskønt N ed ­ løbsrør af allerværste Art. Og paa Saint Cécile-Katedralen i Tarn har man suppleret de pragtfulde skulpterede, taarn- højt anbragte A fløbsrender med væ ldige lange Zinknedløbsrør, der trækker deres hæ slige stil- ødelæ ggend e Striber ned overd en barske fæst­ n in gslign en d e Façade. A llerede under R enæ ssancen bliver A fløbs­ renderne m indre fantasifulde og m indre orna­ m enterede og antager oftest Form af et M enn e­ skehoved; og ved N edløbsrørenes Fremkomst forsvinder de saa godt som fuldstændigt. D e Arkitekturskoler, der i Enkeltheder søger at reproducere m iddelalderlige Former indfø­ rer dem vel paany, f. Eks. i de neogotiske K irkebygninger, m en de fremtræder da oftest udelukkende som dekorative Elementer. Et U ndtagelsestilfæ lde har v i i A b o d ie s moderne Sacré Cæur-Kirke paa Montmartre, hvor den er anvendt som Afløb ved Vandover­ flod under stærk Regn. L igesom den franske Sten -g a rgou illes præ17