Forskønnelsen_1921

KA S T E L L E T »F orskønnelsen« h ar tidligere (1917, S. 14) drøftet P lan ern e om at skaffe N atio- n alm u sæ et en ny, m indre brandfarlig og rum m eligere B ygning end P rin sen s Palæ . Vi h ar ligeledes tidligere (1918, S. 100) om talt de F orslag til M usæ ets A nbringelse i K astellet, som blev frem ført af A rkitekt M o g e n s C lemm en se n . D a det ved bli­ v en de er v o r O verbevisning, at der m aa skaffes M u sæ et en n y Bygning, ydede vi v or T ilslutning til den C lem m ensenske P lan i sam m e M aal som d en ne sam tidigt evnede at bevare de m est karakteristiske B ygninger i K astellet og sikrede h ele K astellets Bevarelse m ed V olde og Grave. N u foreligger de n æ v n te P la n e r i et af A rkitekterne A. og M. C lemm ensen fuldt udarbejdet F orslag. M od dette er der rejst en Del K ritik i »A rchitekten«, og vi kan for saa vidt slu tte os til d en ne Kritik, som disse P lan er i n og et h øjere G rad end efter v o r F o rm en in g nødvendigt bryder den indre H arm on i i h ele K astelsanlæ get. A lligevel b ø r d en ne K ritik næ pp e kom m e H ov edtan ken til Skade. Vi er vedbli­ v ende af den F orm en in g, at M u sæ um sp lanern e b ø r lø ses i den allernæ rm este F rem tid, og at K astelsplanen er den bedste af de hidtil frem satte F orslag. U dfra det d obbelte Ø nske, at skaffe de en estaaend e og uerstattelige danske Sam linger bedre F orho ld , og at faa det om end n o g et ødelagte, saa dog stad ig y d erst væ rdi­ fulde F æ stnin g sanlæ g K astellet sikret b ed st m uligt, kan B estyrelsen for F oren in gen til H o v ed stad en s F o rsk ø n n else i alt væ sentlig slu tte sig til n ed en staaen de, alle­ rede delvis i »A rchitekten« 1921 S. 262— 64 offentliggjorte Betragtninger.

store D epotbygninger i saa skærende M odsæ tn in g til det ældre An læ gs Arkitektur og til h ele Plan- og Rumanlæget i Kastellet, at man ingen T illid kan nære til, at de Fornyelser, som Tid efter anden maa kræves, ikke ødelæ gger det nuvæ rende H elhedspræ g. N a vn lig da Stokkene kun i ringe Grad svarer til de sanitære Krav, m an nu stiller og har tekniske M idler til at im ødekomm e, og som da ogsaa bør stilles af H en sy n til den Ungdom , som skal gøre T jeneste i d isse Bygninger. Og hvad end elig de m ange m ilitære Kontorer angaar, da maa det sig es at være en m eget daarlig Økonom i at sprede dem over et saa stort Areal og over saa m ange Bygninger, som T ilfæ ldet er. Det er forstaaeligt, det er mere end forstaae- ligt, at alle, der elsker Kastellet som det er, helst ser det bevaret som m ilitært Anlæg. Men jeg tror, det er gavnligt at gøre sig klart, at man, hvis det lykkes at gennem føre dette Standpunkt, rent bortset fra de Vanskeligheder man derved volder M usæum splanerne, i V irkeligheden fæ lder D ø d sd om m en over Kastellet. Man vilde skyde A fgørelsen ud en M enneskealder eller to, m en saa vil i bedste Fald n y K asernebygninger eller Adm inistration sbygninger have afløst de nuvæ rende h ygiejn isk uforsvarlige og mere end upraktiske til Kontorbrug. Og, ny det vil sige ganske anderledes store B ygninger. Af det nuvæ rende Anlæ g vil der højst være Portene, Kirken og Komm andantboligen tilbage. A ltsaa endnu m indre end i den C lemm en sen ske Plan. Og man har ikke nogen som helst Garanti for, end ikke S an d syn ligh ed for, at dette M ilitæranlæg p lanm æ ssigt eller rummæ ssigt vil blive bedre end denne. Paa den anden Side kan det ikke skjules, at den C lemm ensenske Plan farer haardt frem mod det indre Anlæg. D en M assefordeling Plan en indfører er saadan, at alt det der bevares indenfor Voldene faktisk kun bliver M usæum s- genstande, Snurrepiberier ved den mægtige M u sæ um sb ygn ings Fod. Og det vil ikke hjælpe, om man, som J oa kim S k o vg a a rd , E m il H an n o v e r og V ilh elm L o ren zen foreslaar det, udskyder etnografisk Sam ling og de m indre Sam linger, for derved at faa B ygningerne m indre.

D e t er efterhaanden m ange Udtalelser, der i Løbet af de senere Aar er fremkommet angaaend e Kastellets Om dannelse til N a tion al- m u sæ um . Af dem alle fremgaar paa den m est glæ d elige Maade, hvor varm en Interesse, for ikke lige ud at sige Kærlighed der findes i de forskelligste Kredse for B evarelsen af Kastellets arkitektoniske og historiske Værdier. M en det fremgaar ogsaa, at langt de fleste er villig e til at bringe b etyd elige Ofre, naar det gæ lder om at skaffe et bedre og sikrere Opbevaringssted for de uvurderlige nationale Skatte, som nu gemm es i det skønne, m en altfor lille og ovenud brandfarlige Prinsens Palæ. En F lytn ing af N ationalm u sæ et til Kastellet er i m ange Retninger en fortrinlig Tanke. Stedet er i næ sten alle H en seend er ideelt, stort nok, godt b elig gend e og godt beskyttet mod Ildebrand ogTyveri, ogsaa m od Luftbombardement — m an kan ihvertfald van sk eligt af en F ejltagelse dryppe Bomber ned over et saa ty deligt frem trædende Terræn — kun maaske m indre godt overfor et m uligt Flaadebombar- dement. Men denne sidste U sikkerhed rammer praktisk talt næ sten alle de Steder, der over­ hovedet kan være Tale om at læ gge B y gn in gerne. Og P lanen vinder i Sympati ved, at man føler, at netop N ationalm usæ ets Anbringelse i Kastellet vil afgive den størst m u lige Sikkerhed for, at ihvertfald det væ sen lig e af dette Anlæg, Grave, Volde og Porte, urørt vil blive bevaret for de komm ende Slægter. M edens man om vendt ald eles instinktivt føler, at M ilitærets For- bliven ikke, som Generalløjtnant E llis W o lff1) udtaler det, vil yd e nogen betryggende Garanti i saa H en seend e. H vad det ydre angaar, da har M ilitæret ikke kunnet forhindre Frihavns- ban en s eller G rønningens Anlæg, vil næppe h eller kunn e forhindre den jæ vn ligt opdukkende Plan at ud læ gge Sm ed elin ien til V illagrunde. Og hvad det Indre angaar, ja da staar de nyere Anlæg, Militæret har udført, H o v ed vagten, G ym nastikhuset og ganske særligt de 2 !) A rchitekten 1921, S. 234. D enne og de i det følgende anførte U dtalelser findes i A r c h i t e k t e n 1921, S. 233— 43. F O R S KØ NN E L S EN . XI. AARG. 192], Nr. 9.

33