ChristianWinther_II

— 2 3 1 —

Aftenpust i Hasselbuske høres ruske, højt med Larm.

Gaaer jeg ej for stærkt for Dem? „Nej, saa naa vi hurtigst hjem; „Seer De: Skyen dækker Egnen, „snart vil Regnen „komme frem.“ Rask vi holde Skridt, som vi gik efter Noder; snart vi gjæste Deres Moder i det lune Gjern.

Tavst er nu det Sangerkor, som i Lyngby-Skoven boer; fine Perledraaber glide fra det hvide Taageflor; se, i Haven noget Hvidt!

Det er Fruen! — Bi kun lidt! Den Manøvre her med Porten — jeg har gjort den jo saa tidt. Kjæreste, min Frue! Her har De os atter. Her jeg bringer Deres Datter, Tørst og Appetit.

I November Maaned s. A. sendte han Alvilde en versificeret Velkomsthilsen, da hun fra Lyngby vendte tilbage til Kjobenhavn. Han maler Efteraarets Uhygge, der ødelægger det blomstrende Liv paa den Skue­ plads, hvor han og hun have sværmet sammen; han siger da; Der , naar Aftenduggen faldt,

har Nymfæer, Immorteller underfulde smaa Noveller Dem saa hemmelig fortalt