SchwartserneISværtegade

F R A N S S C H W A R T Z ’ L E G A T

N av n e t Schwartz skulle blive knyttet til en institution, der vil bevare det til sene tider: »Frans Schwartz’ Legat til udsmykning af offentlige byg­ ninger i København med originale malerier eller tegninger og bohave af kunstnerisk værdi«. Vi har allerede set, hvorledes Frans Schwartz brød ud fra værkste­ derne i Sværtegade og begyndte sin kunstnerbane. Efter faderens død fik han endnu i højere grad luft under vingerne, og i 1878 gjorde han i sel­ skab med Julius Lange og P. S. Krøyer en længere rejse til Spanien, der gjorde et dybt indtryk på ham. Frans Schwartz giftede sig aldrig, men der stod et romantisk skær om hans hjemkomst fra Spanien med en lille sydlandsk udseende pige, som de kvindelige slægtninge smukt tog sig af. Asuncion hed hun, og hun blev senere gift med den kendte Valby- læge J. V. Duurloo og blev moder til den lige så bekendte forfatterinde Ellen Duurloo. Hans selskab på Spaniensrejsen viste tydeligt nok, at han omgikkes tidens førende kunstnere, og i tiden efter hjemkomsten tog han levende del i kunstlivet i København. Således stiftede han sammen med Laurits Tuxen en modelskole i Søkvæsthuset for viderekomne malere. Hvorfor trak han sig mere og mere tilbage? Fra 1878 udstillede han kun en enkelt gang et portræt på Charlottenborg, og i de gamle kredse sås han sjældnere og sjældnere. Det er blevet sagt, at det for en stor del skyldtes, at han følte sig mere i slægt med de ældre kunstnere end med sine samtidige, men det er næppe forklaring nok. En stærk ensomheds­ følelse må være vokset i hans sind. På opgaver manglede det ham ikke. Han malede loftsmaleriet af Fre­ derik III på det genopførte Frederiksborg, i hvis udsmykning I. G. Schwartz & Søn jo også havde haft så betydelig en andel. Han udsmyk- 77