086571595

54 „Saa ser vi Dem altsaa paa Søndag?" „Nej, det tror jeg ikke." „Jo, vist saa.

Hør, De holder jo af Defes

Moder ?"

Der kom et temmelig bestemt: „Ja!" „— og De ved jo godt, at Deres Moder gerne vil have, at De skal komme. Selv om De ikke kom­ mer for noget som helst andet, saa kom for Deres Moders Skyld. Kom saa paa Søndag!" „Ja." Og han kom — ganske vist med alle sine Kam­ merater. En Del af Aftenen gik det nogenlunde godt; men endelig blev det saa galt, at et Par af Kammeraterne atter maatte vises bort — og selv­ følgelig vilde saa de andre ogsaa gaa. Jeg gik hen fpr at tale min unge Mand til Fornuft, men Trod­ sen havde faaet Overtaget. Jeg prøvede atter paa at minde ham om hans Moder, men han svarede blot: „Nej, skal de andre gaa, saa gaar jeg ogsaa" — og han kom ikke mere. * * * En Maanedstid eller to efter læste jeg i en Avis, at min unge Ven ved et forfejlet Spring var styrtet ned fra et Tag — og var død. Da grebes jeg af en underlig vemodig Følelse, og en Bøn trængte sig frem fra mit Hjerte til den Gud, der har Magt til at frelse i den ellevte Time.