Dronning Louises Asylselskab - gennem 75 år efter elena

I begyndelsen arbejdede vi med mange elever; nu kan vi se, det var for mange. Hver enkelt af dem har krav på virkelig at få plads både til at deltage direkte i arbejdet og til en meget personlig vejledning.. Det er store krav at stille til det uddannede personale. V i har i årenes løb fået større indsigt i de krav, arbejdet med børnehavens børn stiller til os. V i ser, at heldagsbørnene i børnehaven har behov for en personlig og varm mor-erstatning, som man meget vanskeligt eller måske umuligt kan give til en større gruppe børn. Også de krav må elever få en fornemmelse af i deres uddannelsestid. Siden 1943 er børnehavens normeringstal gået ned fra 124 til 101, det er en god udvikling, men vi skulle gerne længere ned; småbørnsgrupperne foreløbig til 10 børn og børnehavegrupperne til 15 børn. Det ser ret håb­ løst ud i dag med den trang, der er til børnehaver og med de penge, det koster, men vi er vist nu ved at forstå noget af det i vort samfund. Meget ofte skrives der i dagspressen om børnehaveproblemer, dem er der san­ delig nok af stadigvæk. Ser vi virkelig, hvad børnehaven kan betyde for børnene i denne vigtige »førskolealder«, må vi vel efterhånden få folkebørnehaver for alle små børn, som vi i dag har folkeskoler. Formerne kan blive mange og særdeles varierende, men en ting er givet: børnehavelærerinden må have mere tid til det enkelte barn og dets hjem.

Asta Jensen. Praktikforstanderinde. Tidligere børnehaveleder i Dronning Louises Asylselskab.

*9