292669879

Fanen.

Den 31. Maj 1909 lagdes Grunden til Foreningens »Fanefond«. Der var Gymnastikstævne i Aarhus den Dag. Kvindelig Idrætsforening var repræsenteret med et Hold. Fra Esbjerg var der sendt en Fane, men Holdet mødte ikke saa tidligt, at det kunde være med i Optoget gennem Byen. Da nu vort Hold ingen Fane havde, fandt »man« det passende, at Fanen uden Hold kom i Spidsen for Holdet uden Fane, og vi kom saaledes ved den Lejlighed til at »sejle under falsk Flag«. Og vi følte os ikke stolte. Dette gav vistnok Stødet til, at der den Dag blev lagt de første Kroner og Ører sammen som Begyndelsen til et Fanefond, morsomt nok skete det samtidig to Steder paa een Gang, uden at de forskellige Parter gensidig havde nogen Anelse derom. Siden hen blev der ved hver Lejlighed, hvor vore Medlemmer mød­ tes, samlet ind til »Fanefondet« — og det strømmede ind — med »2 Ører« — og Medlemmerne kunde ikke begribe, at det ikke blev til noget med Anskaffelsen af Fanen, man begyndte saa smaat at blive træt af de idelige Indsamlinger, og dog havde det i Virkeligheden lange Udsigter. I Decbr. 1910 var Fondet ikke vokset til mere end ca. 50 Kr., der var langt igen til de godt 100 Kr., som vi den Gang troede, vi kunde faa en tilfredsstillende Fane for. Saa fik Frøken Mary Bonfils den smukke Tanke at skænke et kønt, lille Blomstermaleri til Foreningen til Bortlodning til Fordel for Fanefondet. Og nu fik Medlemmerne travlt. Der solgtes ialt 896 Lodsedler a 25 Øre. Ved den festlige Sammenkomst den 15. Februar 1911 i Studen­ terforeningen, hvor Lodtrækningen skulde foregaa, kunde det meddeles,

Made with FlippingBook - Online catalogs