292669879

22 mitéens og Bestyrelsens Bifald, hvorefter Frk. Drejer udførte det over­ ordentligt smukt i Silke og Guldbroderi paa en dejlig Silkedug. Den 22. Juni 1911, da det store Roskildehold skulde have sin Generalprøve i Idrætsparken, fik Fanen sin Indvielse. Paa Tribunen, der var rejst lige nedenfor Vinduerne til »K. I.«s nye Lokaler (taget i Brug den 21. Maj samme Aar), stod Holdets 56 Deltagere opstillet i 4 Ræk­ ker, og udenom flokkedes Hundreder af Foreningens Medlemmer, Ven­ ner og Beundrere, medens Fru Nanna Lønborg Nielsen indviede Fanen og slog det første Søm i for Sandhed, Fru Otterstrøm det andet for Sundhed og Frøken Inger Rubin det tredie for Skønhed. Fru Lønborg Nielsen holdt følgende Tale: »Da vi i Fredericia vandt vor første Faneplade, ejede vi endnu intet Sted at anbringe den. Og da vi i London marscherede ind paa den store fremmede Plads, havde vi laant det Dannebrogsflag og for Resten ogsaa den Fanebærer, der gik i Spidsen. Der ude i det fremmede gjorde det dog ingen Ting, der var vi først og fremmest danske Kvinder, og laant eller ikke var det vort Flag, under hvilket vi anspændte os, og under hvilket vi sejrede. Men det er jo ikke helt det samme, naar vi er mellem Landsmænd. Det er kun menneskeligt, at vi da ikke kan nøjes med at laane et Dannebrogsflag. Fælles Kampe og fælles Maal giver fælles Mærke. Naar en Kreds af Mænd eller Kvinder slutter sig sammen til fælles Arbejde, vil der i Reglen over dem svæve et usynligt Tegn, der, alt som Tiden gaar, og deres Stræben tager Form og Skik­ kelse, bliver dem tydeligere og kærere. Og en skønne Dag sidder det der. Længe inden fremmede Øjne kan se det, har de i Folkets fælles Flag set det lille Felt, der betyder deres Indsats, deres Stolthed og de­ res Haab. Da er Øjeblikket kommet til at faa sin egen Fane, hvor der i den Flagdug, der betyder alles Ære, sidder det lille Mærke, som be­ tyder et Ønske om at kunne være med til at øge og opretholde den. Saaledes er det ogsaa gaaet os. Vi er begyndt med Arbejdet, og af det er Fanen, vor Fane vokset frem. Saa lad den da folde sig ud for første Gang over vore Hoveder. Og lad os nagle den til Stangen, der skal bære Sejersminderne, som et Tegn for: Sundhed, Sandhed og Skønhed — som et vajende Symbol paa, at ligesom vi har lovet at fæste vort lille Mærke i Folkets Flag, saaledes vil vi stræbe at sætte vort beskedne Spor i dets Udvik­ ling ved at danne det en Skare af ranke og karske Kvinder. Lad os da saa udbringe et Leve for »K. I.« og dens Fane.« Siden har vor dejlige Fane vajet ved alle Stævner her i Landet, hvor »K. I.« har deltaget. Sidst vajede vor Fane i de danske Kvinders Valgrets-Takketog.