292669879

24

vi. Den mindeværdige Plads laa lige bag ved den gamle Ladegaard og ved Siden af Københavns Boldklub, et rart Naboskab, som senere kom os til gode, idet Pladsen da blev inddraget under Klubben og fint planeret, hvorefter vi fik den at leje. Det gik fortræffeligt med Boldspillet, der var Liv og Fart over det hele Sommeren. Pladsen benyttedes væsentligt, som den var, kun ryd­ dede vi selv det væste af Vejen. Næste Aar, paa Generalforsamlingen i Marts 1907, blev Medlemmerne yderligere opfordret til at møde i Paa- skeferien og rydde videre paa Pladsen. Det blev gjort, og saa blev der senere Raad til at lade den tromle. Vi syntes, at Pladsen kunde udnyttes mere endnu end til Bold­ bane, den var rigelig stor, og man fik den Ide, at lade Medlemmerne efter Behag anlægge sig smaa Haver dernede. Ideen vandt Tilslutning, og der blev gravet og saaet af adskillige; Foreningen anskaffede Have­ redskaber, og Skur blev tømret af Frk. Sara Hansen. Det viste sig dog senere, at de pæne smaa Haver ikke kunde være i Fred for »løse Fugle«. Der var ikke mange, som fik Glæde af deres Jordbær! Fra Sommeren 1907 begynder Arbejdet med de forskellige Idræt­ ter. Vi starter det Aar med Tennis, Langbold, Roning og Svømning. Det har vist sig gennem Aarene, at Arbejdet med Sommeridrætten kræver et vist Fond af Taalmodighed og Resignation, inden man naar ad Maalet til. Det har ikke været gjort med pæne Programmer, smaa Medlemsbreve holdt i de mest lokkende og indtrængende Toner, nej, mange maatte ved deres personlige Iver og Interesse virke for Sagen, og her har vi haft gode Medlemmer at støtte os til. Sommeridrætten er i allerhøjeste Grad afhængig af Vejret og Plads­ forholdene; det kan aldrig blive det støtte og stadige Arbejde som om Vinteren. Hertil kommer yderligere Sommerferien, som splitter. Det var altsaa alt andet end let at optage dette Arbejde, men en Trøst er det dog nu, at det med Aarene er blevet og stadig maa blive lettere, idet Pladsforholdene i høj Grad er forbedrede. Efter at have arbejdet lidt med Roning i 1907—08 har vi ladet det udgaa af Programmet. Det viste sig vanskeligt at faa Ledere dertil, og uden rigtig Kaproningsbaad, som vi ikke ejer, bliver det heller ikke til noget. I Foreningen har der været Adgang til Tennis i Aarene 1907—14 inklusive. Vi har haft Bane først Fælledvej 12, Nørrebros Døtreskole, og efter dens Nedlæggelse paa Strandboulevarden; senere i 1913—14 blev der lejet en Del paa »A. B.«’s Bane ved Tagensvej. Vi har haft Glæde og Fordel af Tennisholdene, saalænge vi kunde faa de først­ nævnte Baner. Det var, hvad vi kunde magte at skaffe Deltagere til, og Spilletiderne var gode. Da vi flyttede til »A. B.«, mente vi, at de langt bedre Baner og gode Omklædningsforhold med Styrtebade etc. vilde

Made with FlippingBook - Online catalogs