292669879

32 overrakte os Blomster, og som under vort hele Ophold i London gjorde alt, for at vi kunde faa set saa meget som muligt, og for at vi kunde faa det fordelagtigste Indtryk af London. Vi var under vort Ophold i London daværende Generalkonsul Fabers Gæster paa Kingsley Hotel, en saa enestaaende storslaaet Gæstfrihed, som vi alle var uendelig glade og taknemmelige for. Vi var kommet over for at gøre Gymnastik, og jeg vil derfor be­ gynde med den og med Omtalen af »Stadion«. Det var enormt, bestod af Grønsvær, (et stort Svømmebassin med Udspringstaarn opfyldte kun en ringe Del af Pladsen) udenom hvilket der var Bane til Gang og Løb; udenom igen Cyclebanen, og saa først kom Tilskuerpladserne. Medens der gymnasticeredes, var der Løb, Gang, Cycling osv. osv., hvilket virkede i høj Grad forstyrrende. Mandag den 13., Dagen for Indvielsen af de »olympiske Lege« oprandt med Regn fra Morgenstun­ den, det klarede dog lidt opad Dagen, saa det ikke øsede ned under Indmarschen. Vi mødte paa Stadion; alle Deltagerne skulde marschere ind, stille op foran Kongelogen og senere defilere forbi Hs. Majestæt Kongen — hver Nation med sin Fane i Spidsen. Vi var i vore hvide Dragter med champagnefarvede Strømper og Sko (solbrændte Ben uden Sko). 21 Nationer var repræsenterede, og det maa have været et stolt Syn at se disse Masser af Unge marschere ind og fylde det meste af Stadion. For os Deltagere var det højtideligt og gribende; Musikken brusede, og vi stillede op ; efter at Kongen havde erklæret Stævnet for aabnet, raabte vi Hurra og sang »God save the King», hvorpaa Defi- leringen forbi Kongelogen med Sænkning af Fanerne begyndte — og videre gik Toget Stadion rundt. Og hvor Publikum klappede, og hvor Hjertet hoppede i Livet paa os, da vi følte, at Klappene var stærkest, naar vi kom (vi var nemlig her ved Indmarschen det eneste Kvinde­ hold). Det var ikke noget, vi troede, men de engelske Aviser skrev om det som f. Eks.: »Særlig Begejstring vakte det danske Dameholds sunde Udseende og smukke Ydre (Legemsbygning), deres smagfulde Dragter og graciøse Marsch.« Og et andet Blad skrev om »det smarte lille Pigeregiment, som henrev alle til Begejstring«. Lige efter Indmarschen havde Danske, Norske og Svenske en Op­ visning samtidig; det var kun en lille Opvisning paa vaadt Græs og uden Redskaber. Onsdag den 15. var vor egentlige Opvisning; da tnar- scherede vor jlille Trop med Fru Lønborg-Nielsen som Leder og Hr. Poul Holm som Fanebærer ind paa det mægtige Stadion. — Tænk, at marschere med »Dannebrog« i Spidsen! Da skulde vi vise, hvad vi duede til. Maaske vi lige i Begyndelsen var lidt nervøse over den enorme Plads, — men saa tror jeg, vi alle følte, at vi var et Hele, at vi stolede paa vor Leder, og at vi maatte og skulde gøre vort bedste.

Made with FlippingBook - Online catalogs