292669879

42 Del, men der var nu ikke den Stemning som hjemme i Koncertpalæet, inden vi rejste. Alt havde nu ogsaa sammensvoret sig imod os — men lad mig hellere begynde med Begyndelsen. Straks om Morgenen, da vi kom ud i Vélodromen for at træne, fik vi at vide, at vi ikke maatte bruge mere end 20 Minutter til Gym­ nastikken om Aftenen. Det var en frygtelig Meddelelse — og fuldstændig meningsløs. Den viser bedst, at de ikke har Begreb om svensk Gym­ nastik hernede. De aner ikke, at der hører saa og saa mange Grupper Øvelser til en Timeseddel, og det er noget Vrøvl at sige: »Vi vil kun have det halve.« Men hvad skulde vi gøre? Vi havde jo ikke noget at skulle have sagt og maatte finde os i at stryge nogle af Øvelserne. Lidt senere fik vi at vide, at Præsidenten ikke kom. Kong Georg af Grækenland var blevet skudt, og det bevirkede igen, at Præsidenten maatte sende Afbud. Naa, det kunde endda være det samme, hvis det var blevet derved; men det havde andre Følger, som vi senere skulde komme til at mærke. Imidlertid skulde vi nu hjem, og vi havde faaet Ordre til at holde os hjemme hele Eftermiddagen for ikke at trætte os mere end højst nødvendigt. Det var ogsaa blevet bestemt, at vi skulde tage Gymnastik­ dragterne paa hjemme og blot med Aftenkaaber eller lange Frakker over tage ud til Vélodromen. Naar vi saa var færdig med Opvisningen, skulde vi straks tage hjem igen, for vi var bleven inviteret ud til en stor Fest bagefter af Frk. Rubins Onkel, Ingeniør Davidsen, og der skulde vi møde i vor fineste Stads. Eftermiddagen var slem at faa Bugt med. Vi skrev Kort og Breve^ spillede Klaver o. s. v. og til sidst skulde vi ogsaa op og hvile. Bag­ efter satte vi Haar paa dem, vi syntes trængte til at have en lidt pænere Frisure, og endelig ved 7 Tiden var vi færdige til at tage af Sted. Efter Programmet skulde vi optræde ved 9 Tiden, men vi vilde jo nødig komme for sent. Ak ja, det er rigtignok latterligt at tænke paa nu bagefter. Der sad vi den ene Time efter den anden, og det blev aldrig vor Tur. Først var der 80 franske Gymnasier inde — det tog lang Tid; saa kom Her­ berts 350 Mand — det varede endnu længere; saa skulde nogle franske Smaapiger ind at danse, saa Joinvilles Underofficerer — og saa endelig »Fequipe danoise«. Det var os. Sagen var den, at da de havde faaet at vide, at Præsidenten ikke kom, og Tiderne altsaa ikke behøvede at overholdes, byttede de op og ned paa hele Programmet. De vilde aller­ helst kun se paa sig selv; derfor skulde alle de franske Hold ind først, medens Folk endnu var friske og modtagelige for Indtryk. Hvordan det saa gik med os og Svenskerne, der først skulde ind efter os igen, det spillede ikke saa stor en Rolle.