292669879

43 Naa, den ene Time gik efter den anden, vi blev mere og mere trætte og uoplagte, og endelig henad Kl. 12 blev det vor Tur. Vi gik nærmest i Søvne, da vi marscherede ind, men vaagnede pludseligt ved, at Musikken hørte op med at spille. Den havde aaben- bart kun Kontrakt til Kl. 12, for den pakkede sammen og forsvandt. Endnu var vi vist ikke blevet helt vaagne, for vi gjorde en gal Vending lige til at begynde med, men saa tog vi os voldsomt sammen og gen­ nemførte Programmet upaaklageligt. Folk klappede som sagt ogsaa en hel Del, og naar man tænker paa, at de havde siddet der og set paa Gymnastik i 5 Timer, saa kan man saamænd ikke forlange mere — men for os var det unægteligt et lidt magert Resultat — at tage til Paris for at gøre Gymnastik i 20 Minutter. Da vi kom ud igen, blev vi modtaget af de danske Herrer med Buketter af røde og hvide Nelliker. Desværre havde vi hverken Tid til at takke dem rigtigt eller tale noget videre med dem, for vi skulde jo til Gilde, og det var allerede blevet langt over Tiden. Heldigvis bestemte Frk. Rubin straks, at vi skulde tage til Festen, som vi gik og stod, og det lod vi os ikke sige to Gange. Vi havde ikke megen Lyst til at tage hjem og skifte paa denne Tid af Natten — det vilde jo ogsaa blot forhale det hele endnu en Times Tid — saa vi skyndte os af Sted. Det blev en ualmindelig stilfuld og vellykket Fest, og vi morede os kongeligt. Fra det Øjeblik jeg satte mig ned, var alt, hvad der hed Vélodrom, Franskmænd, Gymnastik o. s. v., helt glemt. Vi tænkte kun paa at more os, og det lykkedes os fuldtud. Ja, hvor har vi let i Aften, vi lo ustandseligt, baade naar der var Grund dertil og ikke. Ved Champagnen fik Frk. Melskens Mod til at holde Tale, og jeg maa sige, hun gjorde det nydeligt. Det var en Tak til Ingeniør Davidsen for hans store Elskværdighed imod os, og vi sluttede os allesammen til hendes Ord ved at rejse os op og raabe 3 taktfaste Hurraer for vor gæstfri Vært. Det havde vi da lært som Gymnaster, og det gjorde vi af Hjertens Lyst. Desværre var Klokken nu bleven saa rædsom mange, at vi maatte bryde op og se at komme hjem til Klosteret. Heldigvis laa det lige i Nærheden, og saaledes lykkedes det os at naa her hjem til Kl. 4. Det kneb rigtignok med at gaa stille op ad Trappen. Der var stadig een, der var morsom og en anden, der ikke kunde lade være med at le, men for de belgiske Damers Skyld maatte vi jo prøve paa at lægge en Dæmper paa vort gode Humør. Skærtorsdag Aften d. 20. Marts. Paris. Ovenpaa Gaarsdagens Anstrengelser har vi nu foreløbig taget den lidt med Ro. Vi har været lidt ud at spadsere paa Boulevarderne, set