292669879

44 paa Pariserlivet, gjort nogle Indkøb o. s. V., og med alt det er Tiden gaaet til Middag. I Aften har vi igen været til en lille Fest. Denne Gang er det Direk­ tør Willer Andersen, der har inviteret. Direktør Willer Andersen har lige fra første Færd i den Grad interesseret sig for de danske Gymnaster i Paris, at han ikke alene har betalt alle de fyrretyve 50 Kroners Indskud, som hver af os skulde erlægge for at komme med, men han er selv rejst med herned for at se paa os og har som sagt nu inviteret os alle, baade Herrer og Damer, hen til et Glas Champagne. Hvad skulde vi have gjort, hvis vi ikke havde haft Frk. Melskens. Igen i Aften var det hende, der reddede Æren ved at hæve sit Glas og bringe Dir. Willer Andersen alle Gymnasternes bedste Tak for alt, hvad han havde gjort for os. Senere holdt ogsaa Professor M. Tscherning en Tale, N. H. Rasmus­ sen talte; kort sagt, Ordet var frit. Paris. I Dag har jeg gaaet mine egne Veje — sammen med en Be­ kendt hjemme fra København, som er her nede for Tiden. Vi har tra­ vet rundt hele Dagen og endte med en Køretur i Boulogne Skoven. Da jeg kom hjem ved 5 Tiden, var der almindelig Travlhed. De andre havde bestemt at lave Gilde for Herrerne, og nu skulde det hele arrangeres. Der var købt ind i lange Baner af Frugt, Vin og Kager; Forstanderinden havde givet os Lov til at skalte og valte, som vi vilde, og det kan nok være, vi havde travlt. Der var en Slags Læsesal med Klaver, og den ryddede vi til Dans; den havde Døre lige ud til Klo­ sterhaven, saa det passede storartet. I et andet Værelse dækkede vi lange Borde, hvor vi anbragte For­ friskninger, og ude i Gangen lavede vi Palmehave til Pauserne. Her­ rerne kom ved 8 Tiden, og vi har moret os udmærket. Det er virkelig rart, at vi kan have saa megen Fornøjelse af hinanden. Det havde vi vist ikke tænkt os i Forvejen. Jeg har da hørt noget om, at Herrerne skulde have sagt til hinanden: »De Københavner Frøkner er vist no’n fælt vigtige no’n, som sikkert ikke bryder sig om at omgaas os;« men deri tager de rigtignok fejl. Tværtimod. Vi kan forfærdelig godt lide vore »Landmænd«, som vi kalder dem, og er glade ved at høre dem forsikre os om, at vi ikke er nær saa vigtige, som de havde troet. Og det viser sig jo ogsaa, at vi kommer udmærket godt ud af det sammen. Tænk i Morgen skal vi danse igen. Vi er bleven inviteret hen i »Dansk Forening« allesammen og skal hjælpe dem med at indvie deres nye Lokaler, saa det gaar jo lystigt. Langfredag Aften 21. Marts.