292669879

45

Lørdag Aften 22. Marts. Paris. Nu føler vi os snart helt hjemme hernede. Vi finder Vej som ingen Verdens Ting, og den saa meget omtalte Gadefærdsel regner vi da heller ikke for noget videre. Det var morsomt at lægge Mærke til i Dag i Louvre, hvordan de fleste var ude kun 2 eller 3 sammen, ogsaa et Bevis paa, at de føler sig meget mere sikre nu end i Begyndelsen. Det var næsten lige meget, hvor man kom, saa løb man paa et Par Stykker, men flest alligevel i Salen med Venus fra Milo. Der sad de rundt omkring og stirrede op paa deres store Forbillede og ønskede vist i deres stille Sind, at de var ligesaa . . . og dog . . . naar vi skal være helt ærlige, saa vilde vi vist gerne være en lille Smule slankere paa sine Steder, end hun er. Søndag Aften 23. Marts. 1 Toget. Aah, hvor det var svært at rive sig løs fra de andre, som kunde blive endnu et halvt Døgn i Paris. Heldigvis er vi da et Par Stykker, som ikke har længere Ferie, saa vi kan faa Følgeskab hjem den lange Vej. Det var altsaa den sidste Dag i Paris. Først var vi til Paaskemesse i Notre Dame, den var meget smuk. Og jeg, som troede, at jeg paa Grund af Paasken skulde gaa helt Glip af den store Opera, jeg fik den netop at høre her i Koret. . . . Ellers har vi brugt Dagen til en Udflugt til Versailles; men der maa jeg sige, jeg blev skuffet. Det var jo Søndag, saa der var myldrende fuldt af Folk, og Haven lignede nærmest Frederiksberg Have i større Format. Selve Slottet bestod af tomme Sale med mægtige Malerier paa Væg­ gene, saa det blev man hurtigt færdig med. Heldigvis var det dejligt Vejr, saa vi tilbragte den største Del af Tiden i Haven. Dagbogsreferatet af vor Optræden i Paris blev jo skrevet i et Øje­ bliks Stemning, og selv om det maaske i det store og hele giver et Øjebliks Billede af Opvisningen, saa tror jeg ikke, at det helt igennem er retfærdigt. Det var heldigvis ikke slet saa sørgeligt, som man faar Indtryk af der. Tværtimod. Selv Franskmændene omtalte os umaadelig pænt Dagen efter i deres store Sportsavis »L’auto«. De skrev om de tre skandinaviske Hold: »Ces trois groupes travaillérent, on peut le dire, d’une fa^on absolument parfaite et toutes et tous reniportérent un écla- tant succés«. Det var jo ikke meget, men til Gengæld godt. — Nu kommer Svenskernes Dom. »Svenska Dagbladet«, der havde en Referent med paa Saavidt Dagbogen. . . . Hertil vil jeg blot føje et Par Bemærk­ ninger, som maaske kunde være af Interesse.