292669879

51 netop skulde staa og se fin ud med vor herlige Fane; hun kæmpede ligefrem for at holde fast paa den og frøs, saa til sidst en barmhjertig Officer gik hen og lagde sin Kappe om hendes Skuldre. Vi var enige om, at det var den første Venlighed, Svenskerne viste os den Dag. Alt i alt maa man vel nok sige, at vor Opvisning den Dag var mislykket, men ihukommende Philip den Andens Ord til Føreren af den uovervindelige Armada: »Jegsendte Eder ud imod Mennesker, ikke mod Storm og Klipper«, bør dette lille Slag ikke bøje os, og det gjorde det saavist heller ikke. Holdets Humør til den lille fornøjelige Fest, som »D. G. F.« inviterede os til bagefter, eller paa Karussellen og Rutsche­ banen lod ikke det mindste tilbage at ønske, men naturligvis er det ikke den Slags Opvisninger, man helst dvæler ved i Tanken. Vi vil haabe, at der ad Aare maa komme en Lejlighed til at vise Svenskerne, hvad »K. I.« duer til under bedre Forhold. Minna Haar. For den, der med vaagen Interesse har fulgt »K. 1.« og dens Udvik­ ling gennem de nu forløbne 10 Aar — lige fra vi kun var en Snes Med­ lemmer, og vi følte os som én stor Familie, naar vi samledes til vore hyggelige Møder i Skolen paa Fælledvej, op gennem Aarene til nu, da Foreningen har vokset sig stor og stærk — rummer disse 10 Aar en Vrimmel af smukke og lyse Minder. Men blandt alle disse er der dog et enkelt, der har fæstnet sig stærkere og mere uudsletteligt i min Hukommelse end de andre, og det er Mindet om vor første Vintertur til Ulvedalene. Tanken om denne Ud­ flugt med sine stærke Indtryk af Naturens storslaaede, hvide Skønhed og den berusende Følelse af vor egen sunde, straalende Livsglæde, har siden staaet for min Erindring i den reneste Harmoni. En iblandt os havde faaet den gyldne Idé, at vi alle skulde tage til Dyrehaven den første rigtig ægte Vinteraften med nyfalden Sne, Frost og Maaneskin for at se Skoven i denne smukke Dragt og Belysning — og for at slaas med Sne. Idéen blev greben med Begejstring af os andre, og ved førstkommende Lejlighed mødtes vi — 18 »K. I.«ere — paa Klampenborgbanen for at realisere Planen. Udrustet i særligt dertil egnet Tøj og i det bedste Humør naaede vi snart Klampenborg, hvor vi fik vor overflødige Bagage anbragt hos Peter Lip i det nu nedbrændte Skovløberhus. Sne. (En Erindring fra »K. l.«s forste Vinter.)