292669879

52

Og saa drog da hele Skaren gennem den tyste Skov, der lignede et skinnende Æventyrland — hvidt af Maanens Skær, hvidt af den bløde, nyfaldne Sne — nogle af os i stille Natur-Andagt, andre givende deres ungdommelige Livsglæde Udtryk i munter Latter og Sang. Af og til tændtes et flakkende Blaa- eller Rødlys, det kastede et magisk Skær over de gamle Træers krogede Grene og over de glade Klynger, der vadede gennem den knæhøje Sne — ud til Ulvedalene. Ved Synet af Djævlebakken blev vi naturligvis alle grebet af en hæftig Lyst til at faa en Kælketur, men ak! hvorledes? Vi havde jo ingen Slæder. Ganske vist havde vi en dejlig Kælke staaende hos Peter Lip, men en Vedtægt i »K. L«s »Særlige Bestemmelser« forbød Medlemmerne at benytte denne efter Mørkets Frembrud, og da vi var en yderst lov­ lydig Forsamling, fandt selvfølgelig ingen paa at overtræde dette Forbud. Heldigvis fandt dog en af Deltagerne i Turen (den eneste mand­ lige) paa Raad; han kravlede til Tops, lagde sig paa tværs, lod sig glide og fik — paa en eller anden vidunderlig Maade — hele det øverste lette Lag Sne skubbet ned eller til Side, saa der kom den dejligste, glatte Is-Rutchebane tilsyne, og derefter »kælkede« vi af Hjertens Lyst — uden Kælke. Aa, hvor vi morede os kongeligt! Vi »kælkede« paa alle mulige Maader; stod, sad, laa — med Hovedet op og Benene ned og omvendt — paa langs op paa tværs, vi mistede Vejret og genfandt først os selv og vore respektive Lemmer, naar vi, fortumlede og leende, havnede i en af de bløde Snedriver ved Foden af Bakken. Det var herligt, Humøret og Glæden steg og steg, og det var et yderst oprømt lille Selskab, der snart efter sad bænket om Bordet i Peter Lips landlig-hyggelige Stue, hvor Kaffen og den medbragte mægtige Forsyning af »Basser« og Bol­ ler forsvandt i en utrolig Fart for vor ungdommelige, og af de friske Løjer yderligere skærpede, Appetit. Bagefter sad vi saa, varme, mætte og efterhaanden tørre (dog hver med en lille »Sø« af smeltet Sne under Bænken) og lyttede til Tonerne af vekslende stemningsfulde og vittige Sange, foredraget af forskellige Deltagere; navnlig husker jeg, at der blev givet nogle af Frødings vid­ underlige Viser tilbedste. Men Tiden fløj, vi maatte snart til at tænke paa Hjemturen. Denne foregik under ligefrem Højtryk af godt Humør; det lyder utroligt, men vi var alle 18 i én Kupé, (skønt der saamænd var Plads nok i Toget). Jeg husker, at en af Damerne laa paa tværs henover Kammeraternes Knæ, og at hun af og til fik sig et forsvarligt »Himmelspræt«. Snart efter naaede vi København, hvor vi spredtes i Smaaklynger til alle Sider — enhver af os et. smukt, fornøjeligt Minde rigere. Senere har vi haft adskillige lignende Ture, vi har prøvet at kælke baade paa rigtige Kælker og paa smaa Tæpper, Madrasser, Stegepander,