292669879

8 Ogsaa paa en anden Maade blev Medlemmernes Hjælpsomhed og Virketrang taget i Brug. Østerbro havde altid vist sig som en ugymna­ stisk Bydel. Det var altsaa en Opgave for os at faa noget i Gang der­ ude, men vi stod jo paa bar Bund og havde ingen Penge til Reklame. Saa paatog 16—18 Medlemmer sig at dele Programmer ud derude. Vi fordelte Gaderne imellem os, og saa gik det Trappe op og Trappe ned. Tusinder af Programmer blev fordelt paa denne Maade. Bagefter mødtes man hos den bedste Konditor i Kvarteret og fik Løn for sit Slid. I de første Aar blev denne Programuddeling en fast Tradition. Senere, da vi virkelig fik samlet gode Hold derude, faldt det bort. I Begyndelsen af 1907 meldte de fleste af Budtz-Jørgensens kvin­ delige Elever sig ind i »K. I.« og Frøken Anna Andersen blev for en kort Tid Leder af hans Hold. I Pinsen skulde der under »Dansk Gymnastikforbund« afholdes et Gymnastikstævne i Fredericia. Da vi saa det som en Opgave for vor Forening, dels at føre »Lings« Gymnastik frem indenfor et Forbund, der hidtil kun havde omfattet »GI. dansk Gymnastik«, og dels muligvis at hjælpe med til at skabe et Samarbejde eller i det mindste bedre Forstaaelse mellem de to Retninger, der indenfor Gymnastikkens Verden hidtil havde staaet meget skarpt overfor hinanden, meldte vi »K. I.« ind i Dansk Idrætsforbund og anmeldte et Hold til Stævnet i Fredericia. Hermed haaber jeg at have reddet Hovedbegivenhederne i »K. I.«s første Leveaar fra Forglemmelse. „ , „ , , Ester Schrøder. Grundstenen. Hvem husker den Aften, da Grundstenen til »K. I.« blev lagt? Vel sagtens kun en halv Snes Mennesker, nemlig de, der var til Stede hos å Porta efter Generalforsamlingen i »Kvindelig Gymnastikforening«. Min Erindring om den Aften er følgende: Generalforsamlingen fik Ende, jeg vil ikke rippe op i den, lad den være glemt, og hvis nogen bar Nag til hinanden den Aften, saa lad det være ude af Verden, jeg tror jeg tør sige god for begge Partier, alle handlede efter deres Overbe­ visning, og selv om vi ikke forstod hinanden, saa vilde vi alle noget godt — uden Tvivl. Nogle af mine bedste Venner, den omtalte halve Snes, jeg kan ikke sige Damer, for Klaus Vedel var iblandt, gik, saa snart det for os