HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Københavnsk Cyklisme 1890— 1900

2 0 3

mellem Brostenene fy ldes med Cement, saa at de vil afgive en overordentlig behagelig Kj ørebane“. Vejenes og Gadernes Uegnethed for Cykling var langtfra Cyklistens værste Problem under hans dag­ lige Færden. Det var „Autoriteterne“. Reglerne for Cykelkørslen bestemtes Landet over af de forskellige Politivedtægter. Mens den køben­ havnske Politivedtægt viste Forstaaelse af baade de cyklendes og andre Trafikanters Interesser, var andre Politivedtægter mere gammeldags i deres Syn paa Cyklesporten. Herom og om, at det næppe mange Ste­ der var Cyklister, der havde noget at sige ved Affat­ telsen, vidner det ogsaa, at helt op i Firserne og Halv­ femserne, da alle og enhver brugte Betegnelsen „Cykel“ eller i hvert Fald „Bicycle“, kaldte Politived­ tægterne den som oftest „Velocipede“, ja Fredericia er ikke kommet længere end til „Ridemaskiner“359. Politivedtægterne opstillede navnlig Regler for, hvordan Cyklisterne skulde forholde sig, naar de mødte kørende og ridende, om Cykelklokker og om Kørsel i Mørke. De fleste Steder maatte Cyklisterne holde skarpt Udkig efter de Heste, de mødte, og hvis der syntes at være den mindste Mulighed for, at en Hest blev sky, eller paa et Tegn fra Kusken eller Ryt­ teren maatte Cyklisten straks staa a f360. Men i Nykø­ bing Mors og visse Steder i Københavns Amt forlang- tes det, at „Velocipeder og lignende Apparater“ i alle Tilfælde skulde holde stille, naar de passeredes af kø­ rende og ridende, og vente, til de var kommet forbi361. 3 5 9 ) Politivedtæ gter vedrørende Cyclesportens Udøvelse, indsam ­ lede fra Landets sam tlige Politikredse m. m. Udg. af Dansk Cycle Ring, 1891, S. 50. 360) Sst. S. 34, 37— 38 o. m. a. St. 361) Sst. S. 23, 39—40.

14 *