HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5
Københavnsk Cyklisme 1890— 1900 2 1 1 Cyklekørsel skulde forbydes paa Strøget, blev lige ledes vedtaget med 16 Stemmer mod 10390. Den endeligt vedtagne Politivedtægt af 22. Juni 1883 tillod da Kørsel med „Velocipeder og lignende Befordringsm idler“ paa Kørebane og Ridesti — dog ikke paa Strøget — og krævede, at Cyklerne skulde være forsynede med „forsvarlige Bjæ lder eller Klok ker“, for at man i passende Afstand kunde høre dem komme. For øvrigt fastslog den i sin § 35 Højrekørs len for alle Køretøjer. Et Tillæg til Politivedtægten af 28. April 1892 indeholdt Bestemmelsen om, at Kørsel uden om et andet Køretøj, der var foran, skulde fore- gaa ved at holde til venstre. Det var fra tidligere Tid forbudt at cykle paa Fæl lederne, Esplanaden, Langelinie og Strandprome naden og i Kastellet391. Politiet udstedte desuden For bud mod Kørsel paa en Ridesti paa Grønningen og mod at køre over Boulevarderne392. I 1892 fik nogle af Klubberne udvirket en Tilladelse til om Hverdagen at cykle i en af Søndermarkens Gange, naar Klubberne selv sørgede for at sætte Skilte op393. Det gav Anledning til, at der vistnok første Gang blev talt om Cykling i Rigsdagen. Professor, senere F inansm inister W illiam Scharling, udtalte den 11. Oktober i Folketinget en Beklagelse af, at Sønder marken var blevet aabnet for Cyklisterne, og Ønsket om „regulerende Bestemmelser over for denne Cykle- 390,) Sst. S. 992, 1024, 1895—96, S. 438. 391) Ct. 1891.340.2 (Nr. 71), 1894.2534.1. — Da Velocipedefebe ren rasede i København, Hist. Medd. 2. R., II, S. 239—40. — C. 1896.153. 392) Medlemsblad for Dansk Cycle Ring 1892.41.2. — C. 1895.336.1. 393) Ct. 1892.984.2. — C. 1895.567.2.
Made with FlippingBook