HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

2 1 0 Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen der deraf skal opstaa Ulemper for de Veifarende, navnlig for Kjørende og Ridende, var vistnok meget overdreven. Som det tidligere var blevet sagt her i Salen og gjentaget i Rigsdagen, maatte Hestene følge saa meget med Tiden, at de kunne finde sig i, at der kommer forskj ellige Befordringsmidler ved Siden af dem. Hvorledes kunde man ellers tænke sig at faa en Dampsporvei indrettet som den, der nu paatænkes mellem Slukefter og Klampenborg? Om der kan op­ staa Fare, beroede med Hensyn til Velocipeder lige­ som ved Kjøren og Riden fornemmelig paa, om de Paagjældende mangle den fornødne Færdighed“388. Kemikeren, Professor ved Universitetet, Julius Thomsen, tog meget summarisk paa Sagen: „Færdsel af Velocipeder i Byens Gader kunde man vel finde sig i, naar det kunde paalægges dem at bevæge sig i Skridtgang; men i saa Fald vilde de bevæge sig som en fuld Mand, og da stærk Kjørsel dermed ikke kunde tillades, burde al Kjørsel med Velocipeder forbydes i de mere befærdede Gader. Man kunde vel ved Hjælp af Klokker bøde paa den lydløse Bevægelse til Advarsel for Fodgængere; men herved vilde Hestene blive skræmmede, og et Forbud var derfor det Hen­ sigtsmæssigste“389. Ved Afstemningen i Borgerrepræsentationen den 11. December 1882 blev Herforths Forslag om at til­ lade Cyklekørsel paa Kørebane og Gang- og Ridesti vedtaget med 16 Stemmer mod 10, støttet af den Kendsgerning, at Kørslen paa Stenbro med de den­ gang brugte massive Ringe var meget ubehagelig, mens den straks foregik noget bedre, om ikke godt, paa Ride­ stierne. Et Forslag af Thomsen, der gik ud paa, at

388) Sst. S. 878. 389) Sst. S. 884.