Kjobenhavn_1914

Fra D yrehaven, derude e r ove rlad t ganske til sig selv som p aa Kong Gorms Tid, byde r a f sin Overflødighed. Skal Skydebanerne enGang forsvinde, jeg véd m ange , i hvis Erindring Dagene derude fra Aar til Aar, b lande t samm en m ed Duften a f Krudt, som Skytten elsker, aldrig vil forsvinde. Fo rtsæ tte r m an nu videre fra Amager ud gennem Østerbro, saa e r de r S trandvejen, e t langt, langt Tema, hvo rom der kunde siges meget, m en hvo r det, de r mest interesserer, allerede er sagt, a t den i sit Anlæg e r forfejlet. Iøvrigt e r det den S trækning a f K jøbenhavns Omegn, der e r bedst kendt a f alle, og som ikke træ ng e r til, a t m an bringer enkelte Punkte r i Erindring. Hele S trækn ingen langs Sundet med Sverige og Hveen ligeoverfor he lt op til Helsingør e r de højest privilegerede seks danske Mil og s ikke rt de dy reste ; de no rm an niske og sydengelske K yste r ud til Kanalen ove rgaar denne Strækning i S torhed , m en ikke i Beskyttethed og Gratie. Man k an im id lertid ogsaa næ rm e sig Kjøbenhavns no rd lige Omegn ad forskellige Veje inde i Landet, og h e r p lejer jeg a t følge en Rute fra F rede riksberg over Nø rreb ro til Bispebjerg og forbi K rem a to rie t til Søborghus Kro, hvo r m an 159