Kjobenhavn_1914

Gadens Retning. Beboelsesgadernes Retning bør først og fremmest bestemmes efter en god Udstykning af Grundene, og, hvor der vanskeligt kan bygges andet end sluttet Bebyggelse, tillige efter, hvorledes Gadesiderne faar Solen mest ligelig fordelt. Selvom Gaden gaar i en uheldig Retning, vil der intet være i Vejen for at lægge Husene efter Solen paa den ene eller begge Sider af Gaden (f. Eks. Forsøgshusene ved Ma- riendalsvej), naar sluttet Bebyggelse ikke er paabudt i Loven, og det ikke drejer sig om meget tæt Bebyggelse. Anvendes der saaledes aaben Bebyggelse paa Gadens Sydside og sluttet paa Nordsiden —hvor Gaardsiden fortrinsvis anvendes til Køkken, Trapper, Udenomsrum og kun et enkelt Værelse, som nu — vil den jo bedst taale at ligge mod Nord; saa faar man Solen ind i Gaden gennem Aabningerne mellem Husene, Udsigten friere fra den sluttede Husrække og undgaar dog for meget Gennemtræk og Uro i Anlægget. I anden Række kommer Hensynet til den kortest mulige Forbindelse med Omverdenen og til Stigning m. m. Maa Gaden nødvendigvis lægges paa skraa ad en Række Grundskel, kan det være praktisk alligevel at holde Byggelinjerne vinkelret paa disse (for ikke at faa skæve Værelser), saa Grundene bliver rektangulære og Byggelinjen savtakket. De trekantede Arealer, der bliver tilovers mellem denne og Gadelinjen, vil kunne benyttes til Fritrapper, Kældertrapper, Terrasser og Karnapper paa lignende Maade, som hvor Byggelinjen ellers er trukket tilbage for Gadelinjen; der kan blive god Udsigt paa langs ad Gaden, et malerisk Gadebillede og glimrende Pladser for Udstillingsvinduer i Forretningsgader (f. Eks. Købm. Møllers Hus m. fl. i Kolding. Se GI. Bygn. Bev. Aarsberetn. Ogsaa Uglspilshus i Braunschweig). Foratund- gaa lange Beboelsesgader, der kan virke uhyggeligt og give for frit Spillerum for den stærke kjøbenhavnske Blæst, kan man svinge dem noget eller forskyde dem for hinanden, hvor de skærer en anden Gade. Grunden for Enden af Vejen vil vinde i Værdi, da et Hus paa den vil faa udmærket Udsigt langs Gaden og kan formes smukt som »point de vue« for denne. Tillige markeres Gaden som Beboelsesgade og undgaar paa naturlig Maade Gennemgangstrafik, fordi denne vil foretrække de lange Gader. Trafikgader. Medens det i det væsentlige er private Interesser og Hensyn, der bør være det afgørende ved Inddeling af Storkarréerne, som Trafikaarerne danner, og til mindre 62