545390922

84

tetet og de lærde Skoler en Ansøgning om, at Roskilde Skole maatte faa sit gamle Navn tilbage. Dette blev bevilget, og ved kgl. Resolution af 19. September 1817 bestemtes det: »at den lærde Skole i Roeskilde gjengives dens ældgamle Navn af Cathedralskole med Rettighed som saadan, og at den lærde Skole i Kjøbenhavn, istedetfor at kaldes Cathedralskole, maa bære Navn af Metropolitanskolen «. Selv om end Skolen tidligere har væ­ ret nævnt ved dette Navn, skriver den officielle Betegnelse »Metropolitan­ skolen« sig altsaa først fra dette Tidspunkt. Ved Skolebygningens Opførelse var der intet Gymnastikhus bygget, men man havde sikret sig Grunden helt op til Skindergade til eventuel senere Bebyggelse, og foreløbig havde man gjort Gymnastik, som var no­ get ganske nyt som Undervisningsfag1), i en Sal paa Hjørnet af Store- og Lille Kannikestræde (senere kaldet »Kalkeballen«). Ved kgl. Resolution af 17. August 1832 blev det ifølge Skoledirektionens Forestilling bifaldet, at i en Afstand af 12 Alen fra Skolen mod Syd maatte opføres en egen Gymnastikbygning paa 24 Alens Længde, 12 Alens Dybde og 9 Alens Højde. Den blev sat i Forbindelse med Skolen ved en med en Port for­ synet Mur. Dette Byggearbejde overdroges ogsaa til Overbygningsdirek­ tør, nu Konferensraad C. F. Hansen, for at Stilen kunde svare til Skolens og Kirkens. Det blev fuldført samme Efteraar og straks taget i Brug. Det kostede 3870 Rdlr. GO Sk. Sedler. Den Del af Grunden, der ikke blev brugt, blev saa bortsolgt. Fra dette Tidspunkt begyndte Skolen at have Svømmeøvelser om Sommeren paa Gammelholm ved Enden af Nyhavn, Charlottenborgsiden. Naar man vil søge at danne sig et Billede af Skolelivet i Rektor N. L. Nissens Tid, har man, foruden hans egne tidligere omtalte Skolelove, kun Memoirelitteraturen fra den Tid at holde sig til, og det træffer sig da saa- ledes, at flere af den Tids kendte Mænd har gaaet i Metropolitanskolen, saaledes Biskopperne Martensen og Fog, Digteren ,T. C. Hostrup og Pro­ fessor J. L. Ussing. Det er morsomt at se, at de saa godt som alle om­ taler de store og lyse Klasseværelser, som virkede imponerende, Marten­ sen siger endogsaa, at »Skolelokalerne gjorde et forædlende Indtryk« paa ham. Hvad Rektors Personlighed angaar, da faar man det Indtryk, at hans svageste Side er hans Virksomhed som Lærer; de andre Lærere fore­ trækkes fremfor ham, Martensen mener, at det var den Lærer, de lærte mindst af. Han forstod aabenbart vanskeligt at fralokke Undervisningen nogen Interesse, at rive Eleverne med, Stoffet blev gennemgaaet ganske tørt og pedantisk. Men derved, at de fik saa lidt Støtte af ham ved Gen- J) Gymnastik blev først almindelig indført ved Resolution af */B 1830, men havde dog før den Tid været prøvet ved forskellige Skoler.