545390922

2 Bygning allerede var paabegyndt i Absalons Tid. Men København var endnu kun en lille By, og Frue Kirke var ligesom Stadens andre Kirker underordnet Stiftets Hoved-Kirke i Roskilde, der ved Hjælp af sit Dom­ kapitel1) udøvede Indflydelse over hele Sjællands Gejstlighed. For nu at skaffe den nye Kirke en højere Stilling og derigennem hæve Københavns Anseelse og vel ogsaa for at have en Kreds af gejstlige om sig, naar han opholdt sig i Byen, stiftede Peder Sunesøn nogen Tid efter Kirkens Fuldførelse et Kapitel ved den. Dette skete paa den Maade, at 6 Kirker i København og Omegnen deraf henlagdes under Kapitlet, saa- ledes at Sognepræsterne ved Kirkerne var Medlemmer af Kapitlet, medens deres egentlige Embeder varetoges af Vikarer. Kapitlet, der bestod af Kannikerne med en Dekan i Spidsen, havde det Hverv at sørge for Kir­ kens Anliggender ved Bestyrelsen af dens Ejendomme og ved at besørge Udførelsen af Gudstjenesten saa prægtigt som muligt. Nu var Frue Kirke jo ingen Domkirke, og dens Kapitel fik derfor nødvendigvis en noget ringere Betydning end Domkapitlerne, bl. a. havde det ikke den Domkapit­ lerne tilkommende Indflydelse paa Bispevalg. Hovedgerningen for Ka­ pitlet blev derfor Kannikernes Del i den daglige Gudstjeneste. Desuden var Kapitlet før Universitetets Stiftelse en Slags Højskole for Uddannelse af Præster til de lavere Embeder. Ved den katolske Gudstjeneste indtager Prædikenen kun en under­ ordnet Plads, medens Hovedvægten lægges paa den daglige Altertjeneste med Messer og Psalterlæsning. Dette maatte naturligvis nødvendiggøre Tilstedeværelsen af en stor Stab gejstlige, ikke blot af Kanniker men ogsaa af underordnede Tjenere. Især havde man Brug for Kordrenge. For stadig at kunne være sikker paa denne Assistance og for at kunne faa duelige Mænd til de gejstlige Poster var det derfor nødvendigt straks ved Stiftelsen af et Kapitel at anlægge en Skole ved samme, og skønt man ved det københavnske Kapitel ingen bestemte Oplysninger har des- angaaende, maa man alligevel slutte, at det i Lighed med Landets øvrige Kapitler straks har anlagt en Skole. Denne Københavns Kapitelskole er den første Oprindelse til Metropolitanskolen. Kapitlets Stiftelsesaar vides ikke ganske nøjagtigt, men det sættes til senest Aar 12092), og man kan derfor uden Tvivl ogsaa sætte Skolens Stiftelsesnar til omkring Aar 1209. ') Fra at betegne et Afsnit i en Bog, enten den hellige Skrift eller Ordensreglcn, er »capitulum« gaaet over til at betegne det Sted, hvor et saadant Afsnit blev forelæst og gennemgaaet, ligesom og til Benævnelse af det Samfund af Klerke og Munke, der her samledes. (Helweg: De danske Domkapitler S. 1.) 2) Jonge: Kbhvns. Beskr. S. 145. Kapitlets første Dekan Absalon angives nemlig Aar 1209 sammen med Kannikerne at have været Vidne til et Under, som den hellige Vilhelm skal have gjort. (Ser. Rer. Dan. V. 493.)