545390922

3 Skolens egentlige Stiftelsesaar er altsaa endnu kun Genstand for Gis­ ninger. Udtrykkelig nævnt foreligger den først fra 1246. Anførte Aar den 17. August udfærdigedes nemlig et Testamente angaaende Nøddebos Afstaaelse til Esrom Kloster, og blandt de tilstedeværende Vidner befandt sig: » Magister Toti, Rector scholarum in Haffn«1). Denne Mag. Toti er altsaa den første kendte Rektor ved Københavns Kapitelskole. Skolen har naturligvis i et og alt været underlagt Kapitlet og har bestaaet som en Del af dettes Virksomhed. I dens første Aarhundreder hører man saa godt som intet til den, og man kan kun af enkelte Antyd­ ninger slutte sig til dens Virksomhed. Saaledes foretoges der Aar 1343 af Kantor Michael og Ivannikerne Johannes Kraak og Niels Jensen Duvæ fra Roskilde paa Bispens Befaling en omfattende Visitation af Vor Frue Kirke og Kapitel. De fandt da, at Kapitlet underholdt en »scholasticus ydoneus, non perpetuus« (en duelig, ikke fast ansat Skolemester), der indsattes af Biskoppen i Forening med Kapitlet2) ; hvilket viser, at Skole­ mesteren sikkert ikke hørte med til Kannikerne, men var en dertil særlig ansat og lønnet Mand. Senere hen nævnes ogsaa flere Skolemestre paa een Gang, hvad der vel rimeligvis stadig har været, da een Mand ikke har kunnet undervise saa mange Elever, som Skolen havde. Men for øvrigt er det meget vanskeligt at drage nogen nøjagtig Slutning om Forholdene; thi Undervisningen gik for sig paa en helt anden Maade end nu til Dags. For det første var der den teoretiske Undervisning; den bestod nær­ mest i at lære at skrive og tale flydende Latin, og heri blev de undervist af Skolemestrene. Klasseinddeling har der ikke været noget af, men Ele­ verne er blevet delt i Hold af passende Størrelse, og hver Lærer har saa bestandig undervist samme Hold. Men foruden dette var der den ikke mindre vigtige praktiske Uddannelse til Præstegerningen i Frue Kirke, og heri blev de undervist af Kannikerne ved Kapitlet. Det var nemlig bestemt, hvad der ogsaa ses af den omtalte Visitation Aar 1343, at enhver Kannik skulde underholde mindst een saakaldet Kor­ vikar, d. v. s. en Medhjælper, som han paa sin Bekostning skulde oplære i Udøvelsen af de kirkelige Forretninger. Disse Korvikarer gik Kanni­ kerne til Haande under Gudstjenesten, men var ellers nærmest en Udgift for dem. Men hele denne Ordning var ogsaa hovedsagelig beregnet paa at faa Stiftets unge Præster uddannet paa en billig Maade. Man maa altsaa antage, at Skoledrengene har begyndt deres Virk­ somhed i Kirken som Kordrenge og efterhaanden er avanceret til Kor­ vikarer, og det er derfor vanskeligt at sige, naar den egentlige Skoletid hørte op, især da der rimeligvis ogsaa gaves teologiske Forelæsninger* 3

J) Thorkelin: Dipi. Arne-Magnæanum S. 157. 3) Pontoppidan: Orig. Hafn. S. 166.