ChirurgiskAcademisHistorie_1896

139 decidere og resolvere, naar der indtræffer mindre væ sentlige Ting, der ikke ere omtalte i Anordningen, medens den i betydeligere Sager skulde forelægge det for Kongen. 5) „Da det, i F ølge min Callisens B estalling er Deres Maj.’s allern. H en sigt, at naar je g tiltræder Generaldirektør- Embedet for Chirurgien, skal je g tillige indtræde i det medicinske Facultet, saa ville vi ønske, at denne H ensigt maatte vedblive og befales fremdeles efterkommet, da der­ ved tvende saa nær forenede V idenskaber som Medicinen og Chirurgien til det alm indelige bedste nærmere kunde forbindes, dog at det bestandig maatte blive en fast R e g e l: At ingen som blot Theoreticus dertil antages, men en saa- dan, som i Forvejen tillige ved en udbredt og lykkelig Praxis har erhvervet sig Reputation og tilstrækkelig Ind­ sigt i den egentlige praktiske Chirurgi, hvori han tilforn har beklædt et Em bede.“ Mon Ccdlisen har følt sig usikker? Det ser ud til det, thi havde han ikke mærket, at Stemningen mod ham blandt Chirurgerne var mindre god, og at der vistnok allerede dengang rejstes Agitation imod ham, havde der vel næppe været Anledning til at søge Bekræftelse paa den kgl. Resolution 0111 hans Succes­ sionsret. Men hvorledes rime denne Udtalelse af Commissionen, som der vel ikke kan være T vivl om, at CaUisen har bifaldet, sammen med Callisens Ud­ talelse1): „ J e g har aldrig været af den Mening, at det, ved de fleste a f vore Haandlægers illiterate Forfat­ ning kunde være fordelagtigt at forbinde den chi- rurgiske Lærestol med Facultetet. J e g har dertil mange Grunde, som je g tildels i adskillige af mine Betænkninger i Collegio medico og Facultetet, saa- velsom og adskillige G-ange for Hr. Conferentsraad von Berger og andre haver yttret, og som disse Mænd kunde bevidne. Nogle af disse Grunde anføres og med megen R igtighed af Hr. Martmi selv. Men jeg 9 CaUisen : Til mine Medborgere P. 13—14.