ChirurgiskAcademisHistorie_1896

154

senere. Hvorvidt dette Princip er heldigt, er der og kan der diskuteres meget om; men saaledes som Undervisningen er ordnet efter dette Forslag, synes det mig, at den idelige Gentagelse a f Professorernes Forelæsninger ved unge Repetentere maa blive meget trættende for de godt begavede, og det eneste, der kunde have været undgaaet ved denne Ordning, Manuductionsuvæsenet, har man ikke haft i Sinde at undgaa, da det ud trykkelig tillades Repetenterne at manuducere for Betaling. E t andet Punkt i dette Forslag, som v i maa søge at faa noget mere klaret, er Spørgsmaalet om, hvor­ ledes Commissionen har tænkt sig Forholdet mellem Læ ger og Chirurger ordnet. Y i have set, at Examen chirurgico-medicum kun skulde give Embedschirurger R e t til P raxis i medicinske Sygdomme, hvilket med andre Ord v il sige, at det ikke er Examen, men Bestallingen, der giver jus practicandi. Dette Fo r­ hold synes ret absurd, og vilde sikkert have ført til mange Stridigheder, hvis det var blevet gennemført. Men af større Betydn ing er det at se, hvorledes Commissionen har tænkt sig Bestyrelsen af den chirurgiske Anstalt ordnet. Dette fremgaar ikke ganske tydeligt af Forslaget, thi vel ser man deraf, at det er Meningen, 1) at den chirurgiske Anstalt skal forenes med Universitetet, ja man har endog tænkt paa at faa Hennings til Professor i Facultetet, 2 ) at Generaldirektøren b liver reduceret til at b live Lærer og Skriver, forsaavidt han skal føre en Mængde Protokoller, og endelig 3) at der skal udnævnes en Direktion, der faar samme Myndighed, som Generaldirektøren efter Forordningen a f 1736 havde. F o r saa vidt er det klart nok, men det store Spørgs- maal er: hvem skulde være Medlemmer a f denne