ChirurgiskAcademisHistorie_1896

og behandledes ikke af Hospitalets øvrige Læger. Udskreves eller døde en, kom der en ny i Stedet for, saa at Antallet stadig blev det samme. Cullen fulgtes gærne af 50—60 studerende ved Stuegangen, og han udspurgte da Patienten og dikterede Stu­ denterne alle sine Spørgsmaal, Patienternes Svar, Ordinationerne osv. Da den store Masse Mennesker i Sygeværelset ofte indvirkede paa Patienten, aflagde the clinical clerk , der i Reglen var en af de ældste studerende, et Kvarter før Stuegangen et Besøg for at tage Puls og tælle Aandedræt, og han opskrev da disse Tal paa en Seddel, der blev efterladt til Professoren. — Nytten af en saadan Undervisning har vel ikke været meget stor, og i alt Fald lærte de studerende paa denne Maade ikke at undersøge den syge. Var det daarligt i de fleste andre Lande, var det dog langt værre her i Kjøbenhavn. Dette hang sammen med- Personerne og Forholdene i det medi­ cinske Facultet. Buchwald har vel nok praktiseret, Lodbercj Friis var i Reglen forhindret i sine academiske Forretninger ved „svagt Helbred og praxin medicanD, men ingen af dem var vistnok i Stand til eller havde Lejlighed til at give klinisk Undervisning; endnu mærkeligere var det dog, at de Professores ordinarii, der efterfulgte disse, Kratzenstein og Rottbøll , aldeles ikke praktiserede som Læger: den ene var Fysiker, den anden Botaniker og Anatom. De to førstnævnte af disse fire Professorer bestilte saa lidt som vel muligt, og naar der dog i en Aarrække gaves god Undervisning i Anatomi og Physiologi, skyldtes det ikke Buchwald, men hans Vicar Heuermann. Rott­ bøll forsømte meget paa Urund af Svagelighed, men synes dog at have været ret flittig som Anatom og Botaniker. Naar Undervisningen efterhaanden ikke