ChirurgiskAcademisHistorie_1896

10

desto mindre blev bedre, skyldtes det den Om­ stændighed, at Professores extraordinarii bleve an­ satte efter 1770 , og at Berger blev Professor artis obstetriciæ. Det er ikke saa underligt, at Undervisningen ved vort medicinske Facilitet derfor ikke var fulgt med Tiden, men holdt sig i det gamle Spor. Com- mentarer til Hippokrates og andre Autoriteter var Hovedsagen for Docenterne, og for de studerende gjaldt det først og fremmest 0111 at lære at tale godt Latin og at disputere, men vel at mærke disputere paa den Maacle, at Dialektik var det vigtigste. Det var i og for sig af mindre Betydning, om der var noget nyt i en Afhandling, hvad det kom an paa var, at det latinske Sprog var fejlfrit, og at der ikke var syndet mod Logikens Pegler. Det er aldeles ikke forbavsende, at en Opfindelse som Auenbruggers af Permissionen ikke forstodes, thi saaledes gik det overalt, da det næppe kunde falde Lægerne ind at udstrække deres. Undersøgelse af en Patient synderlig ud over Examination, Pulsundersøgelse, Urinprøve samt Undersøgelse af Expectoratet ; men ikke en­ gang de nye physiologiske Undersøgelser, som udgik fra Haller og hans Elever, forstode Professorerne. Dette kom tydeligt frem ved to Lejligheder i 1752 : Oeders Disputats og Heuermanns Ansøgning om et Professorat. Oeder , hvis store Evner senere bleve tilstrækkelig anerkendte, indkaldtes hertil vistnok for at faa et Professorat ved Universitetet, og han vilde i den Anledning disputere pro loco. Hans Disputats gav en Fremstilling af en Del af Hallers nye Tlieorier, men han blev ved Disputatsen reduceret af et Par medicinske Studenter, ligttbøll og Je nseni k s . hvoraf