ChirurgiskAcademisHistorie_1896

171 Hennings som Autor, men derimod roser han ham som Læge, idet han i Anledning af anden Udgave skriver: „Hvad nu det egentlig Medicinske angaar, da er je g for nærværende Tid af en ganske anden Mening end forhen. Thi forhen vare Autorerne og vore K jøbenhavnske Læ ger imod ham; men nu ved jeg af Erfarenhed, at den Sygdom, som Forf. be­ skriver som en ufuldstændig Betændelse i Maven og Tarmene, virkeligen forekommer meget ofte, ja den har for et halvt A a r siden været epidemisk, ligesom den og er for nærværende Tid, og at den af ham tilraadte Kurmethode gør megen Nytte deri. Hvor­ vidt nu hans theoretiske Forklaring har Grund, og om det hele ikke rettere er en Rheumatismus i de indvortes Dele, v il je g ikke paatage mig at bestemme. Nok at saadan en Forbindelse af Tilfælde er virkelig, at den ikke findes beskreven hos andre Forfattere, at den forekommer meget ofte, og at den Henningske Behandlingsmaade er god. Bogen fortjener den flittigste Paaagtn ing og Hr. Justitsraaden Tak for at have gjort Lægerne bekendt med en Kurmethode, som visseligen v il redde mange Menneskers L iv . — Je g har selv været Vidne til dens Nytte og gør mig nu en Fornøjelse a f ikke alene at anvende men og at berømme den offentligen. Spørgsmaal om der ikke ere de, der føre sig den til Nytte, og tie stille med, hvem de have at takke derfor.“ Paa samme Maade, Tode havde angrebet Hennings, faldt han over Ferdinand Martini , en Mand, der med gode E vn e r forbandt en Jernflid, og som trods sin uheldige Stilling i L iv e t fjærnt fra Hovedstaden skrev det ene chirurgiske Værk efter det andet. Todes Angreb paa Martini kom til at spille en stor Rolle, thi denne Gang havde han angrebet en Mand, der ikke var bange for at tage Bladet fra Munden,