ChirurgiskAcademisHistorie_1896

177 glückte, die ßettungskraft der Wundärzte zum Stutzen unter die Scheere der Aerzte, das ist, ihrer R ivale zu bringen.“ Fo røvrigt gik Martinis Skrift væsentligst ud paa at vise, livor skadeligt det vilde være for Chirurgien, hvis Amphitheatret lagdes ind under Universitetet, og paa at angribe Callisen , fordi han var bleven Doctor, fordi han examinerede Chirurgerne i Chirurgi ved den medicinske Prøve, efter at de havde afsluttet den chirurgiske Examen, fordi han, skønt han var Chirurg, underskrev Chirurgernes Testimonia efter denne Examen, uagtet der i dem stod, at de skulde respektere Promotorum consilia, fordi han ved at faa Succession paa Generaldirektørembedet havde røvet den chirurgiske Lærestol fra Chirurgerne, og endelig fordi han havde været Medlem af den chirurgiske Commission. Angrebene, der støttedes a f Riegels i liere for­ skellige Afhandlinger, førte til en stor Fejde, der dog først rig tig brød løs efter Academiets Stiftelse. Mange af Angrebene vare langtfra berettigede, dels fordi Angriberne ikke kendte nærmere til alt, hvad der var gaaet forud, hvorfor de f. E x . beskyldte Callisen for at have foranlediget den chirurgiske Commissions Nedsættelse og Consistoriums Forslag om en Forening a f Amphitheatret med Universitetet ved hans Udnævnelse til Professor, hvad der efter det foregaaende ikke er rigtigt, — og dels fordi baade Martini og Riegels vare Fanatikere. Men paa den anden Side kan det ikke nægtes, at Callisens Genmæle, da det endelig kom, just ikke paa alle Punkter stiller ham i det bedste L y s. Y i have saaledes set, at Callisen, skønt han havde været med til i den chirurgiske Commission 12