ChirurgiskAcademisHistorie_1896

179 han vilde have Amphitheatret forenet med Univer­ sitetet, og at han var kommen i Vejen for Kølpin. Men Gallisens udmærkede videnskabelige V irk ­ somhed, hans berømte Lærebog, kunde den ikke skatfe ham en saa stor Anseelse blandt Chirurgerne, at de saa bort fra alt andet for blot at beholde ham som Læ rer? A ldeles ikke! Hans Lærebog er for det første skreven paa Latin, og for det andet er den kun et Compendium, som var godt nok for de medicinske studerende, der skulde have lidt Begreb om Chirurgi, men som ikke egnede sig til Lærebog for Chirurgerne. Der er ikke nogetsomhelst originalt i de ældre Udgaver, som vare udkomne paa den Tid, og i de senere var det originaleste Systemet, der var saa kunstigt, at det ikke var til at finde ud af. Saaledes afhandles under Cohæsiones præternaturales saa forskelligartede T ing som Cataract, Calculus, Imperforationes og Anchyloses. Og under Imperfora- tiones findes afhandlet Imperforationes iridis, narium, aurium, vaginæ, intestini recti og glandis. Skal man saaledes finde noget om Irisoperationer, skal man søge under Imperforationes iridis! Man v il der­ for ogsaa finde, at Richter , hvis Chirurgi staar himmelhøjt over Callisens , og som forøvrigt oversatte Callisens B o g paa tysk, udtaler: „Dies Buch empfiehlt sich durch Ordnung, Kürze und Vollständigkeit vor vielen ändern, und scheint zum Gfebrauch acade- mischer Vorlesungen sehr bequem zu seyn." Noget lignende siges i Creutzenfeldts Bibliotheca chirurgica, — begge fremhæve, at den er egnet til academiske Forelæsninger, men de tale ikke om Chirurgerne. For disse egnede den sig næppe til andet end til Repetition. Og Chirurgerne vidste dette, thi Martini siger med R ette: „E in einziger Heuermann hat mehr 1 2 *