ChirurgiskAcademisHistorie_1896

33 ikke de ckirurgiske Assessorer noget derom, men lioldt dem lielt udenfor, og det nøjedes ikke lier- med, men vænnede sig til at tage meget lidt Hen­ syn til Ckirurgerne, kvilket senere, som vi skulle se, gav Anledning til voldsomme Stridiglieder. Collegiet arbejdede meget flittigt, men Arbejdet var stort, og det fuldendtes først efter Struensees Fald, idet det skal være indsendt 14. Ju li 1772. JDette fremgaar af, at Cancelliet 22 . August s. A. skrev til Collegiet1): „Da man af Collegii medici P. M. af 14. Ju li kar erfaret, at de anse Forord­ ningen a f 9. Ap ril 1740 for utilstrækkelig“ osv., kvor- paa Forslaget til en ny Medicinalforordning omtales. Cancelliet sendte iflg. samme Skrivelse Forslaget til­ bage, idet man ventede at faa det omarbejdet i Form af en Forordning. Cancelliet kar navnlig et P ar Indvendinger at gøre, idet det udtaler, at det er umuligt, at Collegiet kan faa Jurisdiktion paa en Tid, livor alle andre særlige Jurisdiktioner ere op- kævede, og endvidere slutter med følgende mærkelige Udtalelse: „Ligesom man og skulde overlade, om det ikke eragtes fornødent, at. angaaende det Capitel om Cliirurgis, i Forveien confereres med Directeur Greneralen af Cliirurgien og de fLere som Forord­ ningen a f 9. Ap ril 1740 dens 3. § giver Anledning til“ . Dette viser tilfulde, at Hennings kar Ret, naar kan, som v i senere skulle se, paastaar, at Ckirurgerne liavde været fuldstændig udelukkede fra Forkand- lingerne. Der er forøvrigt noget mærkeligt ved denne Sag, idet man kverken i Cancelliets „Jou rn al“ eller dets „Suppliqueprotocol“ finder noget om, at et saadant Forslag er indkommet, medens det synes,

0 Cancelliets Brevbog 1772 Nr. 245 med Indlæg. 3