ChirurgiskAcademisHistorie_1896

62 A f Cancelliets Forestiling ser man, at Callisen har haft Protektion, idet det siges, at Kongen har befalet, at hans Memorial „skal forestilles“ . Dette er ganske interessant, da det var et Punkt, som Riegels senere trak frem. Callisen havde benægtet, at han, da han indgav sin Ansøging, vidste noget om, at han skulde succedere Hennings, og Riegels bemærker hertil1) : „Kan Professoren saa let glemme, hvorledes man 1772 og 1773 talede meget om Fruen- timmernes Magt, om .Giftermaals Vælde? J a i de Tider var man noget ubillig imod det smukke K ø n ; var og dristig til at tale. Nylig sluppet ud af de frie Tider under Struensee, undrede man sig over, at salig Hr. Qvist, vist ingen Polyhistor, kunde tale saa meget om Ohirurgien, om sammes Forening med Universitetet, om Forfatterens chirurgiske Fortjene­ ster; hvorledes han kunde tage hele Maver ud af Folk, og sætte andre ind; han roste nu efter sine fattige Evner i Ohirurgien. Professoren derimod, som den paagældende Person, som den, der bejlede til chirurgisk Professorat, han skulde ikke kende Brudens Medgift og Emolumenta ? Sandelig! sligt er ikke at formode. V i tro derfore, at Callisen ret vel har vidst denne hele Lykke, ham forestod . . .“ Callisen svarede herpaa2) : „Aldrig har Fruentim- mers Magt og Giftermaals Vælde bidraget det aller­ mindste til min Befordring. Og aldrig har den ærværdige gamle Gejstlige, som Hr. K. med saa megen Kaadhed spotter i hans Grav, udvirket det allerringeste til min Fordel. Je g har indtil nu, da Erfarenhed først lærer mig andet, bestandig troet, at

1) Læ rde Tidender 1785 P. 1 8 6— 187. 2) C allisen : Svar efter Løfte P. 21— 22.

/