ChirurgiskAcademisHistorie_1896

63 Duelighed i sit Kald, og ulastelig Tænkemaade og Forhold ikke alene med Sikkerhed forskaffede en­ hver den Glæde og Lykke, som han fortjente, og som var ham væsentlig gavnlig; men endog be­ tryggede ham mod alle Slags aaabenbar Mishandling. Det kunde derfor aldrig falde mig ind, at søge saa- danne skæve og krumme Veje til Befordring“ . For disse sidste naive Bemærkninger, som Calli- sen ikke kan have ment, undgik han naturligvis ikke Martinis Spot. Vi finde imidlertid i Riegels’s Insinua­ tion en Vejleder til at komme paa Spor efter, hvem der har bevirket Kongens Befaling til Cancelliet. Callisens første Hustru, som der sigtes til, hed Catharina Birgitta Braun, med hvem han blev gift 24 . Marts 1773 , altsaa en Maaned efter at han var bleven Professor. Hun var en Datter af Frederik den Femtes Livchirurg og Kammertjener Simon Gottfried Braun, der døde 1772 , og Fredericka Lovisa Gundelach, der døde 1767 1), og det kunde jo tænkes, at det var hendes Faders Forbindelser ved Hoffet, der kom Callisen til Hjælp, men da Braun var død 1772 , er det ikke rimeligt. Men Biegels siger da og- saa, at det var Præsten Qvist , der protegerede Calli­ sen. Dette er ganske rimeligt, thi denne Mand, der er født 1714 , blev 1748 Slotspræst i Kjøbenhavn, 1752 Hofprædikant og 1754 første kgl. Hofprædikant, og han har vel derfor nok været i en indflydelsesrig Stilling. Men har han da noget med Callisens For­ lovede at gøre? J a han var gift med Charlotta Amalia Gundelach 2), der formodentlig var en Søster til Brauns Hustru. Det er saaledes sandsynligt, at Biegels dog

p Adresseavisen 17/3 1767. 2) Worms Lexikon.